Skip to main content

Børn undslipper mors helbredsangst

Mødre med helbredsangst bekymrer sig markant mere om deres børns helbred end raske mødre. Alligevel tyder det ikke på, at bekymringerne smitter børnene, viser nye resultater.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Kristine Buske Nielsen, krn@dadl.dk

10. feb. 2017
5 min.

Et stik i brystkassen, en begyndende hovedpine eller ondt i maven vil for de fleste bare være signaler fra kroppen, som højst sandsynligt går over igen. Men for de danskere, der lider af helbredsangst, kan naturlige symptomer ofte starte tanker om livstruende blodpropper, smertefuld sklerose eller dødelige kræftsygdomme. Derfor går mennesker med helbredsangst langt hyppigere til lægen end den øvrige befolkning og bruger 41-78 pct. flere sundhedsydelser om året end patienter med en veldefineret somatisk sygdom. Det viser en toårig dansk opfølgningsundersøgelse af helbredsangst.

Men når det kommer til mødre med svær helbredsangst, holder de ikke bekymringerne for sig selv. De oplever, at deres børn har flere sygdomstegn som ondt i ryggen, hovedet og maven end andre mødre oplever deres børns helbred – en tendens kaldet helbredsangst by proxy. Det viser et nyt ph.d.-studie fra Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital, der er offentliggjort i det europæiske tidsskrift European Child & Adolescent Psychiatry.

»Når vi spurgte mødrene selv, om de var bekymrede for deres børns helbred, lå de signifikant højere end de andre mødre. Mødre med helbredsangst er altså langt mere fokuserede på deres børns symptomer. De ratede også deres børn til at have flere angstsymptomer, selvom børnene ikke oplevede at være angste selv, siger læge og ph.d. Mette Viller Thorgaard«, der står bag studiet.

Hun arbejder i øjeblikket på afdelingen for depression og angst på Aarhus Universitetshospital, Risskov, der hører under Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Faktaboks

Fakta

Mødres bekymringer smitter ikke børnene i nævneværdig grad

I undersøgelsen indgik 50 børn af svært helbredsangste kvinder, som blev sammenlignet med 51 børn af raske kvinder og 49 børn af mødre med kronisk leddegigt. Alle var i aldersgruppen 8-17 år. Både børn og mødre har hver for sig udfyldt en række spørgeskemaer.

Tidligere har viden om helbredsangst kun omhandlet voksne. Men ny forskning tyder på, at også børn kan lide af angst for at være syge. Derfor ville forskerne undersøge, om børn med helbredsangste mødre har tendens til at påtage sig mødrenes bekymringer. Ud over genetiske faktorer er teorien nemlig, at helbredsangst opstår gennem social indlæring i opvæksten, hvor man lærer, at sygdomme og symptomer er farlige. Men undersøgelsen viste, at det ikke er så enkelt.

»Når vi spurgte børnene i de tre grupper, var der ikke nogen forskel på, hvordan de ratede deres egne fysiske symptomer. Så der er altså ikke noget, der tyder på, at børnene udvikler et øget fokus på kroppens symptomer, som ellers kendetegner helbredsangst«, siger Mette Viller Thorgaard.

Men da børnene blev undersøgt for symptomer på helbredsangst, var billedet ikke lige så klart. Børn med helbredsangste mødre viste ikke signifikant flere tegn på helbredsangst end børn med raske mødre, til gengæld viste de signifikant flere symptomer på helbredsangst end børn med mødre med leddegigt.

I undersøgelsen blev børnene sammenlignet på gruppebasis. Derfor kan få af børnene godt være mere modtagelige for forældrenes helbredsangst by proxy end andre, og der skal flere undersøgelser til, før man mere klart kan svare på, om helbredsangst smitter fra mor til barn eller ej. Desuden er det hyppigst først efter 20-års alderen, at mennesker får helbredsangst, og det er derfor ikke til at vide, om børnene udvikler sygdommen, når de vokser op.

 

Hvis man er meget bekymret for sine børns helbred, vil man også hyppigere tage dem med til lægen. Og det kan betyde, at børnene bliver udsat for unødvendige undersøgelser.

Unødvendige undersøgelser af børnene

Helbredsangst by proxy er stadig et nyt begreb, og der er ikke lavet mange undersøgelser på området. Men selvom studiet ikke tyder på, at børn pådrager sig deres mors helbredsangst, mener Mette Viller Thorgaard alligevel, at de praktiserende læger og pædiatere kan drage gavn af de nye resultater.

»Hvis man er meget bekymret for sine børns helbred, vil man også hyppigere tage dem med til lægen. Og det kan betyde, at børnene bliver udsat for unødvendige undersøgelser. Derfor bør praktiserende læger og pædiatere være opmærksomme på, om det kan skyldes angst hos moren, at et barn hyppigt kommer til lægen. Fra morens side er det jo ikke ondt ment, men skyldes en reel bekymring, som har taget overhånd«, siger Mette Viller Thorgaard.

På afdelingen for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital behandles hvert år 80 patienter for svær helbredangst. Den typiske behandlingsmetode er gruppeterapien Acceptance and Commitment Therapy, som er en videreudvikling af den kognitive adfærdsterapi, hvor der arbejdes med tankemønstre. Mette Viller Thorgaard mener, at de nye resultater bør bruges i behandlingen.

»Helbredsangste forældre bør undervises i, hvad det betyder, når deres børn har symptomer, og hvornår man bør tage sine børn til lægen. På den måde kan vi måske mindske antallet af unødige undersøgelser af børnene«, siger hun.