Content area

|

Daglig sengekabale skal forhindre overbelægning

Alle afdelinger på Aalborg Universitetshospital skal tage ansvar for at bekæmpe overbelægning. De skal være mere skarpe på, om der er patienter, der lige så godt kan ligge på en anden afdeling. Det er en logistisk og kulturel udfordring.
Jan Nybo er forløbschef på Aalborg Universitetshospital og med til at fordele patienter på hospitalets senge. Foto: Lars Horn.
Forfatter(e)
Dorte R. Jungersen, dorte@jungersenjournalistik.dk

“Er der ingen, der kan bruge pladserne på patienthotellet”?

Vi befinder os bag en af dørene på de lange kældergange under Aalborg Universitetshospital den sidste onsdag i januar.

Kl. er 11.30. Tid for kapacitetskonference, hvor den daglige kabale om sengene skal gå op. I rummet befinder sig 20 sygeplejersker og to ledende overlæger.

En fordeling, der ikke er hverken usædvanlig eller uproblematisk.

Det vender vi tilbage til.

I dag er der mange korte patientforløb, så det har givet ro fra morgenstunden, og stemningen er ikke lige så tynget, som den var for cirka et år siden, hvor bl.a. influenzaen bragte sygehuset i rødt, forbruget af brandvagter i top og sygehuset i medierne.

En storskærm i rummet viser et tidstro billede af belægningen på de enkelte afdelinger, og hvor det bliver klart, hvilke afdelinger der har brug for, at andre byder ind på de patienter, de ikke selv har plads til.

Det er logistik og ikke nemt.

Men det er også en kulturændring, vi er vidne til.

Efter at have oplevet svær overbelægning i både 2017 og 2018 er der lavet en spidsbelastningsplan, der bl.a. indebærer, at der er strammet op på kapacitetskonferencerne og de forudgående tavlemøder, som er en obligatorisk del af Sikkert Patientflow.

Der skal være en læge med charge til stede under tavlemøderne, hvor et actioncard med 13 spørgsmål skal besvares, og der skal være gået stuegang på de patienter, hvor udskrivning samme dag er relevant.

Er man ikke velforberedt, inden man stimler sammen hernede i kælderen til kapacitetskonferencerne, bliver aftalerne for løse.

“I starten forlød det, at det 'kan vi ikke nå'. Men når det først er blevet en indarbejdet rutine, tager det ikke mere end 10-12 minutter”, siger forløbschef og speciallæge i både biokemi og almen medicin, Jan Nybo.

Specialepatienter er ofte almene patienter

Formålet er dobbelt: dels skal der skabes forståelse for, at overbelægning er et fælles, og ikke den enkelte afdelings problem.

Dels skal flere lånesenge konverteres til kapacitetssenge (se boks), hvor patienter overføres til en anden afdeling, uden at lægen fra den oprindelige afdeling skal følge med og gå stuegang på den modtagende afdeling.

Rationalet er, at en del af de patienter, der umiddelbart kategoriseres som specialepatienter, ofte er almene patienter, der trygt kan behandles af læger og sygeplejersker på en anden afdeling, der har plads.

Fakta

‘Sengeleksikon’

Låneseng: Når f.eks. en patient på hæmatologisk afdeling flyttes til onkologisk afdeling, som er i samme faglige fællesskab, men hvor lægen fra hæmatologisk afdeling går stuegang hos patienten, selv om denne er flyttet.

Kapacitetsseng: Når en ikkespecialiseret patient flyttes til en anden afdeling, og hvor også det lægefaglige ansvar flyttes.

Indisponibel seng: Når en patient har brug for enestue, og der derfor opstår senge, der ikke kan disponeres over. Det kan være en patient, der har brug for isolation, eller en døende patient.

Intermediær seng: En mellemting mellem en almindelig seng og en intensivseng. På Aalborg UH er man i gang med forsøg med intermediære senge, som der kommer 29 af, når hospitalet efter 2020 flytter ud på Nyt Aalborg Universitetshopsital.

Ledigt linoleum: Når en seng køres ind på et vagtværelse, i et ambulatorium eller lignende, der ikke er beregnet til at have patienter liggende.

“Tidligere var der en større tendens til, at afdelingerne betragtede alle deres patienter som specialepatienter, der ofte ikke kunne ligge andre steder. Og når der var fyldt op på afdelingen, og patienterne måtte ligge på gangen i støj og lys, rekvirerede man en brandvagt.

Måske fordi det var det, de plejede? Måske fordi de fandt det mest sikkert?

Ingen patienter skal imidlertid ligge på gangene, hvis der på hospitalet er ledige senge”, siger Jan Nybo.

”Vi arbejder meget med kulturen”

Men det tager tid at “vende en supertanker”.

“Dagligt korresponderer vi med de ledende overlæger, hvor vi spørger ind til, hvorfor en patient med f.eks. lunge- eller blærebetændelse kategoriseres som en specialepatient. Og lyder meldingen, at alle afdelingens patienter er specialepatienter, beder vi om at tjekke det ved en ekstra stuegang, for det er jo ikke tilfældet.

En af vores professorer har tidligere undersøgt patientmassen på tre tilfældigt udvalgte dage, og konklusionen var, at fordelingen af almene og specialiserede patienter var cirka fifty-fifty.

Så vi arbejder meget med kulturen og er på rette spor.

  • “Tidligere var der en større tendens til, at afdelingerne betragtede alle deres patienter som specialepatienter, der ofte ikke kunne ligge andre steder. Og når der var fyldt op på afdelingen, og patienterne måtte ligge på gangen i støj og lys, rekvirerede man en brandvagt”.

Jan Nybo, forløbschef, Aalborg Universitetshospital

På vores kapacitetskonference for nylig tilbød en ortopædkirurgisk overlæge, at de da sagtens kunne tage imod en patient med lungebetændelse”, siger Jan Nybo.

Sammen med forløbschef Lis Bjerregaard Riahi har Jan Nybo holdt informationsmøder med alle faggrupper på alle matrikler. Også portører, rengøring og indkøb er inddraget, da det påvirker alle, når hospitalet pludselig rykker fra f.eks. gul til orange. Sker det, skal også disse faggrupper deltage i kapacitetskonferencen.

Og i dag kan enhver medarbejder på Aalborg UH, når de går på intranettet, straks blive bekendt med hospitalets aktuelle belægningsstatus: Er hospitalet gul, grøn, orange, eller rød?

Fra efteråret til medio januar har hospitalet ifølge Jan Nybo 90 pct. af tiden haft en belægning, der har ligget mellem grøn og gul.

Og mens forbruget af brandvagter i november og december 2017 – med massivt patientpres – løb op i 464 og 574 timer, var det i samme periode i 2018 faldet til henholdsvis 93 og 108 timer.

Mangel på beslutningskraft

Tilbage til kapacitetskonferencen i kælderen.

“Jeg tænker, vi er i ‘gul’, ikke Jan”, lyder det henvendt til forløbschef Jan Nybo fra kapacitetskoordinatoren.

Det er altid en sygeplejerske fra akutmodtagelsen, der styrer slagets gang under de to daglige kapacitetskonferencer kl. 11.30 og igen kl. 18.

Hun er af ledelsen udstyret med stjerner på skuldrene til at træffe beslutninger om, hvilke patienter der kan rykkes rundt.

I dag mangler Abdominalkirurgisk Afdeling plads til en patient. Urologisk Afdeling på Nord – der sammen med matriklerne i Hobro og Thisted er med på Skype – har plads. Men sygeplejersken herfra kan ikke sige ja til at tage imod patienten.

“Og så er vi lige vidt”, lyder det efterfølgende fra ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling, Henrik Nielsen, der mener, at netop fraværet af læger ved kapacitetskonferencerne er et problem.

“At gøre overbelægning til hele hospitalets, og ikke alene medicinernes problem, er en rigtig tanke. Men det sker desværre for ofte, at det ikke besluttes på konferencen, hvad der skal ske med en patient, fordi ikke alle møder forberedte op og kender deres patienter kl. 11.30”, siger Henrik Nielsen, en af de to fremmødte læger på konferencen.

“Kulturen ændrer sig ikke, blot fordi man har udsendt en instruks.

En nok så dygtig sygeplejerske sikrer ikke den ledelseskraft, der er brug for. Selv om hun er udstyret med mandat, kan ingen presse hende op i hjørnet og afkræve hende en beslutning, uden at lægen på den pågældende afdeling har været inde over.

Derfor burde lægerne eller en repræsentant, der er i stand til og tør træffe beslutninger på afdelingens vegne, deltage”, siger Henrik Nielsen.

Jan Nybo siger, at man har valgt kun at kræve mødepligt – for nogle ledende overlæger – når hospitalet er i orange, men at der er mødepligt for alle ledende overlæger, når huset kommer i rødt.

Gevinst for akutmodtagelsen

Ledende overlæge i Akutmodtagelsen, Jørn Munkhof Møller, møder ligesom Henrik Nielsen jævnligt op til kapacitetskonferencen. Også denne onsdag. Og han ser flest fordele ved den nye tilgang

“Vi har formået at udvikle en samtale for, hvordan vi indbyrdes hjælper hinanden, frem for at nogle afdelinger har problemer, mens andre ingen har.

Det er en anden fordeling af de mere almindelige internmedicinske patienter, der har været den store gevinst.

Den største udfordring i den nye tilgang er, dels at vi beder folk om at tage stilling til, om der kan flyttes rundt på patienter på et tidspunkt, hvor der kommer mange patienter ind i systemet, og de i forvejen har uhyre travlt.

Dels at få lægegruppen til at forstå, at det er en tilgang, der kræver tid her og nu, men som i det lange løb er til gavn for patienten, da det alt andet lige er bedre at ligge på en stue et andet sted end på en gang.

For os her i akutmodtagelsen er der kommet mere systematik og struktur ind i beslutningen om, hvem der skal ligge hvor. Jo flere planer for forskellige scenarier, jo bedre. Vi kan ikke opfinde vejen, mens vi går på den”, slutter Jørn Munkholm.

Hospitalets spidsbelastningsplan viser, at der vil kunne mobiliseres cirka 50 senge, hvis hospitalet går i rødt: “Da det brændte på sidste år og var værst, manglede vi 50 senge”, siger Jan Nybo.

Blad nummer: 

Right side