Skip to main content

Behandlingsgarantien presser regionernes økonomi

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

12. mar. 2010
3 min.

Regionerne må lægge stadig flere penge i privathospitalernes kasse. Det viser de foreløbige opgørelser over regionernes udgifter sidste år til behandlingsgarantien - det udvidede frie sygehusvalg. Godt en mia.i alt ser det ud til - mod knap 690 mio. kr., der var sat af i budgettet.

Altså over en kvart mia. mere end budgetteret.

Det viser en rundringning til de fem regioner. Størst overskridelse har Region Hovedstaden, som har betalt 179 mio. kr. mere til privathospitaler end forventet. Også Region Midtjylland og Nordjylland har overskridelser, mens Region Sjælland har ramt plet. De ligger til gengæld - med en relativt lille befolkning - med den næsthøjeste udgift til behandlingsgarantien, nemlig 250 mio. kr. Region Syddanmark oplyser, at de ikke har behandlingsgarantien som særskilt budgetpunkt.

Forklaringen på overskridelserne er ifølge regionernes formand, Bent Hansen, at de offentlige sygehuse har fuld skrue på behandlingen af de mest syge:

»Det her overrasker ikke, forstået på den måde, at de offentlige sygehuse har fokus på de mest syge, på kræftpatienterne og de akutte. Det er dem, vi først og fremmest bruger vores kræfter på. Samtidig stiger presset på de offentlige sygehuse - f.eks. på grund af mammografiscreeninger. Dermed får flere patienter mulighed for at gøre brug af deres ret til at vælge behandling i det private«.

Ustyrlig garanti

I Region Nordjylland var udgifterne til behandlingsgarantien 64 mio. kr. højere end forventet.

»Det tippede i det andet halvår af 2009. Da ophørte suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg, og så strømmede garantipatienterne til. Vi kender ikke forklaringen til fulde endnu. Men vi kan se, at efterspørgslen er steget; det hænger sammen med, at flere og flere hører om det. Noget tyder desuden på, at det er en lidt anden patienttype, der søger behandling i det private end tidligere - de er lidt tungere - og dyrere patienter«, siger fuldmægtig i regionens planlægningskontor, Christian Kuno Pedersen.

Ifølge Bent Hansen er det virkeligt interessante, at stigningen sker efter, at det udvidede frie sygehusvalg blev genindført den 1. juli. Det illustrerer, at regionerne ikke har nogen mulighed for at styre økonomien på det område, mener han:

»Udgifterne eksploderer i andet halvår af 2009. Forklaringen er, at i første halvår kunne man styre økonomien. Da var det udvidede frie sygehusvalg suspenderet, og regionerne indførte differentierede ventetider, der betød, at de mest syge blev behandlet først og de mindre syge ventede lidt længere. I andet halvår ophørte suspensionen, og så var der helt frit valg igen og vi kan se, at pengene fosser ud«.

Det er den manglende mulighed for at styre, der er problemet, siger Bent Hansen:

»Folketinget har vedtaget love og rammer, der gør, at vi får skældud, når vi holder rammerne, og også når vi ikke gør det. Sagen er, at nogle områder er efterspørgselsstyrede, og der kan vi ikke styre udgifterne; det gælder fx behandlingsgarantien. Der hvor vi har mulighed for at styre udgifterne, er på vores egne afdelinger, så det er der, vi er nødt til at skære ned. Det går ud over de medicinske afdelinger, hvor patienterne ikke har mulighed for at vælge over i det private, men kun har ét tilbud. Man kan diskutere, hvor fornuftigt, det er. Men sådan er vilkårene«.

Da behandlingsgarantien blev genindført i juli, blev priserne for behandlinger på privathospitaler ellers sat lidt ned.

»Den besparelse blev slugt af den store efterspørgsel. Men det havde da været endnu værre, hvis vi ikke havde haft den«, siger Bent Hansen.

Læs også Fokus side 258.

Se tabellerne som pdf-fil her!