Det er tid til at skrue ned for kontrollen i kvalitetsarbejdet og lade medarbejdere og patienter være med, lyder det i en kronik, der foreslår hvilke byggestene en ny kvalitetsmodel skal bestå af.
Daglige lokale målinger, få mål realiseret med lokal kreativitet, forbedrede arbejdsgange, hyppige målinger – men af helt nære her og nu data og inddragelse af medarbejdere og patienter. Sådan er nogle af ingredienserne i projektet Patientsikkert Sygehus, og de bør overføres til en ny kvalitetsmodel, foreslår fire topledere fra Patientsikre Sygehuse, i en kronik i Politiken i dag.
De har, skriver de, vigtige bidrag til den nye kvalitetsmodel, der skal følge efter Den Danske Kvalitetsmodel på sygehusene, som regeringen har bebudet skal skiftes ud med noget meget enklere.
”Den nye epoke, der er startet med Patientsikkert Sygehus, er efter vores mening nok det vigtigste, der er sket i det danske sundhedsvæsen i mange år,” skriver de.
Det er lykkedes sygehusene i projektet at indføre et realistisk kvalitetsforbedringsarbejde ved at rette opmærksomheden på meget konkrete arbejdsgange og ved at foretage meget konkrete og kliniknære målinger, som kan omsættes direkte i det daglige arbejde, fremgår det af kronikken.
Et af de få signaler, der er kommet om den nye kvalitetsmodel fra centralt hold er, at der kun skal være ganske få nationalt fastsatte mål. Kronikørerne bifalder denne tanke og erfaringen fra de patientsikre sygehuse er, at det skal være ”op til den lokale kreativitet at afgøre, hvordan arbejdsgangene skulle ændres for at realisere målene i praksis.”
Pårørende og patienter skal inddrages og de ansatte på sygehusene skal lære at spørge ”Hvad er vigtigt for dig?” frem for ”Hvad er der i vejen med dig?”. De skal inddrages ”fordi patienterne har øje for andre muligheder og barrierer end de sundhedsprofessionelle.”
Data skal bruges kliniknært, mener kronikørerne. De sundhedsprofessionelle måler på deres egne processer og resultater – lokalt og i realtid, så man kan forbedre i morgen, hvad der fejlede i dag.
Det handler om registreringer, som der måske ikke bliver færre af, men de bliver omsættelige:
”Det handler derfor ikke om at måle mindre, men at måle her og nu og at bruge data til ændringer allerede i morgen.”
Data skal være synlige for både patienter og pårørende – og for ledelsen. Der er friske data og de bruges ikke til at sammenligne sig med andre sygehuse og afdelinger for at se, om man befinder sig over eller under landsgennemsnittet.
”Nu monitorerer vi vores egen udvikling over tid. Går det i den ønskede retning? Går det hurtigt nok i forhold til de mål, vi har sat os?”
Kronikørerne mener, at åbenheden omkring data i sig selv er kvalitetsforbedrende, fordi det er ansporende, at lægge sine målinger offentligt frem, fremgår de af kronikken.
”Et andet virksomt middel er at vise, hvordan brist i kvalitet og patientsikkerhed påvirker de enkelte patienter. Man kan være uberørt af at se tal og procenter, fordi det virker abstrakt og fjernt. Men når det bliver klart, at det er mennesker, det går ud over, øges motivationen for at forbedre kvaliteten,” skriver kronikørerne, som er Lisbeth Holsteen Jessen, hospitalsdirektør, Hospitalsenheden Horsens, Dorte Gylling Crüger, sygehusdirektør, Sygehus Lillebælt, Bente Ourø Rørth, hospitalsdirektør Nordsjællands Hospital, Vagn Bach, lægefaglig vicedirektør, Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse og Lone Sandahl, sygeplejefaglig vicedirektør Sygehus Thy-Mors.
