Skip to main content

Antibiotika: Vent lidt med recepten

Trods kampagner er forbruget af antibiotika i almen praksis ikke faldet. I dag, onsdag, vil praktiserende læger i det meste af Europa gøre endnu en indsats for at begrænse overflødig brug af antibiotika.

Kampagnens centrale budskab er, at langt de fleste, der kommer til lægen med hoste, ikke skal behandles med antibiotika. Foto: Colourbox
Kampagnens centrale budskab er, at langt de fleste, der kommer til lægen med hoste, ikke skal behandles med antibiotika. Foto: Colourbox

Klaus Larsen kll@dadl.dk

18. nov. 2015
5 min.

Der udskrives stadig for meget antibiotika i Danmark. Især patienter med hoste møder op hos lægen med forventning – eller ligefrem et krav – om antibiotika.

Ifølge en spørgeundersøgelse, som Antibiotikarådet har foretaget, møder 85 pct. af de praktiserende læger ”ofte” eller ”af og til” en hostende patient, der møder op med et ønske om recept på antibiotika.

Og selv om lægen godt ved, at hosten i omkring 90 procent af tilfældene skyldes årsager, som antibiotika ikke har nogen effekt på, sker det lidt for ofte, at patientens ønske imødekommes.

Resultatet har været et støt stigende forbrug af antibiotika til mennesker. Danmarks forbrug af antibiotika til mennesker udgør nu 50 ton om året.

Dansk forbrug i top

Faktisk har Danmark noget nær nordisk rekord i antibiotika: Mens primærsektoren i Sverige i 2013 udskrev 13,0 såkaldte definerede dagsdoser (DD) pr. 1.000 personer pr. døgn, var mængden i Danmark 16,4 DD.

Og der er ingen trøst at hente i den kendsgerning, at forbruget af den smalspektrede antibiotika er faldet; forbruget af den bredspektrede er nemlig steget tilsvarende.

Det forsøger Antibiotikarådet at gøre noget ved og søsætter derfor i dag - den 18. november, som er European Antibiotic Awareness Day – sin årlige kampagne for at holde igen med antibiotika. Kampagnen retter sig til såvel patienter som læger.

Faktaboks

Fakta

Patienterne skal bl.a. i foldere lære at forstå, at antibiotika ikke er svaret, hver gang man hoster. At hosten i ni af 10 tilfælde skyldes en virusinfektion, som ikke reagerer på antibiotika.

Men at hoste også kan være et symptom på en alvorligere, bagvedliggende sygdom, der kræver udredning og behandling – ikke en hurtig recept fra lægehuset.

Når kampagnen skydes i gang på onsdag, håber medlem af Det Nationale Antibiotikaråd Lars Bjerrum, at alle landets praktiserende læger har lagt det materiale frem, som Antibiotikarådet har sendt ud til dem.

Men der er også sendt materiale, der henvender sig til lægerne selv – herunder et dialogark med fem punkter, som lægen bør have i baghovedet, når patienten præsenterer sig med hoste.

Undersøg længerevarende hoste

- Hvorfor er det nødvendigt, igen og igen at fortælle, at man ikke skal ordinere antibiotika, hvor det ikke virker?

”Fagligt set bør man i hvert fald vide det. Men man handler ikke altid efter det, man ved”, siger Lars Bjerrum, som selv er praktiserende læge og professor i almen medicin.

”Beslutningen om at give antibiotika til patienten med hoste er ikke sort/hvid. Men da størstedelen af dem, der kommer med hoste, faktisk ikke har hostet så længe, er det mest sandsynlige, at det skyldes en virusinfektion, en forkølelse, som har sat sig på bronkierne, og der hjælper antibiotika ikke”, siger Lars Bjerrum.

Men kampagnen slår også fast, at man heller ikke skal slå al hoste hen som noget, der nok går over af sig selv. Nogle af disse patienter kan faktisk godt have en infektionstilstand, som skal behandles med antibiotika. For ikke at tale om noget endnu alvorligere.

”Hvis patienten har hostet i længere tid, og måske har andre symptomer som høj feber og åndenød, skal man undersøges grundigt. Så kan der ligge noget alvorligt til grund”, understreger Lars Bjerrum.

”Vent-og-se-recept”

”Til patienter med bronkitis, mellemørebetændelse eller bihulebetændelse kan man overveje at anvende en såkaldt ’vent-og-se-recept’, siger Lars Bjerrum med henvisning til, at det i udenlandske undersøgelser har vist sig at kunne reducere brugen af antibiotika i almen praksis.

”Det er en tidsbegrænset recept, og man forklarer patienten, at recepten ikke skal indløses samme dag, men først om et nærmere fastsat antal dage, hvis symptomerne fortsætter. Og hvis de går over, skal recepten bare kasseres”, forklarer han.

Den fremgangsmåde kan dog kun bruges med en gammeldags receptblok, hvor lægen med et gummistempel kunne begrænse gyldighedsperioden til en uge. Det kan man ikke med den elektroniske FMK-recept, som bliver liggende i systemet og er gyldig i to år.

”Teknisk set ville det være enkelt at modificere FMK, så man fik den mulighed. De har lovet at gøre det – men det er desværre ikke sket endnu”, siger Lars Bjerrum.

”Men man kan jo stadig opfordre patienten til at vente og se, om det er nødvendigt at indløse recepten”, tilføjer han.