Hoveduddannelsesforløb, der går skidt, skyldes hovedsageligt, at afdelingerne ikke er gode nok til at forventningsafstemme med uddannelseslægen, mener lektor bag ny undersøgelse. Yngre Læger bakker op.
Uddannelseslæger med en bestemt type adfærd - for eksempel nervøsitet eller usikkerhed - kan være et udtryk for manglende forventningsafstemning mellem læge og afdeling. Og det kan være tegn på et dårligt match, der ender ud i et uhensigtmæssigt uddannelsesforløb.
Ud fra vores data må vi antage, at der er en sammenhæng mellem uhensigtsmæssige uddannelsesforløb og den manglende forventningsafstemning. Det viser sig i de kvalitative interviews, når de uddannelsesansvarlige overlæger og de yngre læger selv udtaler sig Mette Krogh Christensen, lektor ved Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser på Aarhus Universitet
Det påpeger Mette Krogh Christensen, lektor ved Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser på Aarhus Universitet, der står bag ny undersøgelse om uhensigtsmæssige uddannelsesforløb i lægers uddannelse i Videreuddannelsesregion Nord.
”Ud fra vores data må vi antage, at der er en sammenhæng mellem uhensigtsmæssige uddannelsesforløb og den manglende forventningsafstemning. Det viser sig i de kvalitative interviews, når de uddannelsesansvarlige overlæger og de yngre læger selv udtaler sig,” siger hun.
Mette Krogh Christensen står sammen med fem andre bag den nye undersøgelse om forløb i lægers hoveduddannelse, der ikke går godt. Undersøgelsen viser, at uddannelsesansvarlige overlæger peger på uddannelseslægens personlige væremåde og lægens måde at forvalte lægearbejdet som afgørende for, hvordan uddannelsen forløber.
Faktaboks
Men denne adfærd viser sig i fokusgruppeinterviewene i højere grad at være en konsekvens. Usikkerheden og nervøsiteten er ofte en konsekvens af, at afdelingerne giver for sen og utilstrækkelig feedback på lægens manglende opnåelse af kompetencer.
”Afdelingerne har ligeså stort et medansvar for de der såkaldte uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Uddannelseslæger har høje studentereksaminer, de har gennemgået det længste og det sværeste studie på universitetet, så det er jo ikke idioter, vi får ud, men de kan have nogle personlighedsmæssige svagheder og skrøbeligheder, som gør, at de skal vejledes undervejs,” siger en anonym uddannelsesansvarlig overlæge i et af fokusgruppeinterviewene.
Også prioritering af drift frem for uddannelse i det daglige arbejde lader til at være en årsag, lyder en delkonklusion i rapporten. Mette Krogh Christensen pointerer, at jo mere feedback- og uddannelsesorienteret afdelingen er, jo mere får den faktisk ud af lægen.
Mette Krogh Christensen mener, at man i rekrutteringen til hoveduddannelsesforløbene bør være mere opmærksom på det gode match. På den måde kan man ifølge hende mindske antallet af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb.
“Matchet mellem læge og afdeling bør starte med en forventningsafstemning. Allerhelst gennem en ansættelsessamtale, men bestemt også i starten af forløbet til første vejledende samtale. Den første samtale skal ligge så tidligt som muligt. Introsamtalen i hver ny stilling bør man tage meget mere alvorlig og der lægge op til en forventningsafstemning mellem afdelingen og lægen,” siger hun.
Hun mener, at afdelingerne skal være bedre til at tale med de yngre læger, om hvad de skal gøre og hvilke gensidige forventninger, der er på spil. Det kan være svært at vide, hvad man skal gøre, hvis man ikke ved, hvad der forventes.
Formand for Yngre Læger, Camilla Rathcke, giver Mette Krogh Christensen ret i, at det er vigtigt at forventningsafstemme mellem uddannelseslæge og vejleder.
”For det første skal man have sine samtaler tidligt, så man kan få lagt en uddannelsesplan og afstemme forventninger. Og så skal uddannelseslægen være god til at tage fat i vejlederen, hvis der er problemstillinger med uddannelsesforløbet. Omvendt skal gruppen af vejledere også være bedre til at tale sammen om den enkelte læge, så lægen kan få den bedste vejledning. Både vejledere og uddannelseslæger skal være mindre konfliktsky, fordi det vigtigste er at få håndteret eventuelle problemstillinger tidligt. Det er sjældent, problemstillinger vokser sig til egentlige konflikter, hvis man får taget dem i opløbet,” siger hun og fortsætter:
"Uddannelse er ligeså vigtig som alt muligt andet på afdelingerne, men uddannelsesfunktionen er desværre ikke altid højt nok prioriteret. Vi skal jo sikre den lægefaglige standard fremover, og det kan vi ikke, hvis uddannelse ikke prioriteres."
