Content area

|

Andreas Rudkjøbing om økonomiaftale: Positivt – men vi får ikke mere til patienterne

Lægeforeningens formand roser den netop indgåede aftale om regionernes økonomi for 2020, der indebærer et markant løft af sundhedsvæsenets økonomi. Men ressourcerne matcher stadig ikke opgaverne, understreger Andreas Rudkjøbing. Aftalen indebærer blandt andet 100 ekstra hoveduddannelsesstillinger i almen medicin.
Forfatter(e)
Bodil Jessen, boj@dadl.dk

Et løft på 1,5 mia. kroner i regionernes økonomi i 2020.

Det blev facit for økonomiaftalen for 2020, som regeringen og Danske Regioner præsenterede onsdag lige over middag. Det økonomiske løft på sundhedsområdet er det største i otte år, og det glæder Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.

»Der er blevet givet markant flere penge, end vi har set i de seneste knap 10 års økonomiaftaler. Det er en positiv bevægelse væk fra tidligere års meget tynde økonomiaftaler«, siger han.

Der er dog et »men«:

”Det betyder ikke, at vi vil få mere tid til patienterne eller mindre travlhed, for der er stadig et godt stykke vej til, at ressourcerne matcher opgaverne, der bliver ved med at vokse i omfang. Vi mangler desuden at se, hvor ambitiøse aftalerne om kommunernes økonomi og finansloven bliver”.

Andreas Rudkjøbing påpeger således, at det økonomiske løft af sundhedsvæsenet burde være endnu større for at tage højde for bl.a. den demografiske udvikling og nye behandlinger.

”Der kommer hele tiden nye behandlinger og ny teknologi til, som kan redde og forbedre liv, men som selvfølgelig også koster mange penge. Alt i alt er der behov for et løft af sundhedsvæsenets økonomi på tre til fire milliarder kroner årligt frem til 2025. Det er faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et ringere sundhedsvæsen ”, understreger han.

Samme toner lyder fra Overlægeforeningen:

Også Yngre Læger efterspørger et større løft.

  • Der kommer hele tiden nye behandlinger og ny teknologi til, som kan redde og forbedre liv, men som selvfølgelig også koster mange penge. Alt i alt er der behov for et løft af sundhedsvæsenets økonomi på tre til fire milliarder kroner årligt frem til 2025. Det er faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et ringere sundhedsvæsen

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen

Uddannelse af flere almenmedicinere

Med aftalen vil regeringen og Danske Regioner styrke lægedækningen ved at løfte antallet af hoveduddannelsesstillinger i almen medicin, så der kommer 100 ekstra hoveduddannelsesforløb, fordelt med 50 forløb med start i 2020 og 50 forløb med start i 2021.

”Det er et godt tiltag, som vil være med til at skaffe flere praktiserende læger, men det antal er ikke stort nok til at løse lægemanglen i almen praksis,” siger Lægeforeningens formand.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger generelt om aftalen:

”Vi er i en tid, hvor medarbejderne i sundhedsvæsnet er pressede, medicinpriserne stiger, og der kommer flere patienter, fordi vi bliver ældre. Men pengene er ikke fulgt med, og det er det, der har gjort medarbejderne så presset. Derfor er den her aftale så vigtig. For nu følger pengene med. Vi lægger en solid bund under velfærden. Der kan ansættes flere sygeplejersker allerede fra næste år. Samtidig har vi aftalt at uddanne 100 ekstra læger i almen medicin for at bedre lægedækningen. For der skal være adgang til praktiserende læger uanset, hvor i Danmark man bor. Vi lægger med 1,5 mia. kr. en solid bund under sundhedsvelfærden”.

Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, havde håbet på mere, men erklærede sig trods alt tilfreds:

”Det glæder mig meget, at aftalen giver regionerne mulighed for at videreudvikle et virkelig godt sundhedsvæsen med patienter og pårørende i centrum. Vi har kæmpet for hver krone i aftalen, og selvom vi havde håbet på noget mere, må jeg sige, at jeg er godt tilfreds”, siger Lose og uddyber:

”Det siger sig selv, at denne aftale ikke alene løser alle de udfordringer, som sundhedsvæsnet har. Men aftalen er et godt skridt. Og så må vi respektere, at den nye regering skal have lidt mere tid, før den vil indgå aftaler om f.eks. nye måder at samarbejde på i det nære sundhedsvæsen, og om hvordan psykiatrien skal løftes”, siger Stephanie Lose.

10-års plan for psykiatrien

Regeringen vil udarbejde en 10-års plan for psykiatrien og har tilkendegivet, at Danske Regioner og KL vil blive inddraget i arbejdet. Planen vil bl.a. indeholde initiativer til målrettet forebyggelse af psykisk sygdom, bedre sammenhæng i behandlingsforløb, nedbringelse af ventetider og forøget kapacitet i psykiatrien.

En af de første prioriteter i arbejdet er bedre sammenhæng i indsatsen for borgere med psykisk sygdom og samtidigt misbrug og opfølgning på de særlige pladser, der er etableret i psykiatrien for at foregribe vold og udadreagerende adfærd på landets botilbud.

Et løft af psykiatrien haster og skal sættes i gang hurtigst muligt, er meldingen fra Lægeforeningen:

”Vi ser frem til, at regeringen kommer med sin 10-årsplan, men det er jo ikke ligegyldigt, hvornår det sker. For Lægeforeningen er det afgørende med et markant løft af psykiatrien, der skal sættes i gang snarest muligt”, understreger Andreas Rudkjøbing.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) kalder aftalen ”et markant løft til sundhedsvæsenet” og fremhæver særligt psykiatrien:

”Som socialminister er jeg særligt glad for, at vi som det allerførste går i gang med at sikre en bedre hjælp til mennesker, der både har psykiske lidelser og misbrug. I dag ender de alt for ofte som kastebolde mellem systemerne og dermed uden den hjælp, de har så meget brug for”.

Task Force ser på bedre arbejdsforhold

Med aftalen afskaffes det hidtidige omprioriteringsbidrag på både sundhedsområdet og på det regionale udviklingsområde, og regeringen og Danske Regioner er enige om at styrke sammenhæng, forebyggelse og lighed i videreudviklingen af sundhedsområdet.

Aftalen følger både op på regeringens ambition om, at der skal uddannes og ansættes flere social- og sundhedsmedarbejdere, samt at arbejdsforholdene forbedres, så flere medarbejdere har lyst til at gå op i tid, sygefraværet bliver nedbragt og medarbejdernes kompetencer udnyttes bedst muligt.

Regeringen og Danske Regioner nedsætter en fælles Task Force, som den kommende tid skal drøfte vejene til realisering af den fælles ambition om at uddanne og ansætte mere social- og sundhedspersonale og flere sygeplejersker, at forbedre arbejdsforholdene, at flere medarbejdere får mulighed for at gå op i tid og sygefravær nedbringes, samt at udnytte medarbejdernes kompetencer bedst muligt.

Regeringen vil senere invitere Folketingets partier til forhandlinger om en sundhedsaftale, hvor regionerne videreføres og har indflydelse på sundhedsområdet. Der er enighed om en inddragende proces, så Danske Regioner, KL, personalegrupper og øvrige interessenter kan drøfte udfordringerne på området og komme med input til løsninger herpå.

Læs mere om aftalen

Fakta om aftalen

De samlede regionale udgifter til sundhed og det regionale udviklingsområde løftes med 1,5 mia. kr. i 2020 i forhold til de fastlagte udgiftslofter. Heraf udgør regional udvikling 24 mio. kr. som følge af afviklingen af omprioriteringsbidraget.

Omprioriteringsbidraget på sundhedsområdet afvikles samtidig.

Regeringen afsætter et driftstilskud på 100 mio. kr. i 2019 til Region Midtjylland til håndtering af ekstraordinære balanceproblemer afledt af indflytning i kvalitetsfondsstøttet sygehusbyggeri.

Der etableres en fælles Task Force som den kommende tid skal drøfte vejene til realisering af den fælles ambition om at uddanne og ansætte mere social- og sundhedspersonale og flere sygeplejersker, at forbedre arbejdsforholdene, at flere medarbejdere får mulighed for at gå op i tid og sygefravær nedbringes, samt at medarbejdernes kompetencer udnyttes bedst muligt. De regionale anlægsudgifter udgør 7,3 mia. kr. i 2020. Der fastsættes et loftsbelagt niveau for anlægsudgifterne (brutto) på 2,5 mia. kr. med tillæg af afløb fra puljer med statsligt projekttilskud. Anlægsniveauet for kvalitetsfondsbyggeri udgør 4,8 mia. kr.

Med henblik på at fremme offentligt-privat samarbejde etableres en låne- og deponeringsfritagelsespulje på 400 mio. kr. i 2020.

Right side