Content area

|

Lægespørgsmål til sundhedspolitikere: "Er der nogen af jer, der tør sige, at der er noget, vi ikke kan tilbyde?"

Nej til at koste rundt med nyuddannede læger for at lukke lægehuller. Ja til at løfte psykiatrien. Og så skal der - måske - prioriteres, ligesom fagligheden skal tilbage til lægerne. Lægeforeningens første regionale vælgermøde i Midtjylland bød på mange ‘gaver’.
Sundhedspolitikere fra de ni partier i Folketinget svarede på spørgsmål fra salen. Foto: Vibeke Holm Andersen
Forfatter(e)
Dorte R. Jungersen, dorte@jungersenjournalistik.dk

Hvad er det, sundhedsvæsenet og dermed læger skal sige nej til? Hvad skal vi egentlig med en sundhedsreform? Og hvor længe skal psykiatrien spises af med slanter og gode viljer?

Det var nogle af de spørgsmål, der var oppe at vende, da en stuvende fuld sal på Vejlsøhus i Silkeborg mandag aften dannede ramme om det første regionale vælgermøde i Lægeforeningen forud for det folketingsvalg, der udskrives inden længe.

Regionale repræsentanter for de nuværende ni partier i Folketinget var mødt op for at kaste lys over spørgsmål som de nævnte ovenfor.

For at tage det sidste først, psykiatrien, var der raden rundt fuld enighed om, at der skal rettes op på psykiatriens halten bagefter det somatiske sundhedsvæsen.

Spørgsmålet om psykiatrien fulgte efter en debat om, hvorvidt regeringens fremlagte sundhedsreform - et af aftenens tre temaer – vil kunne gøre op med, at patienterne tabes i den såkaldte Bermudatrekant i overgangene fra sygehus til kommune og almen praksis.

  • Vil I være så ærlige at sige, at I giver Fanden i psykiatrien?

Spørgsmål fra salen til politikerpanelet

Den snak fik en overlæge i psykiatri til at bede om mikrofonen.

“Er der noget, der forsvinder i Bermudatrekanten, er det psykiatrien og dens patienter. Vil I være så ærlige at sige, at I giver Fanden i psykiatrien?”, lød spørgsmålet med en henvisning til, at netop psykiatrien glimrer ved sit fravær i sundhedsreformen.

Nej, det var der ingen, der ville.

Kirsten Normann Andersen, SF’s sundhedsordfører, sagde, at 25 procent af midlerne til sundhedsvæsenet skal gå til psykiatrien, og at psykiatrien skal på finansloven.

En enkelt, Peder Hvelplund, kandidat for Enhedslisten, kunne se perspektiver i, at der iværksættes forsøg med at give region og kommuner fælles budgetter, når det kommer til psykiatri, mens Venstres Carsten Kissmeyer fremhævede det døgnåbne Psykiatriens Hus i Silkeborg, der binder hospitalspsykiatrien og de kommunale tilbud sammen.

“Dem vil vi gerne have flere af i Midtjylland”, sagde Carsten Kissmeyer.

Læger er ikke legoklodser

Et af de andre temaer, panelet blev bedt om at diskutere, var manglen på speciallæger, både på sygehuse og i almen praksis.

“Vi har flere patienter, der stiller krav om mere behandling. Jo, vi har fået flere uddannelsespladser, men det løser ikke problemet nu og her, hvor læger udskriver patienter før tid og går på kompromis med deres faglighed”, sagde formand for Lægeforeningen Midtjylland, Mikkel Seneca.

Formand for Lægeforeningen Midtjylland, Mikkel Seneca, blev interviewet til lokal-TV. Foto: Vibeke Holm AndersenFormand for Lægeforeningen Midtjylland, Mikkel Seneca, blev interviewet til lokal-TV. Foto: Vibeke Holm Andersen

Socialdemokratiets forslag om at indføre en udvidet værnepligt for nyuddannede læger blev af ordstyrer, politisk redaktør ved avisen Danmark, Thomas Funding, sat til afstemning i panelet.

Det blev til to oprakte hænder blandt de ni fremmødte folketingskandidater, hvor flere vægrede sig mod at placere læger som “legoklodser” rundt omkring i landet.

Socialdemokratiets Malte Larsen måtte derfor stå på mål for det upopulære forslag.

“Jeg har ingen problemet med, at vi indfører en geografisk værnepligt, ligesom tilfældet er med f.eks. piloter”, sagde han.

Og Dansk Folkepartis Steen Thomsen fulgte trop.

“Vi siger jo også til politifolk, at de kan blive nødt til at blive udstationeret, men ja: det er en nødløsning”.

Den detalje, at man som færdig kandidat ikke besidder kompetencer som en almenmediciner, blev også berørt. En tilhører fra salen konstaterede syrligt og til stor applaus, at han ikke havde hørt Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, der selv er anæstesisygeplejerske, slå til lyd for, at nyuddannede sygeplejersker kan løse manglen på anæstesisygeplejersker.

Men hvordan sikrer man så læger i alle afkroge af landet.

De Konservatives Charlotte Green, der selv arbejder som læge på en akutafdeling, fastslog, at der ikke er “snuptagsløsninger”, men at der bør sættes ind for at motivere dem, der allerede er, til at blive længere. Ligesom hun foreslog seniorordninger og delestillinger.

Helt i tråd med flere - både fra panelet og salen - der pegede på bedre arbejdsvilkår, flere fleksible ansættelsesforhold samt økonomiske incitamenter. Enten for at holde på lægerne, så de udskyder deres pension, eller som godbidder til dem, der slår sig ned i de perifere egne af landet.

“Jeg kan godt leve med, at vi gradbøjer økonomien, så at man fleks. tjener mere, hvis man slår sig ned i Thisted. Eller at honoraret per patient er større i Glesborg end i Aarhus”, sagde Malte Larsen (S)

Netop når det kommer til almen praksis, var de de Radikales Hanne Roed fortaler for at have ansatte praktiserende læger, f.eks. i kombinationsstillinger fordelt mellem almen praksis og sygehusene.

Enhedslistens Peder Hvelplund efterlyste, at det skulle være lettere at oprette regionsklinikker, således at klinikkerne ikke først skal i udbud, hvilket der allerede er givet dispensation til i region Nordjylland

Liberal Alliances Jakob Rixen var betænkelig ved den slags forslag og henviste til erfaringerne fra Sverige, hvor netop ansatte almenmedicinere har vist sig at være “en dyrere løsning”.

Der var barske spørgsmål fra salen til politikerne. Foto: Vibeke Holm AndersenDer var barske spørgsmål fra salen til politikerne. Foto: Vibeke Holm Andersen

Det svære nej

Spørgsmålet om prioritering var et af hovedpunkterne i den del aftenens program, der havde fået overskriften ‘fremtidens sundhedsvæsen’.

“Hvad er det, vi ikke skal lave”, lød spørgsmålet til panelet fra en almenmediciner i salen.

“Er der nogen af jer, der tør sige til befolkningen, at der er noget, vi ikke kan tilbyde?” Der var der forsigtige bud på.

Liberal Alliances Jakob Rixen spillede til dels bolden tilbage til de fremmødte.

“Det er I meget bedre til at vurdere, end jeg er. Men ligesom vi har et Medicinråd, burde vi måske også have et Behandlingsråd?”.

Enhedslistens Peder Hvelplund havde et budskab til politikerne, når det er besluttet, hvad der ikke skal tilbydes.

“Vi skal turde stå fast, også når en konkret sag lander på forsiden af EkstraBladet”.

Charlotte Green fra de Konservative fulgte trop.

“Vi skal diskutere, at der er nogle behandlinger, der er for dyre, ligesom vi kan vælge at prioritere de penge anderledes, som vi f.eks. bruger på NPM”.

Det sidste var til dels et svar til en pensioneret overlæge og tidligere overlægerådsformand blandt publikum, der konstaterede, at det er New Public Management, der bærer ansvaret for, at “arbejdsforholdene er blevet så ringe”:

“Det har I gjort alt for lidt ved. Patientkontakten er faldet med 30-50 procent, samtidig med at bureaukrati og dokumentationspres har taget over”.

En anden tilhører konstaterede, at politikerne har haft travlt med at flytte lægelige opgaver til sygeplejersker og andre faggrupper med det resultat, at lægerne “står tilbage med sekretæropgaver”.

Carsten Kissmeyer (V) tog ‘de kolde hænder’ i forsvar.

“Når vi f.eks. købere nye scannere, ansætter vi it-folk. Kolde hænder, der også er med til at sikre, at patienterne bliver behandlet”.

Lægeforeningens valgmøder

Lægeforeningen holder regionale valgmøder som optakt til det kommende Folketingsvalg. Næste valgmøde er i Nordjylland den 25. marts. Læs mere her

Men DF’s Steen Thomsen veg ikke på, at der er for mange ikke-varme hænder.

“Kvalitetsafdelinger er skudt op på hospitalerne, hvilket har ført til en eksplosiv stigning i antallet af akademikere – det har taget fuldstændig overhånd”, sagde Sten Thomsen.

Flere i panelet var parate til at fire på behandlings- og ventelistegarantierne, “Venstres kronjuveler”, som aftenen ordstyrer beskrev dem som.

Og Carsten Kissmeyer (V) var da heller ikke meget for at tale om differentieret ventelistegaranti.

“Går man på kompromis med patientrettigheder, giver det social slagside, idet de rettigheder alle i dag nyder godt af, fremover kun bliver en mulighed for den del af befolkningen, der har penge”.

Kirsten Normann Andersen, SF’s sundhedsordfører, appellerede derimod til i højere grad at tænke i de “fagligt rige løsninger”.

“Vi har patienter, der overbehandles og alt for mange læger, der bruger tid på undersøgelser for at holde ryggen fri”, sagde hun.

Med hænderne på kogepladen

Et andet af aftenens temaer var sundhedsreformen.

“Hvad ændrer 21 sundhedsfællesskaber i forhold den økonomiske udfordring?”, lød spørgsmålet fra den regionale lægeformand, Mikkel Seneca, der opfordrede til, at politikerne tænker sig om, inden der iværksættes gennemgribende forandringer “med fare for at bruge al energien på at omstrukturere og ikke på patienterne”.

“De lokale borgmestre og sundhedsudvalgsformænd har hånden på kogepladen. De kan lettere gå hjem og sige, hvad der skal gøres, og patienterne slipper for at blive sorteper. Beslutninger træffes bedst nært”, sagde DF’s Steen Thomsen.

Et andet argument lød, at der er større mulighed for at skabe helhedsplaner for patienterne, og at der vil opnås en større ensartethed i de kommunale sundhedstilbud.

“Men kommuner kan ikke samarbejde på tværs. Heller ikke selvom der kommer borgmestre med for bordenden”, sagde SF’s Kirsten Normann Andersen.

Mens Malte Larsen (S) beskrev reformen som en “centraliseringsøvelse orkestreret af DF, og som ikke vil os noget godt”.

Men et er at slå nogle nye streger i organisationsdiagrammet. Hvad med ressourcer?

“Der følger jo ingen nye penge med”, konstaterede ordstyrer Thomas Funding.

Og den påstand blev ikke rigtig modbevist.

“Vi har et tyndslidt socialt system i kommunerne, og det, vi har brug for, er en bedre økonomi til dem - ikke en sundhedsreform”, sagde de Radikales Helle Roed, der henviste til, at der allerede i dag er mange velfungerende sundhedskoordinationsudvalg rundt omkring i regionerne.

“Ved en reorganisering går det arbejde i stå”.

Alternativets Rasmus Foged var fortaler for at gøre det, der giver mening for patienterne.

“Vi skal lægge mere skøn tilbage til lægerne”, sagde han og uddybede, at dokumentationspresset efter hans mening har afløst det lægelige skøn.

“Og så skal vi tage på os, at det er os, der har udfærdiget de regler, som Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder efter”.

Cigaret-dilemmaet

Enhedslistens Peder Hvelplund satte spørgsmålstegn ved, om sundhedsreformen kan afværge de 40.000 indlæggelser, den er solgt på, og løfte forebyggelsen uden at tilføre flere penge.

Valgmødets sidste tema var netop forebyggelse, og her blev panelet stillet over for aftenens mest konkrete udfordring, nemlig hvornår priserne på en pakke cigaretter vil stige?

Socialdemokraterne blev drillet med, at de ikke er i stand til at sige, hvor meget de er villige til at hæve prisen.

De Radikales Charlotte Green satte som politiker og læge foruroligende tal på den udfordring, som ikke er så let for en politiker at løse, som det umiddelbart forekommer.

“Antallet af rygere er stigende, og vi ved, at kun få begynder at ryge efter 20 års-alderen. Undlader vi at foretage os noget, vil otte procent af den årgang, der fødes i år, dø af rygning”.

DF’s Steen Thomsen foreslog, at både cigaretter og spiritus skal gemmes væk i butikkerne, så det ikke “springer i øjenene”. Han henviste også til, at DF’s rådmand for sundhed og omsorg i Aarhus Kommune har foreslået markante stigninger på en pakke cigaretter.

Flere kandidater bekræftede dog, at der er et dilemma forbundet med at sætte priserne op.

Som Enhedslistens Peter Hvelplund udtrykte det.

“Ja, højere priser rammer socialt skævt, men rygning skaber også social ulighed”.

Kirsten Normann Andersen (SF): “Ja, det er et dilemma, men det er kun et spørgsmål om tid, hvornår prisen sættes op”.

Right side

af Stig Gerdes | 25/03
18 kommentarer
af Astrid Hanna M. Schulze | 23/03
1 Kommentar
af Christian Schlütter | 23/03
10 kommentarer
af Poul Erik Rørbæk | 22/03
29 kommentarer
af Niels Foldager | 19/03
1 Kommentar
af Stig Gerdes | 18/03
4 kommentarer
af Gorm Greisen | 17/03
1 Kommentar
af Lars Erik Larsen | 17/03
5 kommentarer