Skip to main content

Brexit begynder at gøre ondt på NHS

Det engelske sundhedsvæsen NHS er helt afhængigt af udenlandsk arbejdskraft. Hver tiende læge i NHS er fra et andet EU-land. Men ved udsigten til, at Storbritannien forlader EU, overvejer hver femte af dem at rejse. Og færre læger og sygeplejersker fra EU-lande søger job i NHS.

Udenrigsminister Boris Johnson foran Brexit-kampagnebussen med dens tom,me  løfte om, at  udmeldelsen af EU ville frigive 350 mio. pund (2,9 mia. kr.) om ugen til  sundhedsvæsenet, NHS. (Foto: Scanpix)
Udenrigsminister Boris Johnson foran Brexit-kampagnebussen med dens tom,me løfte om, at udmeldelsen af EU ville frigive 350 mio. pund (2,9 mia. kr.) om ugen til sundhedsvæsenet, NHS. (Foto: Scanpix) (Foto: Ritzau Scanpix)

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

6. mar. 2018
9 min.

Da briterne i sommeren 2016 stemte for at forlade EU, kom det bag på de fleste. Også på ledelsen af Londons berømte børnehospital i Great Ormond Street, hvor den danske børneonkolog Jesper Sune Brok arbejdede.

”Blandt kollegerne havde stemningen været: Selvfølgelig bliver vi i EU. Så da resultatet af afstemningen kom, var det et chok. Simpelthen. Chok og målløshed”, husker han.

Også hospitalsledelsen var uforberedt og reagerede nærmest lidt panisk:

”Vi blev bombarderet med beroligende mails: ,Rolig, rolig, alle I ansatte, som ikke er englændere. I må ikke flygte! Vi skal nok finde ud af det! Brexit får ingen indflydelse på jeres ansættelse og rettigheder!' Det var, hvad der stod mellem linjerne”.

I dag er Jesper Brok og hans familie tilbage i Danmark.

Brexodus

Det engelske sundhedsvæsen har de samme rekrutteringsproblemer som andre vestlige lande. Men med Storbritanniens forestående udtræden af EU om et år (Brexit) frygter mange, at problemet vil gå fra alvorligt til katastrofalt.

National Health Service (NHS) har i alt 1,1 millioner ansatte. Ifølge det britiske parlaments statistiske kontor har hver tiende læge på britiske hospitaler og lægepraksis et pas fra et andet EU-land. Hvis Brexit fører til, at EU-borgere i større tal forlader England, vil NHS derfor stå i en alvorlig krise.

Faktisk har Brexit-afstemningen allerede fået konsekvenser for NHS. Siden et flertal af briterne stemte for at forlade EU, har et stigende antal læger og sygeplejersker fra EU-lande nemlig også stemt – med fødderne.

Ifølge NHS søger stadigt færre EU-borgere arbejde i NHS. Samtidig vokser andelen af EU-borgere, der forlader et job i NHS. (Se faktaboks)

Ifølge en rundspørge, som den britiske lægeforening BMA offentliggjorde i november 2017, har hver femte læge fra andre EU-lande planer om at forlade Storbritannien som følge af Brexit og har allerede gjort sig tanker om, hvor de vil flytte hen.

Faktaboks

Fakta

77 procent af respondenterne sagde, at et negativt udfald af forhandlingerne om EU-borgeres rettigheder efter Brexits ikrafttræden vil få dem til at overveje at rejse.

De vigtigste grunde, der anføres for at flytte, er usikkerhed om fremtidige regler om hvad fremtiden vil bringe: Vil EU-borgere for eksempel kunne beholde deres arbejds- og opholdstilladelse?

Helt jordnært har det også betydning, at udsigten til at forlade EU har udhulet pundets værdi – og dermed er britiske lønninger blevet mindre værd.

Og hvad med mulighederne for at forske, når låget smækkes i til kassen med EU-midler?

Endelig oplever en del, at der i højere grad end tidligere bliver set skævt til dem.

Forskningsmidler tørrer ud

50-60 danske læger arbejder i England. En af dem er David Frederik Erritzøe, der blev kandidat fra Københavns Universitet i 2001. Efter et forskerophold i USA og ph.d. på Rigshospitalet afbrød David Frederik Erritzøe for ni år siden en introstilling i psykiatri for at rejse til England og forske indenfor eksperimentel psykofarmakologi med PET og MR skanninger.

For tiden arbejder han i et akademisk-klinisk lektorat ved Imperial College, London, og har tidligere arbejdet klinisk på det hæderkronede psykiatrihospital The Maudsley – også i London.

Efter de britiske regler kan han efter den første del af speciallægeuddannelsen med overståede membership-eksamener kalde sig speciallæge i psykiatri. Den sidste halvdel af videreuddannelsen er den, der om to år gør ham ”overlægemoden”.

- Har du overvejet at slå dig ned og blive i England for at arbejde?

”Jeg er ikke blevet her for at være læge i England, selv om jeg så er endt med at være det alligevel. Vores forskning er så spændende, at den er svær at slippe”, siger David Erritzøe.

Han er lidt usikker på, hvad Brexit vil betyde for ham:

”Mit umiddelbare mål burde ikke være voldsomt påvirket af Brexit, for hvis jeg vælger at blive i England, vil de forskningsmidler, jeg bør søge, primært være fra britiske fonde – bl.a. MRC og Wellcome Trust”.

”Men selvfølgelig – der er knivskarp konkurrence om midlerne fra de fonde. Og hvis britiske forskere ikke længere kan søge EU-midler, vil der være endnu flere, der søger de britiske fonde. Og så bliver det endnu sværere. Det kan godt bekymre”.

Tusinder af vakancer

Allerede før Brexit-afstemningen i juni 2016 led NHS under kronisk mandskabsmangel. Manglen blev blandt andet afhjulpet ved at rekruttere fra andre EU-lande. Men det kunne slet ikke fylde hullerne ud: I november 2017manglede Londons store King’s College Hospital 318 læger og 528 sygeplejersker og jordemødre. På landsplan havde NHS 40.000 ubesatte stillinger.

Brexit vil næppe gøre det lettere for NHS at forklare folk, at det er en god idé at flytte til England.

David Erritzøe tror dog på, at Storbritannien vil gå langt for at beholde folk, som er oplært i NHS og er fuldt integreret i systemerne:

”Jeg kan både fungere klinisk og passer ind i deres forskningssystem og kender folk. Og NHS har store rekrutteringsproblemer …” siger han.

”Jeg har selvfølgelig gjort mig overvejelser”, siger David Erritzøe. ”De englændere, jeg taler med, er alle voldsomt ærgerlige over Brexit”.

David Erritzøe bor og arbejder i London, hvor omkring hver tredje medarbejder er udlænding.

”Man møder nok mest folk som én selv i de kredse, man bevæger sig i, fagligt og privat. Så man føler sig ikke uvelkommen blandt dem, man kender og taler med”, siger han.

”Jeg har heller ikke opleve ubehageligheder på gaden. Men dele af pressen kan da godt give én fornemmelsen af, at man er uvelkommen”.

350 mio. pund der forsvandt

Et væsentligt argument fra leave-fløjen op til afstemningen – som endda kan have spillet en udslagsgivende rolle – var påstanden om, at et farvel til unionen ville frigøre 350 millioner pund (2,9 milliarder kroner) hver uge, som regeringen kunne bruge på sundhedsvæsenet. Budskabet stod skrevet med fede typer i gadebilledet, men det var en lige så fed løgn:

Storbritanniens ugentlige nettobidrag til EU er ”kun” på 1,4 mia. kr. Og det er usandsynligt, at en væsentlig del af dette beløb vil blive omdirigeret til NHS.

Og så ser det ifølge Financial Times faktisk ud til, at Brexit nu koster Storbritannien omkring 350 mio. pund om ugen.

Chok og målløshed

Børnekræftlægen Jesper Sune Brok kom i september 2017 hjem til Danmark efter to års ansættelse på Great Ormond Street Hospital, Londons berømte børnehospital. Brexit-afstemningen var ikke direkte afgørende for familiens beslutning. Men den ville gøre det sværere at blive, fortæller han.

Jesper Broks kone er ansat i Carlsberg, og kunne følge med til London og arbejde i koncernens britiske afdeling. Børnene gik i en lokal skole, hvor omkring halvdelen af eleverne var børn af ikke-engelske forældre.

Hverken Jesper Brok eller hans kone mærkede nogen modvilje mod udlændinge, selv om EU-modstanderne op til afstemningen pustede til det bål:

”Vi boede jo i London, hvor hver anden indbygger er fra udlandet, og vi mærkede ingen fjendtlighed – tværtimod. På arbejdet og der, hvor vi boede, var vi jo primært sammen med folk som os selv – højere middelklasse. Alle, som vi talte med, var grundlæggende afslappede. Der var ingen, der kunne forestille sig, at man ville stemme sig ud af EU”, fortæller han.

Brexit - "et lille skub"

Jesper Brok havde da heller ikke på forhånd tænkt, at hvis det blev et nej til EU, så ville han rejse. Men der var også andre overvejelser:

”Når man træder ud af EU, er der en masse muligheder, der falder bort inden for medicinsk forskning og protokolsamarbejde: Du kan ikke lede et EU-forskningsprojekt eller være styrende. Du er nødt til at afgive styringen til nogle andre lande. Der er også en del EU-fonde, du ikke længere kan søge. Det gav masser af fremtidige problemer for prestige og karrieremuligheder”.

”Mange ansættelser i NHS er jo funded udefra af forskellige støttemidler. Det bliver også yderligere kompliceret, når man ikke længere er i EU”.

- Havde du oprindelig planlagt at blive længere i England?

”Måske. Og da vi tog hjem, var vi også i tvivl. Brexit gav os da et lille skub i retning af at rejse til Danmark igen, selv om det ikke var den afgørende faktor”.

Usikkerhed – og hvad med ægtefæller?

Måske vil NHS holde på medarbejdere som David Erritzøe, Jesper Sune Brok og de omkring 60 andre danske læger, der arbejder i det engelske sundhedsvæsen – og især de, der allerede har boet og arbejdet i landet en halv menneskealder. Men allerede nu tyder en del på, at det kan blive sværere at rekruttere nye medarbejdere. Det mærker man allerede i det internationale rekrutteringsbureau Paragona, der formidler kontakt mellem nationale sundhedsvæsner og læger fra en række EU-lande:

”Der er sket et lille fald i antallet af ansøgere til stillinger i NHS”, fortæller Paragonas direktør Martin Ratz i telefonen fra Stockholm.

”Faldet er ikke så stort endnu”, siger han. ”Lægerne er ikke så meget bekymrede for sig selv. Bekymringen gælder deres ægtefæller. Der er stor usikkerhed, og vi ved ikke, hvad deres situation vil være”.

”Men vi får mange spørgsmål fra ansøgerne. Så den umiddelbare effekt indtil nu har været usikkerhed – og en lidt faldende interesse”, siger Martin Ratz.

Læs mere: BMJ's undersøgelse af Brexit og udenlandske læger