Skip to main content

Anmeldelse: Riget

Skuespilhuset, spiller til 8. juni 2018

Foto: Emilia Therese
Foto: Emilia Therese
14. maj 2018
2 min.

”Riget” er simpelthen er god fortælling. Man kan komme helt forudsætningsløs til teaterstykket baseret på Lars von Triers film fra 90'erne og more sig over blandingen af vanvid og dyb alvor, over persongalleriet og over de velanrettede stød mod magtfuldkommenhedens husarer.

Vi var spændte på, om denne nu snart 25-årige historie havde noget at fortælle i dag. Men ja. Den er overraskende aktuel i sin leg med uhyrligheder i forskningens navn, poppede djøfpåfund (operation Morgenluft) og spændingen mellem naturvidenskaben og det spirituelle. Hvad der derimod har mistet aktualitet, er fremstillingen af lægerne som urørlige og i et broderskab, der dækker over hinanden og slipper afsted med alskens lægefejl og forfalskede transplantationer. Fremstillingen er sjov – men ikke særligt rammende i dagens klima.

Teatret leger med illusioner. I denne forestilling på en meget filmisk måde. Med enkel scenografi, visuelle effekter og lyssætning er vi fuldstændigt inde i historiens univers og står i elevatoren med en uhyggelig følelse af spøgeri. Musikken holder stadig.

Imens der er pinligheder og rivaliseren på de højere afdelingsetager, lister fru Drusse og hendes søn, portøren Bulder rundt for at løse et problem for en af hospitalets triste skæbner fra fortiden. Kælderen er befolket af bimlende galninge – de samme læger altså – og bagerst maner Bulder og fru Drusse ”den lille pige” i jorden med fagter og kors. I kælderen, på afdelingen og på taget står den koleriske svensker, guddommeligt spillet af Thomas Gabrielsson, og forsøger at forfægte sin svenske retlinethed, mens han selv går i moralsk opløsning.

Forestillingen og Lars von Trier spørger, hvem der egentlig er bims – fru Drusse eller flokken af syrehoveder i kældergangene.

Vi mindes, at da filmen i sin tid blev vist i en særforestilling på Rigshospitalet, grinede alle højt. Og folk sagde til hinanden: Det er da meget værre i virkeligheden.

Men historien er ikke kun gak og løjer. Den har en meddelelse, som fremgår af prologen: ”Nu skulle livet defineres, og uvidenhed og overtro aldrig mere ryste videnskaben. Måske er det blevet for meget med hovmodet og den konsekvente fornægtelse af det åndelige, for det er som om kulden og fugten er vendt tilbage ...”

Dette er et evigt og tilbagevendende tema i enhver epoke. Også i vores og den fremtidige.

Ph.d., seniorforsker, læge Sybille Bojlén & almen praktiserende læge Lene Agersnap
E-mail: drleneagersnap@gmail.com
Interessekonflikter: ingen