Skip to main content

Ca. hver sjette almenmediciner har droppet almen praksis

Mens almen praksis mange steder i landet døjer med lægemangel, vrimler det med speciallæger i almen medicin på især hospitalerne. I alt 750 almenmedicinere arbejder andre steder end i praksis, viser et nyt notat fra PLO.

PLOs formand Christian Freitag vil gerne lokke almenmedicinerne andre steder til at arbejde til almen praksis.
PLOs formand Christian Freitag vil gerne lokke almenmedicinerne andre steder til at arbejde til almen praksis. (Foto: Lars Horn / Baghuset)

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

5. okt. 2016
4 min.

I alt 750 speciallæger i almen medicin har ikke fundet arbejdet i almen praksis tilstrækkeligt lokkende. De arbejder i stedet alle mulige andre steder, fortrinsvis på hospitalerne – flere som overlæger.

Det viser et nyt notat fra PLO, som har kortlagt, hvor de almenmedicinske speciallæger uden for praksissektoren egentlig befinder sig. I alt er der ca. 4.500 speciallæger i almen medicin, og det er således ca. hver sjette, som har valgt at arbejde et andet sted end i almen praksis.

Hovedaftageren er offentlige hospitaler med psykiatriske sygehuse på en andenplads, og udlandet indtager tredjepladsen. Enkelte jobber udelukkende som vagtlæger, mens andre har fundet vej til regionernes forvaltninger eller arbejder som kommunallæger.

Hospitalerne er de største aftager af almenmedicinere, der har valgt almen praksis fra.

Noget tyder på, at almenmedicinerne trives godt i hospitalsvæsenet – i det mindste så godt, at de har valgt at gøre karriere der. Næsten halvdelen af de speciallæger i almen medicin, som arbejder på offentlige hospitaler, er overlæger, fremgår det af notatet.

Regionale forskelle

Notatet ser også på den regionale fordeling. Her viser det sig, at Region Syddanmark er den region, der i højest grad betjener sig af de almenmedicinske kompetencer på hospitalerne.

Men det er Region Hovedstaden, der har flest almenmedicinere på de psykiatriske sygehuse. Over halvdelen af speciallægerne i almen medicin i psykiatrien er i øvrigt overlæger.

PLO regner med, at baggrunden for de temmelig mange almenmedicinere, som foretrækker et liv uden for almen praksis, bunder i, at sektoren ikke anses for attråværdig. Som notatet formulerer det: ”Speciallægerne i almen medicins vandring over mod en karriere som overlæge på hospitalerne kan sige noget om, hvor attraktiv almen praksis er i forhold til andre karriereveje for en speciallæge i almen medicin”.

I en pressemeddelelse siger PLOs formand Christian Freitag, at ”tallene peger på, at vi har en arbejdskraftreserve, der måske kan løse en del af de problemer, vi har med at sikre tilstrækkeligt med læger i almen praksis”.

Han mener, at de pågældende læger og overlæger godt kan lokkes over i praksissektoren.

”Det er min forventning, at en væsentlig del af dem godt kan blive fristet af at arbejde som praktiserende læge, som jo er det, deres uddannelse lægger op til. Jeg tror, at de seneste års turbulens omkring almen praksis, med blandt andet konfliktforløbet i 2013, har skabt en usikkerhed, som jeg håber, at vi med en ny overenskomst kan rydde af vejen”, siger han.

Det ville også hjælpe gevaldigt, hvis det offentlige ville investere mere i almen praksis, lyder budskabet.

”De samfundsøkonomiske investeringer de sidste mange år er gået til sygehusene, mens almen praksis har været ramt af stilstand. Også her håber jeg, at en ny overenskomst kan blive starten på en ny kurs, som vil gøre det attraktivt for flere almenmedicinere at søge over i almen praksis”, siger PLO-formanden.

Nordjylland bløder

I jp.dk hæfter Christian Freitag sig især ved analysens tal for Nordjylland. Her er andelen af almenmedicinere, der er ansat på offentlige sygehuse, højst blandt de fem regioner, nemlig 31 læger, hvilket svarer til 7,8 pct. Samtidig er det også i Region Nordjylland, at der er størst lægemangel i almen praksis, der mangler næsten samme antal, nemlig 30.

Alle regioner har almenmedicinere på sygehusene.

»Vi kan se af tallene, at der ude i regionerne jo rent faktisk er speciallæger i almen medicin – også i Region Nordjylland og Region Sjælland, hvor lægemanglen er størst. Så det er ikke kun et spørgsmål om, at det er svært at lokke lægerne ud i disse regioner, eller at vi er nødt til at vente 15 år på at få uddannet flere praktiserende læger. De praktiserende læger er der allerede, og de er fordelt mellem de fem regioner. Lægerne går altså ikke alle sammen rundt på Københavns Universitet eller på de københavnske og aarhusianske sygehuse«, siger Christian Freitag til avisen.

Hvad så med hospitalerne?

Hvis det skulle vise sig, at det kan lykkes at få almenmedicinerne andre steder lokket over i almen praksis, skabes der imidlertid andre problemer. For især de hospitaler, lægerne p.t. er ansat på, mangler flere steder i landet også arbejdskraft.

Mange af sygehusenes almenmedicinere arbejder på akutmodtagelserne, hvor netop deres generelle kompetencer er i høj kurs, og ikke mindst derfor har flere regionsformænd støttet tanken om at oprette et akutmedicinsk speciale.

Som f.eks. regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) fra Region Sjælland sagde til ugeskriftet.dk i juli:

”Det er derfor, vi kæmper for at få en speciallægeuddannelse i akutmedicin. Vi mangler jo generalisterne på hospitalerne, og det er ærgerligt, at vi er nødt til at trække på almenmedicinerne”.

Men der er andre ideer på bordet.

Region Nordjyllands regionsformand Ulla Astman (S) forestiller sig at kunne slå flere fluer med et smæk. I en kronik i jp.dk. i september foreslog hun en helt ny model, hvor offentlige lægeklinikker på sygehusene kan tilbyde kombistillinger, hvor lægerne kan være halvt praksislæge og halvt sygehuslæge.

Læs også: Lolland kalder Løhde: Hjælp os med at skaffe læger

Læs også: Ulla Astman i opgør med almen praksis