Brugerbetaling på kunstig befrugtning er ideologisk

»Det her handler ikke om at spare 200 millioner kroner, når man hvert år bruger tæt på 100 milliarder kroner på hospitalerne. Det er ren ideologi. En prøveballon, der skal indføre mere brugerbetaling på længere sigt«.

Formanden for Dansk Fertilitetsselskab Karin Erb er stærkt fortørnet over det lovforslag, der vil indføre brugerbetaling på kunstig befrugtning, sterilisation og refertilisation.

Brugerbetalingen skal årligt sikre en besparelse på 200 millioner kroner som led i regeringens genopretningsplan for dansk økonomi.

Dansk Fertilitetsselskab har skrevet et fælles høringssvar med Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Jordemoderforeningen, Danske Bioanalytikere og Region Hovedstadens Sundhedsfaglige Råd for Gynækologi og Obstetrik.

Selskaberne vil »på det stærkeste fraråde, at man gennemfører lovforslaget«, da den kommende brugerbetaling er et »opgør med en af grundpillerne i den danske velfærdsmodel«.

De kan slet ikke forstå, at regeringen vil have penge for behandling af en WHO-defineret sygdom, hvor syv ud af ti par i behandling ender med at få et barn:

»Kun meget få sygdomsbehandlinger har samme høje succesrate, og ingen andre behandlinger bidrager med nye skatteborgere til Danmark«, skriver de i høringssvaret.

Mandag den 25. oktober har oppositionen indkaldt til en høring på Christiansborg om konsekvenserne af den kommende lov.

I Danmark fødes der hvert år omkring 6.000 børn ved hjælp af fertilitetsbehandling, hvilket svarer til 8-10 procent af en fødselsårgang.

»Det er svært at forstå, at man med lovforslaget ønsker at begrænse fertilitetsbehandlingen, som bidrager afgørende til at sikre det finansielle grundlag for den danske velfærdsstat«, skriver selskaberne.

I dag kan alle, inden de fylder 40 år, få foretaget tre forsøg med kunstig befrugtning på statens regning. Lykkes det ikke, må de søge over i det private, ligesom et barn som resultat af første behandling ikke sikrer parret ret til to yderligere forsøg til barn nummer to.

»Vores nuværende model sikrer alle lige muligheder for at få ét barn. Uden at det koster. Det er dette ligeværdige tilbud i det offentlige sundhedsvæsen, som vi nu sætter over styr, fordi nogen ønsker brugerbetaling«, siger Karin Erb.

I lovforslaget er der ifølge selskaberne mange usikkerheder om pengeinddrivelsen. Er det en påbegyndt behandling, der skal koste? Hvad hvis den aflyses? Hvad hvis der ikke er betalt inden behandlingsstart?

»Administration er ikke inkluderet i de 1.200 kroner, som en insemination eksempelvis skal koste. Meget af det, som regeringen tror, den vil spare, bliver jo ædt op af administration. De får aldrig 200 millioner kroner ud af det her. Derfor er det ren ideologi«, siger Karin Erb.

Indenrigs- og sundhedsministre Bertel Haarder oplyser i en skriftlig kommentar til Ugeskriftet:

»Jeg har haft møde både med Dansk Fertilitetsselskab og med Foreningen af Barnløse - og jeg har lyttet til dem, og deres synspunkter har haft stor indflydelse på lovforslaget«.

Lægeforeningen er også kritisk

»Lovforslaget vil introducere betaling for fertilitetsbehandling i det danske sygehusvæsen, øge social ulighed i fertilitetsbehandlingen, sænke fødselstallet, presse patientsikkerheden og mindske grundlaget for forskningen. Lægeforeningen opfordrer derfor regeringen til at trække forslaget tilbage«, skriver formand Mads Koch Hansen i høringssvaret.

Insemination skal ifølge regeringen koste 1.271 kroner, reagensglasbehandling 5.000 kroner, og tilskud til medicin fjernes, men samtidig sættes et loft på 15.000 kroner i egenbetaling. Mænd skal fremover betale 7.300 kroner for sterilisation, kvinder 10.550 kroner.

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti flertal for lovforslaget, der efter planen fremsættes i Folketinget i slutningen af oktober.