Skip to main content

Bruskingeniøren

I Danmark forsker ti personer inden for feltet tissue engineering. De skaber brusk, udvundet ved hjælp af stamceller fra fedtvæv og navlestrengsblod. Om 10-15 år vil det være muligt at give patienter ny brusk. Det vurderer Samir Munir, der er en af de ti forskere i nyskabelse af brusk.

Foto: Martin Stampe
Foto: Martin Stampe

Annica Caroline Carlsen, mail@yeahwrite.dk

1. aug. 2014
3 min.

At skabe brusk i et laboratorium er ikke nogen nem opgave. Det ved Samir Munir alt om. Han har skrevet ph.d.-afhandling om tissue engineering. Logistikken er den første – og største - forhindring, man støder ind i.

”Som udgangspunkt har man 100.000 nedfrosne celler. Men måske står man og skal bruge en million til et enkelt forsøg. 20 procent af cellerne dør måske i optøningsprocessen. Nogle mister måske evnen til at danne ny brusk, og nogle celler dør, fordi der går infektion i dem. Så har du hele det område, der hedder valg af teknik og analyse Det er en spændende men meget snørklet proces,” forklarer Samir Munir.

Under sin forskning erfarede han, at der er bedre chancer for at skabe brusk udvundet fra navlestrengsblod versus fedtvæv.

Faktaboks

Fakta

Fremtidsperspektiver

Stamcelleterapi er, ifølge Samir Munir, et stort område. Mange forsker i kar og knogler.

Men nyskabelse af brusk – ofte beskrevet under begrebet tissue ngineering - er et snævert felt herhjemme.

”Det er egentlig paradoksalt, for der er mange, der har brug for ny brusk. For eksempel folk med idrætsskader. Rigtig mange får slidgigt, og der vil ny brusk være løsningen,” forklarer Samir Munir, hvis mål er at skabe brusk, der kan indopereres i mennesker.

Ifølge Samir Munir er problemet, at brusk er et væv, der heler dårligt. Det har mange karforsyninger og ringe ernæring. I dag sliber man brusk ned. Man ”afrunder kanterne”, så at sige, som var der en splint i et bord.

Et stykke brusk, tak

Pt. minder brusk skabt i laboratorier om – og har karakteristika som - ægte brusk. Den er dog stadig for porøs til at indoperere i mennesker. I så fald ville den kollapse.

Et af de vigtigste mål i forskningsprocessen er at forkorte cellernes modningstid.

Pt. tager det omkring fire uger for cellerne at modne.

Danmark og Canada er førende på området. Produktionen er dog langt større i Canada, og derfor er man også længere i forskningen, forklarer Samir Munir, der også har haft et ophold i Canada for at studere forskningen.

”Har man flere forskere, når man også længere. Fremtidsperspektivet er, at man kan lave en skanning af bruskskader. Derefter skabe et eksakt bæremateriale, der passer ned i bruskdefekten. Så dyrker man cellerne, til de modnes, og til sidst placerer man den nydannede brusk i kroppen. Jeg vil tro, at der går 10-15 år, før det er en realitet – og jeg kan godt forestille mig, at Danmark bliver blandt de første,” lyder det fra Samir Munir.