Skip to main content

Antibiotika bruges uhensigtsmæssigt

I 2015 blev lidt færre patienter behandlet med antibiotika end året før, men mængden af antibiotika var den samme. Samtidig er der en tendens til, at der bruges mere uhensigtsmæssige antibiotikatyper i forhold til resistensudvikling.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox (Foto: colourbox.com)

Klaus Larsen kll@dadl.dk

15. nov. 2016
5 min.

Forbruget af antibiotika i sundhedsvæsenet er samlet set ikke faldet fra 2014 til 2015. Samtidig bruges der mere af den type antibiotika, og som har størst risiko for at udvikle resistens, og som derfor skal bruges så lidt som muligt.

Det viser nye tal fra DANMAP-rapporten, som hvert år opgør antibiotikaforbruget og resistensudviklingen i Danmark.

38 pct. stigning på 20 år

Rapporten viser ganske vist, at forbruget er stagneret det seneste par år. Alligevel brugte sundhedsvæsenet sidste år 12 procent mere antibiotika end i 2005.

Faktaboks

Fakta

I 2015 fik lidt færre patienter en antibiotikabehandling end året før, men begge år er omtrent den samme totale mængde antibiotika brugt, nemlig 18,5 DDD/1000 patienter per dag. (DDD står for defineret daglig dosis og angiver en standarddosering for det daglige forbrug for hver enkelt type antibiotikum).

Her kan du downloade de seneste 20 års DANMAP-rapporter.

Over 20 år er forbruget i Danmark steget med 38 pct., fra 13,6 DDD/1000 patienter per dag i 1996 til 18,5 i 2015.

DANMAP-rapporten konstaterer, at lægerne i 2015 brugte mindre benzylpenicillin – som ellers burde være deres foretrukne valg, da det giver mindst anledning til at udvikle resistens.

Samtidig kan der ikke registreres et fald i brugen af bestemte, kritisk vigtige antibiotikatyper, selvom Sundhedsstyrelsen de seneste år har fokuseret på at nedbringe brugen af netop disse stoffer.

Læger: Ny handlingsplan nu!

Lægeforeningen efterlyser derfor en ny national handlingsplan, som for alvor kan nedbringe forbruget af antibiotika.

Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, finder tallene ”meget foruroligende” i betragtning af, at man udmærket ved, at det store forbrug er en hovedårsag til den kraftige øgning i forekomsten af resistente bakterier.

”Hvis der kommer flere resistente bakterier, risikerer vi pludselig at stå i en situation, hvor det er umuligt at behandle en forholdsvis banal sygdom som for eksempel lungebetændelse”, siger Andreas Rudkjøbing.

Den handlingsplan, Lægeforeningen forestiller sig, skal først og fremmest indeholde nogle faglige mål for nedbringelse af antibiotikaforbruget på særlige områder:

”Det er afgørende, at målene passer til virkeligheden ude hos læger og patienter. Derfor bør Det Nationale Antibiotikaråd, som består af repræsentanter for både læger, myndigheder og antibiotikaeksperter, stå i spidsen for arbejdet med en national handlingsplan”, siger Andreas Rudkjøbing.

Debatmøde

Sammen med Den Danske Dyrlægeforening og Rådet for Bedre Hygiejne er Lægeforeningen onsdag den 23. november vært for et debatmøde om resistens og antibiotika i Landstingssalen på Christiansborg. Arrangementet er åbent for alle – og er gratis for medlemmer af Lægeforeningen.

  • DANMAP-programmet har siden 1995 overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, og forekomsten af antibiotikaresistens blandt bakterier i dyr, mennesker og fødevarer.

  • Bag DANMAP står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut.

  • DANMAP-rapporten er udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut.