Barnløshed og behandling i det offentlige sundhedsvæsen

Jeg kan kun forestille mig, hvor svært det kan være at være barnløs og have et brændende ønske om at blive forældre. For de fleste melder der sig på et tidspunkt et stort ønske om at blive forældre, og det er naturligt at have forventninger om et ubekymret forløb. Desværre er det for nogle ikke så let at blive gravid. Det kan være hårdt at erkende, og den sårbarhed, sorg og store tanker om eksistens, som behandlingssøgende barnløse kan have, er uden tvivl vanskelige at håndtere. Én af de måder, vi kan hjælpe dem på, er ved at sikre, at det offentlige sundhedsvæsen giver sundhedsfaglig behandling af høj kvalitet for barnløshed.

For det er en hjørnesten i vores velfærdssamfund, at alle kan regne med en hurtig og ordentlig behandling i vores sundhedsvæsen. Alle skal, uanset pengepungens størrelse, have lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet.

Derfor var jeg også rygende uenig med den tidligere regering, da den i 2011 indførte brugerbetaling på fertilitetsområdet på offentlige sygehuse. Jeg ønskede ikke - dengang som nu - et sundhedsvæsen, hvor det er pengepungen, som afgør, om man skal have behandling for barnløshed. Det var jeg bestemt ikke alene om. Fra mange sider blev der peget på den vanskelige situation, som man med et snuptag satte de barnløse i. Brugerbetalingen medførte social ulighed i adgangen til sundhedsydelser, for det var svært for dem, der havde lidt, at betale de høje priser for behandling og medicin.

Derfor var det også vigtigt, at noget af det første, den nye regering gennemførte i Folketinget på sundhedsområdet, var at afskaffe brugerbetaling på barnløshedsbehandling pr. 1. januar 2012. Dermed sikrede vi, at ufrivilligt barnløse ikke blev stillet dårligere i det offentlige sundhedsvæsen end andre grupper.

Et andet vigtigt skridt blev taget i juni måned op til sommerferien. Her vedtog et enigt Folketing, at der pr. 1. oktober 2012 er valgfrihed i forbindelse med valg af donationsformen for den enkelte donor og for den enlige kvinde eller parret, som ønsker at modtage donation i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning. Det betyder, at forbuddet mod at anvende en kendt æg- eller sæddonor i lægeligt regi - hvad enten det er offentligt eller privat - er ophævet.

Nu kan personlige overvejelser og værdier blive afgørende for det meget private og individuelle valg af, om der skal være kendskab til donors identitet eller ej. Samtidig med at donor naturligvis har tilsvarende valgmuligheder.

Reglerne er nu indrettet således, at de både kan rumme den traditionelle kernefamilie og de nye familieformer, som udvikler sig. Så er der bedre muligheder for at vælge den behandling, som er den rigtige for familien. Jeg håber samtidig, at de nye regler skaber bedre muligheder for flere ægdonationer, bl.a. ved at det nu bliver muligt at etablere krydsdonationsordninger, hvor en kvinde donorer æg til en pulje, for at en anden, bestemt kvinde kan modtage et eller flere æg.

Men fertilitetsområdet handler ikke kun om æg, sæd, petriskåle og hormoner. Som al øvrig sundhed handler det også om at forebygge, også i forhold til infertilitet. Vi skal altså have fokus på reproduktiv sundhed.

Det må være vores ideal, at alle barnløse, der ønsker det, kan få hjælp til at forsøge at blive forældre. I løbet af det seneste år har regeringen sat lige muligheder i sundhed på dagsordenen og har stoppet markedsgørelsen af vores sundhed, bl.a. ved at fjerne egenbetalingen på barnløshedsbehandling. Det er et godt skridt på vejen, men det kommer ikke til at stå alene.

KORRESPONDANCE: Astrid Krag, minister for sundhed og forebyggelse, Holbergsgade 6, 1057 København K. E-mail: sum@sum.dk.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen