Filmanmeldelse: Almost human

Det er med denne film på mange måder bare at læne sig tilbage og høre Stephen Frys vidunderlige stemme tale til dig. Tale til dig som repræsentant for den menneskehed, der afbilder, udforsker, eksperimenterer, ønsker at vide, leger, og som i legen udfordrer sin egen eksistens.

For 200 år siden var der en hård kulde ved Nordgrønland, sommeren kom aldrig, og man frygtede en ny istid. Der var internationalt forslag om at sejle isen til Ækvator og smelte den der. I dag sker det helt af sig selv som følge af den driftige menneskeheds leg og eksperimenter. Jeppe Rønde har lavet filmen for Carlsbergfondet, og den går i begavet dialog med videnskaben og det, som den har nået i dag. Danske antropologer, fysikere, kunstig intelligens (AI)-forskere, adfærdsforskere, kommunikationsforskere og miljøforskere forholder sig til deres egen fascination og taler nøgternt om den antropocæne periode. Denne tid, hvor teknologien har krammet kloden så hårdt, at det vil medføre tiltagende katastrofer, og vi og alt levende trues af udryddelse. Har mennesket en fremtid?

Filmen kommer vidt omkring i sin fortælling, og i samtalerne med de ti forskere, som med lysende øjne fortæller om deres felt, forstår man den blanding af »delight – and horror«, som driver dem. Som en af forskerne i AI fremhæver, er atombomben en trussel, men arten vil overleve en sådan. Derimod er AI en langt større eksistentiel udfordring for menneskeheden, og han ser en spændende mulighed i cybernetics: at kombinere kunstige og menneskelige egenskaber og skabe en ny, overlevelsesdygtig hybrid.

Den moderne længsel omfatter også skønhed og immaterielle værdier. »Har du en sjæl?«, spørger Stephen Frys stemme den smukke, kunstige, japanske kvinde, som svarer ham venligt, at en sådan behøver hun ikke. Men mennesket vil altid projicere sig ind i en fremtid, og Einsteins Quantum Entanglement inspirerer til at identificere de fysiske bestanddele i en følelsesmæssig binding og forstå fællesskabers magi. Helt ned til det niveau, at hjerterytmer synkroniseres, når en gruppe skal løse en opgave i fællesskab.

Atomerne i din hånd er fra stjernestøv dannet ved Big Bang. Du deler her vilkår med al materie på jorden, det levende og døde. Mennesket har indføling, og når du i et eksperiment beder deltagere lyve for at beskytte en robot i knibe, har ingen hjerte til at lade den i stikken. Lige nu undersøges mulighederne for at indbygge emotioner og instinkt systematisk ind i logaritmen, så AI bliver bedre til at løse opgaver.

Filmen er en nysgerrig undersøgelse af os selv, vores drivkræfter og søgen efter at optimere. Eneste indvending er, at jeg måtte se den to gange for at gribe samtlige de raffinerede pointer og den fulde dybde af denne smukke og poetiske tekst.