Bibliotek for Læger er verdens ældste, endnu eksisterende lægetidsskrift. Det er udkommet i ubrudt linje siden 1809 og fungerer i dag som Ugeskrift for Lægers humanistiske lillesøster med fokus på medicinens historie, kultur, etik og metode. Tidsskriftet udkommer fire gange om året.
Mennesker færdes i rum, og uanset om vi bemærker det eller ej, er vi præget af vores fysiske omgivelser. Det gælder i hverdagen, og det gælder, når vi bliver syge og kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Det er ikke ligegyldigt, hvordan venteværelser, ambulatorier, undersøgelsesrum og sygestuer ser ud – og der findes efterhånden ganske god evidens for en sammenhæng mellem hospitalers indretning og patienters tilfredshed, trivsel og heling [1].
Mindre undersøgt er samspillet mellem sundhedsprofessionelle og deres fysiske rammer, men det er svært at forestille sig, at funktionalitet og æstetik ikke skulle spille en rolle for hospitalsansattes arbejdsglæde og effektivitet. Det handler ikke kun om hæve-sænke-borde og ergonomiske stole. Det gælder også rummenes udsmykning.
I en tid med supersygehuse på vej i flere regioner læser man med bekymring om stynede budgetter og deraf følgende beskæring af arkitekttegninger og smukke visioner. Lad os håbe, at man ikke går på kompromis med brugerinddragelse og ambitioner. Det vil være til skade for både patienter og ansatte.
I det nye nummer af Bibliotek for Læger har fem unge fotografer fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fotograferet det nye forskertårn, som knejser stolt ved siden af Panum Instituttet i København. Det er her, en stor del af fremtidens læger vil blive formet, og tårnet er ikke kun imponerende udefra, men også indeni, hvor de lyse linjer på forunderlig vis smelter sammen med halvfjerdsernes betontunge brutalisme.
I en anden artikel sættes der fokus på en næsten hundrede år ældre hospitalsudsmykning, som ikke er mindre imponerende af omfang. Det drejer sig om Jais Nielsens (1885-1961) monumentale vægudsmykninger af det nedlagte Sankt Elisabeth Hospital på Amager, opført 1928-1935 med midler fra Carlsbergfondet.
Hospitalet blev opført og drevet af katolske nonner, og det 350 kvadratmeter store værk viser scener fra den Hellige Elisabeth af Thüringens (1207-1231) dramatiske liv. I dag havde man næppe valgt så eksplicit og påtrængende en billedverden – og det kunne være interessant at vide, hvordan de religiøse motiver er blevet opfattet af de tusindvis af patienter, som i årenes løb har ligget og betragtet dem fra deres sygeseng.
Læs mere om tårn og fresker i Bibliotek for Læger. Dit pusterum i hverdagen.
LITTERATUR
Bibliotek for Læger 2008; 200: 280-333 (temanummer om hospitalsindretning).
