Læger bruger for lang tid på at lede efter hinanden, og på det kommende supersygehus i Aarhus skal lægerne fremover have en chip i navneskiltet for at mindske spildtiden. Projektet møder dog skepsis.
Hver eneste dag på vagt bruger en læge eller anden ansat på de danske hospitaler 12 minutter på at lede efter eksempelvis kollegaer og udstyr. Og når afstandene bliver større på Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU), bliver problemet bare endnu større, og derfor arbejder regionen på at indføre såkaldt lokaliserings-it på hospitalet, siger Johnny Olsson, programleder DNU.
»På fremtidens hospitaler er vi tvunget til at blive mere effektive, især når afstandene bliver større, og når der kommer ensengsstuer. Derfor skal vi bruge it til at hjælpe os. Så hvis sygeplejersken ikke kan finde en overlæge, så kan vi med chippen i overlægens id-kort og de opstillede scannere se, hvor lægen befinder sig på. Derigennem kan vi spare spildtid for både personale og patienter«, siger Johnny Olsson.
Selv om DNU først står helt færdigt i 2019 regner Johnny Olsson med, at projektet allerede til efteråret vil blive rullet ud på de eksisterende afdelinger i Skejby, der skal smelte sammen med nybyggeriet. Derfor er tre afdelinger på Aarhus Universitetshospital i Skejby i øjeblikket i gang med at teste lokaliserinigsteknologien. Det er på Urinvejskirurgisk Afdeling, Røntgenafdelingen og Nyremedicinsk Afdeling, at lægerne i de seneste uger har båret en sender i id-kortet.
Faktaboks
Stinne Kvist er ledende overlæge på Nyremedicinsk Afdeling, og hun ser personligt intet problem i projektet.
»Alle mine kollegaer må meget gerne vide, hvor jeg er henne. Derfor giver det god mening, hvis systemet kan hjælpe os med at finde hinanden. Men i lægegruppen er der divergerende holdninger til projektet, fordi nogle læger føler sig overvåget og finder det uetisk. Men hvis systemet kan bringe os noget godt, skal vi deltage og dermed få indflydelse, for systemet kommer uanset hvad«, siger Stinne Kvist.
Johnny Olsson understreger, at det er aftalt med de ansatte, at oplysningerne ikke bliver gemt, og at hospitalet heller ikke kan se, om lægen er på toilettet.
»Vi gemmer ikke oplysningerne, så vi kan kun se, hvor lægen er lige nu, indtil vedkommende flytter sig. Og vi tracker kun lægerne relevante steder, og et toilet er naturligvis ikke relevant«, siger Johnny Olsson.
Han understreger desuden, at klinikkerne ikke får presset et nyt system ned over hovedet. Tværtimod gør han en dyd ud af, at løsningerne skal være usynlige.
»De nye systemer skal være gemt ind bag de systemer, klinikkerne allerede har, så gevinsten kommer af sig selv. Vi må ikke levere en byrde for at få en lettelse«, siger han.
Men kan sygeplejersken ikke bare ringe til lægen?
»Jo, i dag kan sygeplejersken godt ringe til lægen, men hun kan ikke se, om lægen kan forstyrres, og hun kan ikke se, hvor lægen er. Det nye system opdateres med få sekunders mellemrum, så derfor kan sygeplejersken se, hvor lægen er, og hvor lang tid lægen har været i lokalet. Og så må sygeplejersken vurdere, om lægen kan forstyrres. Desuden er der i dag typisk to- eller firesengsstuer, men på de nye sygehuse kommer der ensengstuer, og derfor vil antallet af rum, som læger kan være i, mangedobles. Det nye system giver et helt andet overblik«, siger Johnny Olsson, der regner med, at de fleste ansatte på et hospital skal have en chip på.
Han påpeger, at teknologien også ventes at blive brugt til at lokalisere hospitalsudstyr som senge, medicoteknisk udstyr og i princippet alt, hvad en læge har brug for at kunne finde.
Det giver et bedre overblik over, hvor hinanden er, og man slipper for at rende ind på alle stuer og forstyrre andre end den, man skal have fat på. Birthe Nørrisgård Pedersen, overlæge på Akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens
DNU bliver det første hele hospital i landet, der får teknologien fuldt indført. Og de 12 minutter, som de ansatte bruger på at lede på hver vagt, stammer fra Region Midtjyllands egen undersøgelse af potentialet i lokaliserings-it, som ligger til grund for projektet. Her har regionen også været inspireret af Akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens, hvor de ansatte som det eneste sted i landet siden 2013 har båret en lille sender, der på en storskærm centralt i afdelingen viser alle, hvor alle er.
Ifølge Christina Egelund Antonsen, innovationskonsulent på Hospitalsenheden Horsens, var hospitalet meget omhyggelig med at inddrage de ansatte, inden projektet blev sat i søen. Det blev aftalt, at der ikke bliver trukket data ud af programmet til personalesager, og at toiletbesøg ikke kan spores. Alligevel var der skepsis fra bl.a. lægerne.
»Da vi startede, var der en stor skepsis over for, hvorfor de ansatte nu skulle overvåges. Men siden er der heldigvis blevet taget godt imod systemet, når de ansatte ser, hvordan det i praksis fungerer«, siger hun.
En af skeptikerne var Birthe Nørrisgård Pedersen, der er overlæge og har været ansat på akutafdelingen siden 2009.
»Jeg havde paraderne oppe, fordi det var endnu en dims, der kunne gå i stykker og ikke mindst et system, som kunne overvåge os. Det kunne jo misbruges i en personalesag. Men oplysningerne bliver ikke lagret, og jeg føler mig heller ikke overvåget, efter jeg har oplevet det i funktion. Det giver et bedre overblik over, hvor hinanden er, og man slipper for at rende ind på alle stuer og forstyrre andre end den, man skal have fat på«, siger Birthe Nørrisgård Pedersen.
Alligevel er hun stadig lidt lunken over systemet.
»For nylig gik jeg i flere dage med senderen i lommen uden at opdage, at den var i stykker, så måske er den ikke så vigtig. Og ofte tager vi bare telefonen og ringer. Men jeg vil indrømme, at når afdelingerne bliver større på de nye sygehuse, så kan jeg se meningen med det«, siger hun.
Mere positiv er konstitueret ledende overlæge i Akutafdelingen, Pernille Sarto, der tidligere var overlæge på Medicinsk Afdeling med funktion i netop Akutafdelingen.
»Tidligere rendte vi rundt og ledte efter hinanden, og vi skulle ind på næsten alle stuer få at lede efter hinanden. Det tog enorm meget tid og gejst. Men efter vi har fået denne mulighed for at »tracke« hinanden, skal vi aldrig lede efter hinanden. Vi snakker meget om sikkert patientforløb, og alle læger ved, at et forløb nogle gange kan være usikkert på grund af bl.a. de »ubevogtede overgange« mellem eksempelvis afdelinger. Informationer bliver ikke ordentlig overleveret, og det giver utilsigtede hændelser, klager og dårlige patientforløb. Denne mulighed for at finde hinanden hurtigere er en af måderne til at sikre, at vi i højere grad får givet oplysningerne videre til hinanden«, siger Pernille Sarto og fortsætter:
»Ulempen er, at enkelte læger ikke bryder sig om, at alle kan se, hvor de hele tiden befinder sig. Men det er et spørgsmål om at informere ordentligt, for vi bruger naturligvis ikke muligheden til at overvåge, om folk er på toilettet eller hvor lang tid de sidder i personalestuen. Det vil aldrig blive brugt i personalesager. Det er udelukkende for at kunne finde hinanden hurtigere på en meget travl og hektisk afdeling«, siger Pernille Sarto.
Mens Region Midtjylland som de første ruller denne sporbarheds-it ud på DNU, er spørgsmålet om eller hvornår resten af landets hospitaler indfører teknologien. Det er nu blot et spørgsmål om tid, for det vil ske, siger Heine Overby, formand for en tværregional arbejdsgruppe om sporbarhed og kontorchef i Region Nordjylland.
»Jeg er sikker på, at både de nye sygehuse og de eksisterende sygehuse i løbet af få år vil have indført denne sporingsteknologi. Der er helt sikkert et kæmpepotentiale i sporbarhed, som vil smitte positivt af på et utal af parametre. Og det gælder både på personale- og patientsiden, men så sandelig også på driften af hospitalet i sidste ende. Det er da værd at tage med, at man ved at gøre det smartere kan opnå store besparelser og samtidig sikre øget kvalitet i behandlingen og øget patientsikkerhed, for samtidig at gøre hverdagen lettere for personalet med bedre overblik over både genstande og patienter«, siger Heine Overby.
Læs også: Sporing af kirurgiske instrumenter skal forbedre sikkerheden
