I alt 83 topforskere i Danmark står tilbage med en flad fornemmelse efter at have brugt ugevis af deres liv på at skrive ansøgninger til forskningspuljen Sapere Audes topforskerprogram for 2016. Det bliver nemlig skrottet. Udlandet og lægemiddelindustrien kan blive de store vindere.
Nogle af Danmarks absolutte topforskere kommer til at lide direkte under de besparelser på forskningen, som finanslovsaftalen for 2016 indebærer.
I alt 83 af dem har søgt midler fra forskningspuljen Sapere Audes topforskerprogram (SA3), der administreres af Det Frie Forskningsråd, men de får end ikke deres ansøgninger realitetsbehandlet. Rådet skrotter nemlig programmet for næste år.
Desuden rammes de alleryngste forskerspirer, idet rådet også dropper de såkaldte mobilitetsstipendier – dvs. midler til postdocstillinger, der kræver udlandsophold – og de individuelle postdocstipendier for den del af 2016, hvor ansøgningsfristen ikke allerede er udløbet. Begge dele går fortrinsvis til unge forskere.
Det er et forsøg på damage control, for vi har jo ikke pengene. Regeringen har taget dem. Professor, dr. med. Jørgen Frøkiær, formand for Det Frie Forskningsråd for Sundhed og Sygdom
Professor Anders Nykjær, Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, er en af de 83 eliteforskere, der har spildt deres arbejde med ansøgningerne til SA3.
”Min sekretær og jeg har vel sammen brugt 200 timer incl. budgetudarbejdelse på at lave en god ansøgning”, siger han.
Ærgerligt er det selvfølgelig også, hvis en ansøgning ikke imødekommes – det gør kun ca. 10 pct. af ansøgningerne normalt – men situationen denne gang er anderledes på grund af det signal, der sendes.
”Når der er tale om så store beløb og man hører, at muligheden falder væk, så tænker man på de ting, man har sagt til sine nuværende folk for at fastholde dem. Nu er man så nødt til at sige, at ja, det er langt fra sandsynligt, at jeg kan beholde dig nu”.
Det har taget ti år for Anders Nykjær at sammensætte sit team af højtspecialiserede forskere, som hver har deres spidskompetencer. Går de tabt, går selve forskningen tabt.
”Sådan et team er påkrævet for at bedrive neurovidenskabelig forskning af høj kvalitet. Og det er vigtigt at forstå, at man ikke bare kan afvente nye midler og derefter skalere op igen – kompetencerne er da forsvundet”, siger han.
Hvad sker der nu?
”Jeg skal til at søge hele vejen rundt hos de private fonde. De trækker allerede det tunge læs og finansierer en meget betydelig del af dansk forskning. Uden dem ville forskningen i Danmark være særdeles hårdt ramt. Det er bekymrende. Kan jeg ikke få pengene, er jeg nødt til at lade nogen gå. Det ville være et stort tilbageskridt og gøre det svært at holde momentum”.
Vinderen kan i sidste ende blive udlandet. Anders Nykjær har en 20 pct.-deltidsstilling på Mayo Clinic i Florida – og en stående invitation.
”Jeg har et alternativ men ikke lyst til at bruge det. Mayo tilbyder en meget stor forskningspakke og vil gerne have min forskning flyttet derover. Men så skulle jeg tage hele min kreds af folk med mig – det er en 14-15 stykker. Det kan jeg ikke – det kan man ikke forvente, og jeg vil meget nødig undvære dem. Jeg vil gerne blive i Danmark, og det er kedeligt overhovedet at skulle overveje at flytte”.
Kedeligt formentlig også for Danmark og sågar ud fra helt kølige, monetære overvejelser. Anders Nykjær er en af de ikke helt få forskere, der har været med til at kommercialisere sine resultater i form af flere biotek-virksomheder, ligesom han i samarbejde med universitetet har erhvervet adskillige patenter.
Jørgen Wojtaszewski, professor i molekylær fysiologi på Københavns Universitet, er en anden af de 83 forskere med forgæves ansøgninger.
Han er i særlig grad ked af, at topforskerprogrammet er droppet for 2016, fordi han nærmer sig grænsen for, hvornår han overhovedet kan søge.
”Reglerne er sådan nu, at du højst må søge tyve år efter, at du har fået din ph.d. Jeg har muligheden i år og næste år, så jeg følte, at det var nu. SA3 programmet er attraktivt og giver som et af de få programmer muligheder for at være ambitiøs på sit felts vegne”.
Også han tænker på sit team.
”Hvis de lukker programmet permanent og holder fast i beskæringerne af den offentlige støtte, så er det også problematisk for mig at holde momentum oppe for min forskergruppe. At kunne vise dem, at vi er på rette vej er især vigtigt for yngre forskningstalenter. Man kan jo ikke være sikker på at blive imødekommet men bare det, at der findes programmer som SA3, er ofte et væsentligt bidragende incitament og en inspirationskilde til at tænke større”, siger han.
”Jeg vil ikke lyde som en tudekiks, men konsekvensen er, at både etablerede forskere og ikke mindst de yngre tænker: skal jeg så være her?”.
Han peger på lægemiddelindustrien som en mulighed. Den er så stor i Danmark, at den har rige muligheder for at lokke forskere til sig også på eliteplan. Også selv om de skulle sige farvel til den frie forskning, der traditionelt er universiteternes ypperste lokkemiddel.
”Når nu rammebetingelserne bliver snævret så meget ind, så er der mange, der siger, at så kan jeg lige så godt sidde i industrien, godt nok med nogle andre snævre forskningsbetingelser men med langt bedre arbejdsvilkår”, siger han.
Finanslovsaftalens partier har bestemt nedskæringerne, men Det Frie Forskningsråd har besluttet, hvem de skal gå ud over.
Hvorfor lige eliten og de unge?
”Vi vil gerne tilgodese så stor en del af forskningen som muligt og sikre, at forskernes chancer for at få bevillinger ikke bliver ubærligt lave.Til Sapere Aude-topforskerprogrammet anvendes alene op mod otte pct. af Det Frie Forskningsråds samlede forskningsmidler, men det tilgodeser kun 5-6 – måske maksimalt syv - ansøgere på årsplan, heraf kun ca. en ansøger til Det Frie Forskningsråd i Sundhed og Sygdom. Vi mener derfor, at vi opnår den mindste skade ved ikke at uddele dette virkemiddel”, siger formand for Det Frie Forskningsråd for Sundhed og Sygdom, professor, dr. med. Jørgen Frøkiær, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
Og de unge?
”Man har også mulighed for at søge postdocpenge direkte i projektansøgningerne til de øvrige forskningsprogrammer. Det er meget ærgerligt, at forårsopslaget for postdocansøgninger til uddeling i anden halvdel af 2016 ikke bliver en mulighed, ligesom mobilitetsstipendierne, som tidligere har været cofunded sammen med EU, heller ikke bliver til noget i 2016. Igen er det ud fra antagelsen om at forvolde mindst mulig skade på det danske forskersamfund. Det er et forsøg på damage control, for vi har jo ikke pengene. Regeringen har taget dem".
Læs også: Forskningsmiljøerne rammes af en bølge af sparekrav
