Skip to main content

Apps letter lægernes arbejde, men kan også stjæle det

En smartphone med de rette apps kan erstatte flere kilo lærebøger. Men computerne blivere klogere og kan allerede nu diagnosticere.

Ulrik Kähler forbereder en operation med et interaktivt anatomi atlas og kan føle anatomien med 3D printede knogler. Foto: Alexander Tange
Ulrik Kähler forbereder en operation med et interaktivt anatomi atlas og kan føle anatomien med 3D printede knogler. Foto: Alexander Tange

Alexander Tange, ata@dadl.dk

7. mar. 2016
12 min.

Ulrik Kähler sidder omringet af knogler i Rigshospitalets øverste tårn. Han sidder afslappet i kontorstolen og zoomer ind på en muskuløs krop på iPadden. Han roterer kroppen, og med tre prik på skærmen fjerner han en muskel fra kroppens skulder, så han kan se de nerver og arterier,, der sniger sig rundt om skulderen og ligger som lette buer. Det er her han skal skære senere, så han gør sig umage med at huske, hvordan den blottede skulder ser ud fra alle vinkler.

Han er ortopædkirurg på Rigshospitalet med kontor på 16. etage, og når han senere skal rapportere om operationen, kan han ved brug af et enkelt program på sin smartphone, en app, se alle de relevante koder for diagnose- og medicinbeskrivelser og vejledninger fra andre specialer med få søgninger i Mobilklinik. En proces, der før krævede mange opslag i tunge bøger og gjorde livet mere besværligt. Appen er en af de mange, han var med til at udvikle, fordi han var frustreret.

Opslags-apps som Mobilklinik og den interaktive anatomikrop Human Anatomy Atlas gør lægers daglige arbejde hurtigere og lettere at navigere i. Men mere sofistikerede apps nærmer sig lægens bord, hvor man vil kunne modtage ekg’er målt med patientens iPhone og spørge Watson, en Jeopardyvindende supercomputer, om den bedste behandling til en 41-årig kvinde med lungekræft.

»Jeg tror,at jeg startede med at lave apps, fordi det var det, jeg var god til. Jeg er ikke nogen stor forsker, men jeg tror, jeg havde evnen til at forstå teknologien. Uden måske selv at have evnen til at lave den, så kunne jeg forstå, hvad det handlede om. Og som hybrid mellem tekniker og kliniker kunne jeg bygge bro mellem de to verdener. Jeg tror, at vi er mange, der har følt, at det har manglet rundtomkring«, siger Ulrik Kähler, som har grundlagt Trifork Medical, der har været med til at udvikle apps som bl.a. Læge- og Patienthåndbogen og Mobilklinik til Sundhed.dk.

Innovation fra irritation

»Jeg var irriteret over, at meget af den software, vi har som sundhedsfaglige, ikke var den bedste. Det er ikke udviklet med et benhårdt fokus på det brugervenlige. Og apps er bare smarte, fordi man som bruger får lige det, man har brug for. Man skærer lige ind til benet, for hele idéen med en app er, at den koger det vigtigste ned. Og det sparer os tid til daglig«, siger han.

Han har udviklet apps siden 2010, og hans drøm er, at læger en dag kan rejse sig fra computerskærmen og have færdigbehandlet en patient. At alle prøver kan være bestilt, tiderne sendt til patienten, og at der er bundet en sløjfe på patientens historie til gavn for både patienterne og deres fremtidige læger.

»Innovation vokser altid ud af irritation. Der er noget, man er træt af, noget, der ikke fungerer ordentligt, som man kan gøre bedre«, siger han.

Og der er stadig mange ting ved teknologien, der frustrerer ham. De mange login til forskellige platforme, de talrige systemer og at han jævnligt ikke kan få adgang til røntgenbilleder. Meget af det kunne ifølge Ulrik Kähler automatiseres i stedet for at optage lægernes tid.

Faktaboks

Fakta

iPhone-ekg i indbakken

To etager længere nede i den ene af Rigshospitalets store vinger sidder hjertemedicinsk læge Dan Høfsten og kigger intenst på en vandret iPhone med to metalplader bagpå. På skærmen danner hans hjertes elektriske rytme små kurver.

»Ja, nu har jeg jo lige taget trapperne, kan du se«, griner han, inden appen efter 30 sekunder fortæller ham, at hans hjerterytme er normal, og at hans puls ligger på 80.

Pladen består af to elektroder og er klistret på telefonens bagside. Når man holder telefonen vandret, hviler fingerspidserne på elektroderne, hvilket er nok til at måle spændingsforskellen mellem de to punkter som bliver til et ekg i en medfølgende app. Over hans skrivebord står en kasse med 80 af pladerne, som han håber på at kunne dele ud til patienter i et forsøg til sommer.

Han understreger, at to plader selvfølgelig ikke måler alle retninger af hjertet. Det kræver de ti plader, man måler med ved et normalt ekg, men hvis man bare vil vide, hvordan hjertet slår, når patienten har et anfald, er det nok at have de to plader, ifølge Dan Høfsten.

Han vil sammen med sin overlægekollega på Rigshospitalet Peter Jacobsen starte et forsøg, hvor de vil se, om det er gavnligt at give pladen til patienter, der lider af anfald, som kan være overstået inden patienten kommer igennem køen på hospitalet og får taget et ekg der.

De tror, at pladen til 680 kr. vil spare regionen for penge til udstyr, fordi de fleste patienter har en smartphone. De tror også, at patienterne vil blivere tryggere, fordi de kan måle sig selv og få at vide, om alt er, som det skal være. Udstyret løber heller ikke tør for strøm, da de færreste går uden for en dør uden en fuldt opladet smartphone.

Han kan dog også godt se problemer med ekg-pladen, der allerede nu kan købes på Amazon.com:

»Hvis Peter og jeg skal sidde og gennemgå 20 ekg’er om dagen fra folk, der løber ned og køber dem i Bilka i fremtiden, vil der være noget andet, vi ikke kan lave i den tid. Vi vil helst udvælge patienterne til at begynde med. Og så bruge de erfaringer til at tage skridtet videre«, siger han.

Patientdata er nøglen og forbandelsen

Den største udfordring for teknologisk udvikling i sundhedsvæsnet er persondata. Skal man udvikle software, der kan slå op i- eller udnytte data, der kan henføres til patienter, kan en app, der normalt kunne udvikles på et par måneder komme til at tage år ifølge Ulrik Kähler. Men det er også netop sådan en app, han håber snart kan gøre lægers arbejde lettere, når de udveksler patientdata mellem regionerne. Han håber blandt andet, at Region Hovedstaden og Region Sjællands nye fælles journalsystem, Sundhedsplatformen, kan bygge broer mellem regionerne i resten af landet ved at samle landets mangfoldige journalsystemer i et system.

”Hele mentaliteten, når man udvikler apps, er at strømline arbejdet. Men det tager tid i store tunge offentlige systemer. Det kan man lige så godt vænne sig til,” siger Ulrik Kähler. "Men der er forskel på systemerne mellem regionerne, hvilket kan give problemer, når de udveklser patientinformationerne."

Efterhånden som flere danskere får øjnene op for f.eks. Apple Watches, som monitorerer puls og motionsvaner, bliver der også lukket op for et væld af nye data, som patienter vil forvente, at lægen kan tage stilling til. Hvis en patient henvender sig, fordi han har en app der slår rød alarm til hans hjerterytme, stiller det lægen i en svær position, hvis man ikke skiller skidt fra kanel i det store marked af sundheds apps og udstyr.

”Jeg synes ikke, det danske sundhedsvæsen er gearet til bare at lægge sig ned på ryggen og tage imod alt der dukker op udefra af data. Men jeg synes, det er vores pligt at holde øje med, hvis noget ser ud til at have en betydning. Så kan vi heller ikke bare vende det blinde øje til. Der føler jeg, vi har et stort dilemma, og jeg syntes, vi skal få det afprøvet, så også de praktiserende læger ved, at når der kommer patienter ind, så kan man ikke nødvendigvis kende til alt hvad der findes på markedet,” siger Dan Høfsten

Jeopardyvinder hjælper med kræftbehandling

I USA blev der i 2011 sendt en hel speciel udgave af quizshowet Jeopardy. Deltagerne er Ken, som har vundet quizzen 72 gange, og Brad, som har vundet flere penge i quizzen end nogen anden. Den tredje deltager er en computerskærm med en jordklode på. Rundt om jordkloden flyver små grønne kometer, og da værten spørger den, hvilken kategori den vil have, siger en robotstemme »forfattere fra det 19. århundrede« på engelsk.

Skærmen med globussen og de små kometer hedder Watson, og det er en supercomputer, som IBM skabte til at forstå og svare på spørgsmål. De har trænet den til at spille Jeopardy og har udfordret to af USA's bedste spillere for at finde ud af, om en computer kan vinde over mennesker i et quizshow. Kategorien, som Watson valgte, viser sig at være det sidste og afgørende spørgsmål. Hvis Watson svarer forkert, kan Ken vinde Jeopardy endnu en gang.

»En bog af William Wikinson inspirerede denne forfatters mest populære novelle«, siger quizværten og lægger som altid an til, at deltagerne skal stille deres svar som et spørgsmål.

»Hvem er Bram Stoker«, har Watson skrevet på sin plade og bliver den første computer, der vinder Jeopardy og en million dollars.

Fem år senere er Watson ikke professionel quizdeltager. IBM har specialiseret den til bl.a. kræftbehandling. Man kan med en iPad give den specifikke informationer om en kræftpatient, og computeren vil med sin konstant opdaterede viden om hundrede tusinder af videnskabelige artikler komme med anbefalinger til diagnosticering og behandling af netop den patient.

"Jeg kan sagtens forestille mig, at computere kan diagnosticere og i nogle tilfælde mere præcist end vi kan." Ulrik Kähler

Watson skiller sig ud fra andre supercomputere ved at kunne forstå det engelske sprog. Den er designet til at kunne svare på menneskelige spørgsmål og har bl.a. hele Wikipedia i sin hukommelse samt fuld adgang til alle PubMed-publicerede tidsskrifter. Og det er på grund af computerens evne til at forstå spørgsmål, at den kan hjælpe læger med at behandle kræft.

Det ville tage en læge 160 timers læsning om ugen at holde sig opdateret med den nyeste medicinske viden, efterhånden som den bliver udgivet, ifølge Sloan-Kettering kræftklinikken i New York, hvis læger får rådgivning af Watson. Og det er uden at overveje dets relevans eller brugbarhed. Watson kan, fordi den forstår engelsk, læse det samme hurtigere, end noget menneske kan, og beregne medicinske sandsynligheder ud fra den viden, som ville få den største matematiker til at svede. Og så kan den sammenfatte sin viden og beregninger i sætninger og anbefalinger i stedet for koder og data. Det betyder bl.a., at den opdager lungekræft i 90 procent af tilfældende. Det tal er kun 50 procent for læger, ifølge Sloan-Kettering.

Kritikere har dog til avisen Financial Times udtalt, at IBM ikke har vist, at Watson kan løse problemer i den virkelige verden. De har nemlig ikke altid et rigtigt svar som i Jeopardy.

Watson er endnu ikke at finde på de danske kræftafdelinger, hvilket skyldes, at IBM ikke rigtigt har markedsført den her, ifølge IBM’s innovationschef i Danmark Anders Quitzau. Han er dog sikker på, at kunstig intelligens som Watson vil hjælpe lægerne med at træffe beslutninger på alle danske hospitaler om et par år.

»Der er nogle områder, hvor teknologien giver os nogle muligheder, som vi som mennesker bare ikke er i stand til at trumfe. Men den kommer ikke til at gøre læger arbejdsløse«, griner han.

Ulrik Kähler er ikke helt enig med innovationschefen, og pointerer at computere allerede DNA-sekventere og analyserer blodprøver.

»Jeg tror, at kunstig intelligens godt kan overtage lægens diagnostiske rolle. I vores tilfælde med ortopædkirurgi, hvor det drejer sig om knoglebrud, vil man relativt enkelt kunne billedbehandle og analysere sig frem til det. Allerede nu kan jeg få meget hjælp af min computer til, hvordan jeg skal gøre tingene. Jeg kan sagtens forestille mig, at computere kan diagnosticere og i nogle tilfælde mere præcist, end vi kan«, siger han.

Både folketingspolitikere og regionerne har udtrykt interesse for Watson ifølge Anders Quitzau, som ikke vil nævne navne. Og selvom computeren ikke taler dansk, kan Watson sagtens bruges til at diagnosticere og behandle lungekræft og leukæmi samt hjælpe med billeddiagnostik i Danmark siger han.