Blå himmel over Ulan Bator

Et døgn med Gregor Jemec Ledende overlæge, Dermatologisk Afdeling på Roskilde Sygehus.

6.30 I Danmark er det lidt over midnat. Her i Ulan Bator er det en lys morgen med høj, klar, blå himmel. Mongoliet har 260 solskinsdage om året. Sammen med Michael Heidenheim tager jeg en joggetur rundt om Sukhbaatar-pladsen. Djengis Khan holder øje med os fra sin statue. Han er ikke den eneste, der ser undrende til.

7.15 Morgenmaden er et forsøg på at skabe det fulde, internationale morgenbord. Men Hotel Ulan Bator kan ikke løbe fra sine sovjetiske rødder. Frugtbordet består af en klase druer, en kvart vandmelon og to udskårne æbler.

8.00 Vi bliver hentet til det nationale dermatologiske center for at se patienter. Byen er meget løst struktureret med ældre, typisk sovjetiske huse i centrum i mintgrønne og lyserøde farver og ikke særlig godt vedligeholdte. der er enkelte højhuse, mens man i periferien ser traditionelle mongolske filttelte - ger - lavere byggeri og barakker.

8.20 Vi møder de mongolske kolleger. Både de og vi skal i dag se et stort antal patienter for at finde ud af, hvor enige vi er i de kliniske diagnoser for patienter med hudsygdomme: Er det, som vi kalder psoriasis, også psoriasis i Ulan Bator? I dag skal vi se ca. 60 patienter og må ikke skele til hinandens diagnoser. Der vil gå nogle uger, før det hele er analyseret.

11.00 Patienterne står i en lang kø. Nogle kommer i rutinekonsultation, men en del af hospitalets indlagte er blevet purret, så vi kan få dem at se. Det kliniske spektrum indeholder mange af de sygdomme, vi kender - eksem og psoriasis. Men også en række sygdomme, man i Danmark mest ser i speciallægepraksis, som f.eks. akne og en del hudinfektioner. Mongolerne er naturligt pigmenterede, og trods den megen sol er hudkræft meget sjælden - og behandles i øvrigt her af onkologer, ikke af dermatologer.

14.00 Frokost i biblioteket, som indeholder ældre, russiske opslagsværker og to engelsksprogede - det ene fra omkring 1990 og det andet lidt ældre - og ikke et eneste tidsskrift. Her er brug for en del støtte. Målet for vores telemedicinske samarbejde er da også at lave en database - et opslagsværk baseret på mongolske patienter, hvor de har stillet diagnosen, og vi foreslår en evidensbaseret behandling. Frokosten er fra den lokale, kinesiske take-away.

16.30 Efter endnu et par timer med patienter har vi fri. Vi besøger nationalmuseet, hvor en fin samling viser et nomadefolks historie og slutter med systemskiftet i 1990.

17.30 Slentrer hjem til hotellet og klæder om til festmiddag i anledning af den første mongolske kongres for dermatologi. Vi skal holde foredrag om hovedtemaet teledermatologi og om vort fælles projekt.

18.00 Hentes til foredrag og efterfølgende middag på Hotel Djengis, som er finere end det, vi bor på.

22.00 Mætte og glade bliver vi sendt hjem i en taxa. Masser af stjerner er synlige på himlen. Aftenen er varm, og gaderne summer af liv og mennesker, der ser på farvede springvand og spiler skak - og en enkelt gadefejer, der holder Gobiørkenen på afstand.

23.00 Slukker lyset og synes, vi har ydet en god dags indsats.