Politikere og læger i Midtjylland tyvstartede årets valgkamp med sundhedspolitisk debat, som især kom til at dreje sig om primærsektorens vigtighed og den åbenlyse uenighed om opgavefordeling og økonomi.
Lægeforeningen Midtjylland afholdt valgmøde i Silkeborg forud for det Folketingsvalg, der med sikkerhed kommer senest til september. Otte lokale kandidater til Folketinget sad i panelet overfor et debatlystent publikum og tre sundhedspolitiske debatemner var udvalgt på forhånd – bedre anvendelse af sengepladser, prioritering af behandlinger og visioner for det nære sundhedsvæsen.
Folketingskandidaterne var Else Kayser (EL), Mette Dencker (DF), Andreas Steenberg (RV), Jonas Dahl (SF), Jens Joel (S), Tove Videbæk (K), Finn Thranum (V) og Johnny Heinmann (LA).
Forebyggelse var højt på de personlige dagsordener, ligesom en bred andel af panelet ønskede at afbureaukratisere og sætte patienten i centrum med en helhedsorienteret tilgang. Lægers faglighed blev fremhævet som central i arbejdet med at prioritere sundhedsydelserne.
Trods forskelligheden i debattens tre hovedemner faldt de igen og igen tilbage på primærsektorens muligheder for – og villighed til – at løse udfordringerne, med økonomien som det centrale stridspunkt.
Første debatemne var overbelægning på medicinske afdelinger. Finn Thranum (V), medlem af Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg, og Else Kayser (EL) var enige om, at løsningen ikke er flere sengepladser, men i så vidt muligt omfang at holde patienterne ude i kommunerne.
”Praktiserende læger henviser i nogle tilfælde for mange patienter til sygehuset. Måske fordi de er presset og ikke lige ved, hvad de ellers skal gøre. Der er behov for en bedre visitering af patienter,” sagde Finn Thranum. Han erkendte, at opgaven vil kræve flere ressourcer til opkvalificering af kommunale sundhedspersoner, og blev støttet i den holdning af Andreas Steenberg (RV) og Jens Joel (S).
Vi vil gerne have et sundhedsvæsen som koster så lidt som muligt. Hvis I kan vise, at I kører forsvarligt, vil jeg gerne være med til at hæve farten. Jonas Dahl, SF
En praktiserende speciallæge blandede sig i debatten med et synspunkt, som skulle vise sig at ligge som en undertone i debatarrangementet som helhed.
”Vi praktiserende læger er ikke bange for krav fra politisk side. Men hvis I vil have mere fart på, synes I så, det er bedst at træde på speederen eller bremsen, og hvilken af de to ting synes I, det er at indføre et behandlingsloft?” ville praksislægen vide med henvisning til aftalen mellem regioner og PLO.
Jonas Dahl (SF), tidligere sundhedsordfører og nuværende medlem af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, svarede på kritikken med endnu en trafikal metafor.
”Der er ikke noget galt i at sætte farten op, men man skal selvfølgelig også overholde hastighedsbegrænsningerne. Vi vil gerne have et sundhedsvæsen som koster så lidt som muligt. Hvis I kan vise, at I kører forsvarligt, vil jeg gerne være med til at hæve farten,” lød svaret fra Jonas Dahl. Han fremhævede især investering i udviklingstiltag i praksis som en legitim grund til flere penge.
Flere i panelet havde ideer til forbedring af forholdene for medicinske patienter, som var debattens udgangspunkt. Mette Dencker (DF) påpegede diskrepansen mellem overbelagte akutafdelinger og tomme akutpladser i kommunerne og spurgte, om det ikke kunne fordeles mere jævnt. Finn Thranum (V) foreslog øget brug af telemedicin, mens Johnny Heinmann (LA) og Tove Videbæk (K) lagde op til inddragelse af flere private aktører. Johnny Heinmann foreslog at nedlægge ydernummersystemet i et forsøg på at skabe udvikling og initiativ.
Debattens anden del søgte et svar på, om et prioriteringsinstitut kunne gøre fordelingen af sundhedsydelser mere rationel. Her drejede uenigheden sig om hvorvidt man prioriterer bedst i øjenhøjde med patienterne eller fra helikopterperspektiv.
”Jeg tror på, at I, som ser patienterne i øjnene, er de bedste til at prioritere,” sagde Jonas Dahl og tilføjede, at risikoen ved et prioriteringsinstitut ville være alt for rigide kategorier af patienter og mindre tillid til det kliniske blik.
Tove Videbæk fremførte, at et sundhedsvæsen, der ønsker at sætte patienten i centrum, må undgå at sætte for mange regler op, som hindrer den etisk forsvarlige prioritering, og overlade den til mødet mellem læge og patient. Det synspunkt mødte skepsis i salen.
”Som læger har vi kun kendskab til den snævre del af patienterne, vi møder i hverdagen. Vurderingen af hvem der trænger mest, er vi ikke i stand til at tage. Vi kommer gerne med faglige indspark, men svarene på de vigtige spørgsmål skal komme fra jer,” lød det fra en tilhører.
I sidste tredjedel af debatten udlagde politikerne deres vision for fremtidens nære sundhedsvæsen, og uenigheden drejede sig igen om opkvalificering, lægernes rolle i at løfte primærsektoren og ikke mindst økonomien heri.
”Jeg drømmer om flere læger i yderområderne, men de hænger ikke på træerne, skulle jeg hilse at sige,” indledte Jonas Dahl og foreslog at lægge mere forebyggelse ud i yderområderne via andre faggrupper, f.eks. sundhedsplejersker.
Både Finn Thranum og Andreas Steenberg (RV) drømte om udvidede sundhedshuse med høj grad af tværfaglighed. Andreas Steenberg var desuden fortaler for en sammenlægning af KL og Danske Regioner, så der kun var én instans at placere opgaver i og stille til ansvar.
Lise Høyer, ny formand i Lægeforeningen Midtjylland, fik debattens sidste ord med et svar på Jonas Dahls kommentar om lægemangel.
”Vi har hørt om prioritering, og vi har hørt jeres visioner for det nære sundhedsvæsen. Men før man får løst lægemanglen, er visioner i primærsektoren som en by i Rusland."
