Sundhedsplatformen er vejen til det moderne sundhedsvæsen, så derfor skal lægerne vænne sig til den, sagde hollandsk læge til Rigshospitalets ansatte. Dansk overlæge ser både muligheder og begrænsninger.
Når Rigshospitalet efter planen starter med det nye it-system Sundhedsplatformenden 5. november har lægerne bare at vænne sig til systemet. For det giver både et bedre overblik over patienten og er ikke mindst vejen mod det moderne sundhedsvæsen, hvor patienten er langt mere inddraget end tidligere.
Det sagde Ronald Petru, børneakutlæge og medicinsk IT-direktør på Radboud University Medical Center (RUMC) i Holland, i går på Rigshospitalet.
RUMC er med over 10.000 ansatte og næsten 1000 sengepladser et af de største hospitaler i Holland, og implementerede i 2013 it-systemet EPIC og altså samme system, der ligger bag Sundhedsplatformen. Derfor havde Rigshospitalet inviteret Ronald Petru og to andre ansatte fra hospitalet til at fortælle om erfaringerne med it-systemet.
”Mit bedste råd til lægerne er, at de skal forberede sig på forandringerne. For systemet er begyndelsen på en ny æra inden for sundhedsvæsnet. Det er ikke systemet, der er det nye, men mere forandringen i lægers måde at arbejde på. Derfor lægerne nødt til at vænne sig til, at patienten bliver en større del. Så derfor skal lægerne vænne sig til det, gå ind i det med åbent sind og undlad at bekæmpe det,” sagde Ronald Petru til Ugeskrift for Læger.
Efter det hollandske hospital indførte systemet i efteråret 2013 reagerede de hollandske læger på en ifølge Ronald Petru forventelig måde, fordi de kritiserede systemet for ikke at understøtte deres arbejde, og sagde desuden, at de ikke vil ændre deres arbejde efter, hvad et system krævede.
”Men lægerne gør stadig deres arbejde, som de altid har gjort, forandringen ligger i den administrative del af lægearbejdet. Alligevel forsøgte mange læger at arbejde uden om systemet, som faktisk er muligt ved kun at bruge note-feltet i journalen. Men så er det blot en elektronisk udgave af et stykke papir, og dermed er alle fordelene ved systemet væk. Men efterhånden vænnede lægerne sig til systemet, hvilket også hang sammen med, at systemet blev bedre,” sagde Ronald Petru.
”I de første uger gik vi naturligvis ned i tempo, men efter fire uger var produktionen på normalt niveau igen, og der gik selvfølgelig flere måneder og helt op til et år, før alle læger havde vænnet sig til systemet og var glade for det,” sagde den hollandske læge.
I de første uger gik vi naturligvis ned i tempo, men efter fire uger var produktionen på normalt niveau igen, og der gik selvfølgelig flere måneder og helt op til et år, før alle læger havde vænnet sig til systemet og var glade for det. Ronald Petru, børneakutlæge og medicinsk IT-direktør på Radboud University Medical Center (RUMC) i Holland
Han peger på, at de største forandringer for læger har været, at systemet ikke længere er designet til hver enkelt speciale eller en gruppe læger, men at EPIC-systemet helt grundlæggende tager udgangspunkt i patienten.
”Alt hvad der har med patienten at gøre ligger i systemet og kan give os et bedre overblik. Det kan blive organiseret eller filtreret alt efter, hvad vi gerne vil se, men grundlæggende skal vi som læger arbejde på en mere ens måde. Uanset speciale. Det er ikke lægens journal, men patientens journal. Derfor er systemet største fordel, at man som læge har det totale overblik over alt, hvad der er værd at vide om patienten, og systemet kan desuden filtreres, så man kun ser det, man vurderer er relevant, og her er alle informationer så samlet, uanset om det kommer fra en sygeplejerske, laboratoriet eller en læge,” sagde Ronald Petru.
Til gengæld lægger han ikke skjul på, hvad systemet største ulempe har været:
”Det værste ved systemet har været – og til dels stadig er - det svære og besværlige ved at få flere administrative systemer til at snakke sammen.”
John Myhre, overlæge på Hæmatologisk Afdeling på Rigshospitalet, var mødt frem for at høre de hollandske erfaringer. Han var blandt andet nysgerrig over, hvordan hollænderne havde konstrueret indbakken med laboratorie- og blodprøvesvar.
”Vi får så mange svar hver eneste dag, at vi efter min mening skal adressere hvert svar til hver enkelt læge, men hvordan gør man så, hvis lægen er syg eller ikke ser svaret. Jeg fik ikke rigtig svar på det spørgsmål, men jeg kan generelt se mange muligheder i Sundhedsplatformen og går til systemet med åbent sind. Vi er på min afdeling allerede i gang med et fællesarbejde i hæmatologisk regi mellem Herlev, Roskilde og Rigshospitalet, hvor vi har standardiseret og digitaliseret behandlingsplanerne, så på den måde, er vi allerede på vej mod Sundhedsplatformen,” sagde John Myhre efter oplægget fra hollænderen.
”Jeg håber, at systemet giver nogle ekstra muligheder, men vi har diskuteret, om vi som læger får hele patientens korrekte opfattelse af symptomerne, når vi bruger et klikbaseret system med standardsymptomer. Traditionelt stiller vi kontraspørgsmål og begynder efterhånden at forstå, hvad patientens ord betyder og derudfra stiller diagnosen, og derfor er min frygt, at der kan gå vigtige informationer og nuancer tabt ved et kliksystem,” sagde John Myhre.
