Læger og andet sundhedspersonale skal blive bedre til at sortere i patienterne og sige nej til nogle af dem. Sådan lyder opfordringen i Region Syddanmarks oplæg til budgetforhandlingerne, der skal begrænse aktivitetsfinansieringen. ”Vi sætter en spuns i hullet,” siger regionens sundhedsdirektør.
Alt imens regeringen er rundhåndet mod sundhedsvæsenet og bebuder at ville lægge ekstra fem milliarder kroner i sundhedsvæsenet over de næste fire år, skal sygehusene her og nu forberede sig på at stramme bæltet ind. Ved forårets økonomiaftale mellem regeringen og regionerne, var regeringen nemlig ikke så rundhåndet. Aftalen er stram og lægger op til en aktivitetsvækst på to procent og få ekstra penge at gøre godt med.
I disse uger forhandler regionernes politikere om budgetterne for næste år og de fleste steder kommer man ikke uden om besparelser som følge af økonomiaftalen, og der er sparekataloger på vej, som politikerne skal tage stilling til.
I Region Syddanmark betyder aftalen, at man mange steder skal dæmpe aktiviteten, fordi aktivitetsvæksten har været større end de to procent det i de seneste år:
”Vi har traditionelt haft fem til seks procents vækst. På det ambulante område har vi endda haft en vækst på 8-9 procent. Og det går ikke længere. Økonomiaftalen betyder, at al ekstra aktivitet skal finansieres via produktivitetsstigninger. Men der er grænser for, hvor store produktivitetsstigninger et system kan bære. Derfor er der kun en vej, og det er at få væksten i aktiviteter ned,” siger Jens Elkjær, der er regionens sundhedsdirektør.
Regionen vil som konsekvens af den strammere økonomi og kravet om de to procents vækst i aktiviteten lægge det ud til lægerne og andet sundhedspersonale at være med til at rette økonomien til ved at prioritere. De skal i højere grad end i dag at sortere de patienter fra, som ikke har så meget brug for behandling eller et andet sundhedstilbud.
Regionen har ifølge Jens Elkjærs vurdering hidtil haft en ”rimelig konsekvent aktivitetsfinansiering” i det meste af sundhedsvæsenet – uden lofter. Det har givet nogle af de laveste ventetider i landet. Men det er slut nu. Der kommer lofter for aktiviteten på afdelingerne, og det betyder, at meraktivitet ikke bliver afregnet. Det forventes at have som konsekvens, at ventetiderne bliver længere og derfor lægger regionens administration i sit oplæg til politikerne op til, at der oprettes garantiklinikker, som afdelingerne kan henvise til. Garantiklinikkerne vil som de eneste blive afregnet for meraktivitet og få ekstra finansiering, hvis der kommer patienter andre steder fra regionen.
”Vi lægger op til at lave rammestyring på stort set alt vores kliniske arbejde på nær et sted – garantiklinikken - i hvert speciale,” siger Jens Elkjær.
Der er ifølge regionen selv tale om et kursskifte i regionens sundhedspolitik og det skal personalet både forstå og være med til at føre ud i livet.
Lægerne og det øvrige sundhedspersonale skal være med til at prioritere, fremgår det af Jens Elkjær. Han siger:
”Vi vil forsøge at ændre orienteringen hos vores sundhedsprofessionelle. Den nuværende aktivitetsfinansiering tilskynder os til en tænkning, der betyder, at når man ser en patient, der kunne
have havn af en behandling, så siger man, ham snupper vi, for dermed får man en ekstra finansiering, der betyder, at man kan tage en patient mere. Men man skal i stedet for overveje, om man ved at behandle denne patient, som måske kunne have gavn af en behandling, kommer til at afskære en anden patient, som måske har mere gavn af en behandling, fra at få det. Man skal med andre ord overveje, hvem der vil have mest udbytte af vores sundhedstilbud.”
Jens Elkjær peger konkret på, at udbyttet af rygkirurgi og skulderkirurgi har været til faglig diskussion.
Beder I lægerne om at prioritere mere knivskarpt, hvem der skal behandles?
”Det er en del af øvelsen. Men det kan også være i forhold til de kontroller, som mange patienter kommer til, fx på ambulatorier. Er det noget, der objektivt giver bedre resultater og betyder noget for levetiden? Eller er det fordi patienterne er glade for det? Den refleksion, om vi er sikre på, at det, vi gør, bidrager til folkesundheden, frem for at vi gør noget for en sikkerheds skyld, skal være nærværende i bevidstheden.”
Hvordan skal det foregå – vil I lave vejledninger?
”Jeg forestiller mig, at vi kan støtte processen ved at sammenligne de forskellige serviceydelser og der, hvor man har en afvigende profil, kunne man tage den refleksion. Men vi vil ikke give læger direktiver om, hvordan de skal udøve deres faglighed, lægen skal i hvert tilfælde vurdere, hvad der er bedst for patienten. Men vi kan godt få det længere frem i lægens bevidsthed at reflektere over, om, når det, når de gør noget, som er godt for økonomien, lokalt, også er godt for patienten.”
Hvordan vil I så konkret gå til værks?
”Vi skal have en dialog om det i vores system hen over efteråret, også i vores ledelsessystem. Budskabet er, at i stedet for at se ud af boksen, skal vi se ind i boksen. At se ind i boksen er at se efter, hvor der kan komme penge fra. Vi skal blive skarpere på, hvordan vi bruger de penge, vi har, for der kommer ikke flere.”
Region Syddanmark forventer at have en politisk aftale om budgettet for 2015 klar i september.
