Skip to main content

Behandlingstestamentet vil styrke lægernes faglighed

Nyt behandlingstestamente vil både styrke patienternes ønsker og lægernes faglighed, mener flere læger, der omvendt siger, at læger i den akutte situation ikke vil skele til behandlingstestamentet.
Jens Flensted Lassen, til venstre i billedet, er formand for Dansk Råd for Genoplivning og overlæge på Rigshospitalet. Foto: DRG
Jens Flensted Lassen, til venstre i billedet, er formand for Dansk Råd for Genoplivning og overlæge på Rigshospitalet. Foto: DRG

Anders Heissel, ah@dadl.dk

2. jan. 2019
6 min.

Patienter kan fra den 1. januar i år selv bestemme, om de ønsker at fravælge livsforlængende behandling. Det kan ske med et behandlingstestamente, der gælder i situationer, hvis døden er nært forestående, hvis man ikke længere kan klare sig selv hverken fysisk og mentalt, eller hvis de fysiske konsekvenser af sygdommen eller behandlingen er forbundet med meget alvorlige og stærke smerter.

Forskellen på det tidligere livstestamente og det nye behandlingstestamente er, at behandlingstestamentet er juridisk bindende, og derfor skal lægerne følge patientens ønsker i behandlingstestamentet, og for sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) sker det for at øge patienternes selvbestemmelsesret.

”Med behandlingstestamentet gør vi op med, at det er lægen, der har det sidste ord, hvis man for eksempel er kommet ud for en ulykke og ingenting kan længere. Har man lavet et behandlingstestamente, så kan man selv få det sidste ord eller give det til sine pårørende. Det, synes jeg, er en rigtig fin forandring”, siger Ellen Trane Nørby.

Styrker lægegerningen

Tanken med behandlingstestamentet er grundlæggende god, siger to læger, og den ene er Anita Mink, der er praktiserende læge på Frederiksberg og desuden har været med til at rådgive Lægeforeningen i høringsfasen om behandlingstestamentet.

”Grundlæggende er det altid godt, at vi som læger følger patientens ønsker, og jeg håber, at ændringen styrker lægerne i deres gerning, og at det støtter os i at fravælge behandlinger, som folk ikke ønsker”, siger Anita Mink.

Samme holdning har Jens Flensted Lassen, der både er formand for Dansk Råd for Genoplivning og overlæge på Rigshospitalets hjerteafdeling med ansvar for ballonbehandling.

”Det vigtigste og bedste ved ændringen er, at folk tager stilling, før de bliver syge. Og det er godt”, siger han.

Imidlertid forsøger loven at løse et dilemma, men skaber samtidig et andet, understreger han.

”En ting er, hvordan man ser sit liv, før og efter man bliver syg. Mange vil sikkert tænke, at de ikke vil have en dårlig afslutning på livet og ligge nogen til last og fravælger derfor behandling. Men hvis man har fået børnebørn og gerne vil have den næste dåb eller konfirmation med, så er behandlingstestamentet kun et øjebliksbillede. Og det skal vi læger tage hensyn til, når vi skal behandle”, siger Jens Flensted Lassen.

Hvis det ikke lykkes at genoplive ude i marken, og patienten bliver bragt ind med fortsat hjertemassage, kan der være tid til at tjekke behandlingstestamentet, og der vil det naturligvis være en hjælp for lægerne at kende patientens ønsker. Jens Flensted Lassen, formand for Dansk Råd for Genoplivning og overlæge på Rigshospitalet

Ønskeseddel til fremtiden

Også Anita Mink er betænkelig ved det potentielt lange tidsrum mellem det tidspunkt, hvor testamentet bliver udfyldt, og det tidspunkt, hvor det skal bruges.

”Når patienten udfylder et behandlingstestamente, er det ene og alene gældende i en fremtidig situation, hvor man ikke længere kan give udtryk for sine ønsker. Det er en slags ønskeseddel til fremtiden, men det kan være et problem, at man i fremtiden ønsker sig noget andet. Som praktiserende læge arbejder jeg med at fravælge behandling hos mine patienter på plejehjem eller i plejebolig, og de er kronisk syge og funktionssvækkede og bliver gradvist dårligere. Jeg taler med patienterne og deres pårørende om, hvad deres ønsker er, og hvordan jeg vurderer effekten af en eventuel behandling”, siger Anita Mink og tilføjer:

”Derfor kommer behandlingstestamentet nok ikke til at gøre den store forskel for mig, fordi jeg allerede foretager fravalg af behandlinger i samråd med patienten og de pårørende. Men loven sikrer, at alle patienter får den mulighed, og sikrer, at alle læger bliver støttet i den situation”, siger den praktiserende læge.

Kan ikke bruges akut

Ifølge Jens Flensted Lassen er det et godt udgangspunkt for en oplyst snak med lægen om, hvor grænsen skal gå for videre behandling, hvis en patient er uhelbredeligt syg af eksempelvis kræft og har skrevet i behandlingstestamentet, at vedkommende ikke vil have behandling. Men hvis han svarer som formanden for Dansk Råd for Genoplivning, er sagen noget anderledes.

”Som formand for Dansk Råd for Genoplivning siger jeg glasklart, at hvis vi skal redde dem, der kan reddes, skeler vi ikke til, om der er udfyldt et behandlingstestamente eller ej. Heller ikke hvis det står tatoveret på brystet. Det har vi ikke tid til at tjekke. Så handler vi og forsøger at genoplive. Og så må vi sige undskyld bagefter, hvis vedkommende ikke ville have været genoplivet. Alle frygter at vågne op med svær hjerneskade, men det sker for meget meget få. Enten dør man på trods af genoplivningsforsøget, eller også genoplives man stort set uden men”, siger Jens Flensted Lassen.

Når lægerne står ude i marken, kommer behandlingstestamentet dermed ikke til at få betydning, for hvert sekund, der går, før der forsøges genoplivning, tæller, og der er ikke tid til at være opsøgende i den situation, siger Jens Flensted Lassen. Derimod kan det få stor betydning og være en stor hjælp med behandlingstestamentet, hvis patienten genoplives og bringes ind på hospitalet bevidstløs, siger han.

”Hvis det ikke lykkes at genoplive ude i marken, og patienten bliver bragt ind med fortsat hjertemassage, kan der være tid til at tjekke behandlingstestamentet, og der vil det naturligvis være en hjælp for lægerne at kende patientens ønsker. Det er en væsentlig og en vigtig ændring”.

Faktaboks

Fakta

Fakta om behandlingstestamentet:

Fra den 1. januar kan patienter selv bestemme i et behandlingstestamente, om de ønsker livsforlængende behandling i tre specifikke situationer:

- Hvis læger vurderer, at døden alligevel er nært forestående

- Hvis man bliver så svært invalideret, at man ikke længere kan klare sig selv hverken fysisk og mentalt.

- Hvis man kommer i en tilstand, hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller behandlingen er forbundet med meget alvorlige og stærke smerter.

Det bliver også muligt at bestemme, at ens pårørende har det sidste ord i forhold til fravalg af behandling som ikkeuafvendeligt døende patient. Men de pårørende får kun det sidste ord, hvis patienten har skrevet det i behandlingstestamentet. Borgerne vil også kunne bestemme i et behandlingstestamente, at man ikke ønsker at blive behandlet med tvang, hvis man engang i fremtiden f.eks. bliver dement og dermed varigt inhabil.

Behandlingstestamentet afløser livstestamentet. Indtil i dag er der oprettet knap 130.000 livstestamenter.