Ambulant turbotur gennem diagnostikken

Tværfaglig Dagklinik på Regionshospitalet Silkeborg kom i vælten under sommerens mediefokus på patienter, der venter for længe på en diagnose. Dagklinikken blev fremhævet som et eksempel på, at problemet er adresseret og løst nogle steder.

Lidt historie først: Regionshospitalet Silkeborg Sygehus trak en nitte, da de store akuthospitaler skulle udpeges. Til gengæld blev hospitalet af Region Midtjylland udnævnt til Center of Excellence. Det er en slags laboratorium for sygehusfunktioner, hvor der er penge til at eksperimentere med nye behandlingsmåder. Det skete i 2007.

En række tiltag er siden kommet til, herunder Tværfaglig Dagklinik.

Sundhedsstyrelsen har peget på dagklinikken som en model for, hvordan patienter kan sikres hurtig udredning.

Hertil bliver patienter henvist som et alternativ til indlæggelse. Det drejer sig patienter, der er alvorligt syge, men ikke akutte i den forstand, at de skal på en akutmodtagelse. Og de er raske nok til at være ambulante. De kan blive henvist fra akutmodtagelse, fra praktiserende læger, fra en ambulancelæge, telemedicinsk eller fra en anden afdeling. Formålet er: hurtig udredning.

»Tidligere indlagde man vores patienter for at få dem hurtigt udredt. Vi er et fungerende opgør med en gammel myte om at for at få en hurtig udredning, skal man være indlagt«, forklarer overlæge ved dagklinikken, Birgit Larsen.

Et særligt spor i dagklinikken er rettet mod patienter, der er under mistanke for at have cancer, men ikke passer ind i en kræftpakke, fordi der kun er mistanke om kræft, okkult cancer hedder det i fagjargonen her.

De bliver typisk henvist af en praktiserende læge, der i princippet har foretaget de indledende basale undersøgelser.

Regionalt center

Dagklinikken har netop fået et skulderklap fra regionen, fordi den skal opgraderes, så det bliver stedet, hvor alle patienter fra Region Midtjylland med mistanke om cancer skal sendes hen for at blive udredt.

Via dagklinikken får de praktiserende læger desuden adgang til fremskyndede blodprøver, røntgen og ultralyd, og hvis mistanken bliver bestyrket, sørger dagklinikken for, at patienten efter tre dage kommer ind i en struktureret diagnostisk pakke med mere avancerede undersøgelser.

I dag er der en til to læger (i hoveduddannelsesforløb) i klinikken, men der kommer flere, når optageområdet gradvist over de kommende år bliver udvidet til hele regionen. Dagklinikken har mulighed for at planlægge parallelle udredningsforløb for patienterne. Det betyder, at patienten kan komme til flere undersøgelser stort set samme dag, sådan så f.eks. reumatologen og gastroenterologen foretager undersøgelserne sideløbende. Der er en aftale med de forskellige ambulatorier om, at de giver hurtigt svar.

»Vi er nok den eneste medicinske afdeling i landet, hvor alle ni grenspecialer er til stede. Vi holder fælles konference hver dag, det giver en fantastisk mulighed for at stille en hurtig diagnose«, siger afdelingens ledende overlæge, Ulrich Feldberg.

Han ser dagklinikken som en slags forlængelse af en akutmodtagelse:

»Hvor man i en akutmodtagelse sorterer patienter i medicinske og kirurgiske patienter, er vi på næste trin. Vi skal ikke grovsortere. Vi skal finde ud af, om det er en gastromedicinsk lidelse, en reumatologisk, en lungemedicinsk osv.«

Den samarbejdende, tværfaglige tankegang er alfa og omega i den hurtige diagnostik, forklarer Ulrich Fredberg. Og det gælder sådan set hele hospitalet.

»Vi skal have et godt samarbejde med de andre specialer også. For man kan ikke lave sådan noget, uden at de andre afdelinger er med, og der er en aftale med dem«.

Aftalen går ud på, at patienter, der kommer ind via dagklinikken, bliver udredt med samme hastighed, som hvis de var indlagt. Det vil sige, at røntgen og laboratorier leverer undersøgelsesresultaterne, og hvis de giver mistanke om gynækologisk kræft, så tager gynækologisk afdeling patienten samme eller næste dag, eventuelt samtidig med, at der parallelt foregår f.eks. en hæmatologisk eller nefrologisk udredning.

»Ofte går det hurtigere, end hvis patienten havde været indlagt«, siger Ulrich Fredberg.

De hurtige diagnostiske forløb kræver en vis bufferkapacitet i de diagnostiske resurser.

»Vi må justere løbende, for vi ved ikke på forhånd, hvor mange patienter, der skal ind i forløbet. Så ordningen kræver, at vi hele tiden udvikler, forandrer og korrigerer«, siger Birgit Larsen.

Gode til komorbiditet

Ifølge Ulrich Fredberg kan Tværfaglig Dagklinik på mere end én måde nedbringe kræftdødeligheden.

»Hvis kræftdødeligheden for alvor skal ned, skal der fokus på patienter, der har en medicinsk sygdom ud over kræft«, siger han.

Han analyse er enkel: Ca. 30 procent af kræftpatienterne har mindst én sygdom ud over kræften. Cirka fem procent har mindst tre sygdomme. De seneste opgørelser over kræftdødelighed viser, at kræftpatienter, der alene har kræft har fået en forbedret overlevelse fra 1995 til 2005. Mens kræftpatienter, der har tre forskellige medicinske sygdomme, næsten har fået halveret overlevelsen i samme periode.

»Vi har altså set en gevinst for patienter, der kun har cancer, mens de, der fejler noget mere kompliceret, har fået det markant dårligere. Det skyldes blandt andet den stigende specialisering, der kom i kølvandet på de dårlige kræfttal i 1990'erne«, konkluderer han og fortsætter:

»Gruppen med mindst tre sygdomme vokser. Det er patienter, der ud over kræft, typisk har hjerte-, lunge- nyre-, gigtlidelser eller sukkersyge. Hvis det ikke bliver behandlet, får de det rigtig dårligt med deres cancerbehandling«.

Den tværfaglige dagklinik er gearet til at tage sig af komorbiditeten.

»Vi har en tværgående indstilling, det betyder, at hvis vi har en kræftpatient med sukkersyge, ser vi på begge sygdomme. Vi tjekker typisk hele den medicinske komorbiditet igennem. Det er der ikke tradition for at gøre med kræftpatienter, hvor man primært har haft fokus på selve kræftbehandlingen og derfor måske ikke i helt samme omfang har fokuseret på den medicinske komorbiditet«, siger Birgit Larsen.