Bedre råd fra lægerne

Ikke flere læger, som meler deres egen kage! Slut med myndigheder, som søger lægelige råd tilfældigt og efter eget forgodtbefindende!

Med et nyt kodeks for lægefaglig rådgivning ønsker Lægeforeningen og Dansk Medicinsk Selskab at systematisere og højne standarden for rådgivningen.

Gennemsigtighed, sammenhæng og evidens er nøgleord i det nye kodeks.

Ifølge kodeks skal lægerne spille med åbne kort, når de rådgiver politikere og embedsmænd. De skal oplyse om eventuelle økonomiske interesser eller ansættelsesforhold, og modtageren af rådgivning må ikke være i tvivl, om lægen udtaler sig som leder af en afdeling, som repræsentant for et videnskabeligt selskab eller noget helt tredje.

Rådgivningen bør også sikre, at spørgsmål bliver belyst fra flere sider - alle relevante parter bør høres. Det gælder forskellige specialer såvel som eventuelt patienter. Rådgivende læger bør desuden aktivt gøre myndighederne opmærksomme på andre relevante høringsparter.

Endelig er evidens for rådgivningen afgørende vigtig. Rådgivningen skal være fagligt veldokumenteret og med inspiration fra Oxford Centre for Evidence-based Medicine gradbøjes efter evidensniveauer fra 1 til 5 med 1 som den højeste standard. Evidensniveau 1 er viden, som baserer sig på et systematisk review eller en metaanalyse af homogene randomiserede kontrollerede forsøg. I den modsatte ende af evidensskalaen dækker 5 typisk over en ekspertmening uden eksplicit evaluering.

Med den evidensbaserede rådgivning følger videre en forpligtelse for lægen til også at redegøre for eventuelle modstridende synspunkter og svagheder.

Jens Christian Djurhuus, formand for Dansk Medicinsk Selskab, siger:

»Vi skal som læger fremover til at argumentere for vores holdninger på forskellige evidensniveauer, så befolkning, fagfolk og politikere kender grundlaget for udtalelserne. Man ser mange udtalelser fra såkaldte eksperter, hvor man nogle gange bliver helt overrasket over, hvad disse kunne tænke sig at have forstand på! Med det ny kodeks kvalificerer vi udtalelserne, så politikere og myndigheder har mere tillid til de lægelige råd. Det er fuldt ud acceptabelt, at man som læge har en holdning. Man skal bare gøre sig klart, at det er en holdning og ikke nødvendigvis evidensbaseret videnskab.«

Jens Christian Djurhuus mener, at gennemsigtigheden som følge af det nye kodeks vil gøre det nemmere for journalister og offentligheden at gennemskue beslutningstagerne ved at spørge ind til og efterforske, på hvilket grundlag en læge har udtalt sig.

Ingen garanti

Fra forvaltningsside er der også rosende ord over for ideen med et kodeks, men planlægningschef Lars Kinnerup, sundhedsforvaltningen i Københavns Amt, tror ikke, at de nye principper vil udradere hverken læger, som vil mele egen kage, og politikere, som indhenter selektiv rådgivning.

Lars Kinnerup oplyser, at kodeks er en kærkommen målestok for god lægefaglig rådgivning i en situation, hvor Region Hovedstaden nærmer sig, og fire sygehusforvaltninger med fire forskellige praksis for at indhente lægefaglig rådgivning skal smelte sammen.

Desuden mener Lars Kinnerup, at kvaliteten af den lægelige rådgivning hidtil har været svingende.

»Det er godt for politikere og embedsværk, at kodeks er så videnskabeligt funderet. Det er ikke bare noget, som en eller anden overlæge tror eller mener. Det er i hvert fald en målestok for rådgivning, som jeg vil bruge fremover, fordi der nu er skabt systematik i rådgivningen«, siger Lars Kinnerup.

Han nævner dog, at kodeks ikke er en garanti for, at myndighederne ikke hører selektivt.

»Vi skal være bevidste om, at der ofte vil ligge nogle politiske præferencer og synsmåder under rådgivningen, som betyder, at politikerne måske er mere lydhøre over for nogle råd end andre. Man kan næsten få de råd, man vil have. Derfor er det også vigtigt at være opmærksom på, at de råd, man får, kan være farvet at både det ene, det andet og det tredje.

Man kan ikke fjerne det forhold, men man kan gøre sig bevidst om det. Man hører jo gerne det, man vil høre. Det er dybt menneskeligt«, nævner Lars Kinnerup.

Spørg også de yngre læger

Mette Worsøe, formand for Yngre Læger, mener, at en håndhævelse af kodeks måske kunne have forhindret den ulykkelige situation på fødeklinikken på Frederikshavn Sygehus.

Her blev en yngre læge, en turnuskandidat, kaldt til fødeklinikken for at bistå ved en svær fødsel, og fraset alle gode viljer hos den yngre læge var han ikke - eller en hvilken som helst anden turnuslæge for den sags skyld - fagligt klædt på til opgaven. Barnet døde.

Lægelig rådgivning var kun i meget sparsomt omfang blevet brugt i den meget politiserede sag om bevarelsen af den frederikshavnske fødeklinik. Politikere og embedsmænd havde i altovervejende grad støttet sig til råd fra jordemodervæsenet, som fødeklinikken administrativt hører under.

»Man kan ikke udelukke, at udfaldet af frederikshavnersagen var blevet anderledes. Jeg ved, at en række læger og lægelige instanser ikke blev spurgt, ikke mindst de yngre læger, som desværre ofte bliver overset i rådgivningssammenhænge. Vi kan af gode grunde ikke give specialistråd men give råd i forhold til det organisatoriske og det uddannelsesmæssige.

Sagen er for mig et godt eksempel på, at den person eller de personer, som rådgav amtet ikke tænkte alle aspekter igennem. Man burde fx have spurgt et specialeråd af gynækologer, Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik og i Sundhedsstyrelsen.

Men igen må vi heller ikke glemme det personalemæssige aspekt. Derfor burde amtet have spurgt lægekredsforeningen, videreuddannelsesrådet og, ikke mindst, de yngre læger, som var ansvarlige for at komme til undsætning, hvis der gik noget galt på fødeklinikken. Med kodeks i hånden kunne man have undgået, at den yngre læge var kommet i den ulykkelige situation«, udtaler Mette Worsøe.

Kodeks for lægefaglig rådgivning kan i sin fulde ordlyd findes på www.laeger.dk eller www.dms.dk