Skip to main content

Antibiotikaresistens er lægens ansvar – og en hel del andres

Læger skal udskrive mindre antibiotika, men det er ikke nok til at bremse det stigende forbrug og det stadigt voksende problem med antibiotikaresistens.

Fra fredagens debat om antibiotika-resistens. Foto: Anne Steenberger
Fra fredagens debat om antibiotika-resistens. Foto: Anne Steenberger

Anne Steenberger as@dadl.dk

13. jun. 2014
4 min.

Trods advarsler og faretruende tegn på et stadigt stigende antal tilfælde af antibiotikeresistens udskriver læger stadig antibiotika ved lette forkølelser, de ordinerer nogle gange antibiotika over telefonen, og der gives i det hele taget antibiotika ”for en sikkerheds skyld.”

Det fremgik på et debatmøde på Folkemødet på Bornholm fredag om hvad der gøres ved den stigens forekomst af antibiotikeresistens, som er ved at gå ud af kontrol.

Baggrunden er den dystre kendsgerning, at flere og flere bliver smittet med de antibiotikaresistemte stafylokokker, MRSA. I 2012 blev 1556 danskere smittet og det er en fordobling siden 2009.

Der er flere eksempler på, at patienter er blevetr smittet med en særlig type MRSA, som stammer fra grise. I 2012 var det 232 mennesker. Og i 2014 er 260 blevet smittet. Siden 2012 er fire patienter døde af blodforgiftning, der normalt kan behandles.

Ansvaret

Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen er klar i mælet over for lægernes del af ansvaret:

”Læger skal blive mere restriktive med at udskrive antibiotika og kun udskrive til patienter, der har virkelig bruge for det. Men det er også en bred indsats, der skal til: Vi skal have bedre diagnostik, bedre hygiejne og bedre forebyggelse.”

Lars Bjerrum, praktiserende læge og forsker ved Institut for Folkesundhed sagde:

”Tidligere udskrev vi antibiotika for en sikkerhed skyld. I dag skal vi for en sikkerheds skyld lade være med at udskrive antibiotika.”

Og så er et tema fra debatten lagt frem: Det har mange konsekvenser at udskrive mindre antibiotika. Men det har – efter alt at dømme – større og værre konsekvenser at lade være.

Hvis lægen udskriver mindre antibiotika, er der udsigt til flere dage i sengen. Og så er det også blevet et samfundsproblem.

Christel Schaldemose, Europarlamentariker (S), sagde:

”Det kræver jo, at man ikke behøver at være bange for at blive fyret, hvis man må melde sig syg i længere tid. Derfor er det altså også et spørgsmål om arbejdsgiverens indstilling.”

Patienterne vil ikke bare gerne på arbejde, de vil heller ikke gå glip af en fest eller en ferie. Så de lægger pres på lægen for at få antibiotika, hvis fx ondt i halsen truer. Mads Koch Hansen vil meget nødig ind i en situation, hvor lægen må sætte hårdt mod hårdt.

”Vi skal have dialog med patienten og den bliver bedre, hvis patienten er bedre oplyst om antibiotika-brug, før de kommer i konsultationen.”

Så der ligger altså også en informationsopgave om at fortælle patienter om antibiotika.

”Det er nok en myndighedsopgave,” mente Anja Phillip, formand for Forbrugerrådet Tænk.

Grisene

Men ingen kamp mod antibiotikaforbug uden at tale om forbruget i grisestaldene. Det blev bl.a. fremført i debatten, at smågrise i effektivitetens navn bliver taget fra moderen allerede når de er fire uger gamle. Otte uger anses for at være det naturlige. Konsekvensen er at smågrisene ikke er parate til anden føde og de derfor ikke kan tåle den føde, de så får og de får diare. Dyrlægerne ordinerer antibiotika.

Dyrlægernes formand Carsten Jensen sagde: ”Ja, der er blevet effektiviseret så meget, for at forbrugerne kan få billigt kød. Og vi som dyrlæger må træde til for at afhjælpe en situation hvor en diareepidemi breder sig i svinestalden. ”

Han afviste den ellers logiske løsning: at lade smågrisene die til de er otte uger gamle. Så må de danske landmænd lukke ned og produktionen flytte til Polen eller et andet sted.

Indsatsen må nødvendigvis være fælles europæisk. Den konklusion er bl.a. Christel Schaldemose nået til for flere år siden sagde hun.

”Men det er op ad bakke. Jeg tror, der skal flere dødsfald til pga resistente bakterier, før de europæiske lande for alvor vil gøre noget ved problemet.”

Der er dog en vis bevægelse på dyrlægeplanet, sagde Carsten Jensen, der er involveret internationalt i at nedbringe antibiotikaforbruget. Også Lægeforeningen har sat sig i spidsen for et europæisk arbejde med samme mål.

Men alle parter er enige om, at det er et sejt og langvarigt arbejde. Og som nævnt kan det være at der lige frem skal nogle flere dødsfald til, før alvoren går op for Europa.

At sætte antibiotikaforbruget ned har også sin pris. Det gjorde Gorm Greisen, børnelæge og medlem af Det Etiske Råd opmærksom på: Der vil fx være flere der får stafylokokker, der bliver måske flere dødsfald. ”Hvordan skal vi fordele den pris?”, spurgte han, der i øvrigt konkret foreslog, at vi i Danmark sætter et mål for, hvor meget vi vil nedbringe forbruget.