Skip to main content

Bred politisk opbakning til fremtidsfuldmagter

Folketingets partier bakker op om, at borgere i såkaldte fremtidsfuldmagter kan beslutte, hvordan deres forhold skal varetages, hvis de på et tidspunkt f.eks. bliver demente.

27. jan. 2015
1 min.

Under førstebehandlingen af regeringens forslag om fremtidsfuldmagter viste der sig bred politisk opbakning, skriver Altinget.

Fremtidsfuldmagterne er tænkt som en mulighed, der skal forbedre typisk ældre og demensramtes muligheder for at bestemme over deres eget liv.

Det skal ske ved at borgerne på forhånd foreskriver, hvordan deres forhold skal varetages, hvis de på et senere tidspunkt ikke længere kan tage vare på sige selv.