Aktuelt
Dampen gik af sundhedsdebatten
Hvor blev sundhedsdebatten af?
6. jun. 2019
5 min.
Da Lars Løkke Rasmussen i januar som statsminister præsenterede sin længe ventede sundhedsreform, var der mange, der forventede, at folketingsvalget ville komme til at handle om sundhed. Men sundhedsvæsenets pressede økonomi, det nære sundhedsvæsen og andre sundhedspolitiske emner har ikke været specielt synlige i debatten.
Omtaler af sundhedsvæsenet og sundhedspolitikken udgjorde blot tre procent af det samlede antal medieomtaler af politiske emner, som medieforskere fra Roskilde Universitet har overvåget under hele valgkampen.
Sundhed, pension og normeringer i daginstitutionerne var de emner, der blev talt mindst om i forbindelse med folketingsvalget. Det på trods af, at 54 procent af danskerne ifølge Gallup mener, at sundhed er et af de tre vigtigste politikområder at finde løsninger på.
Mest omtalte emner i denne valgkamp var EU, klima/miljø og indvandrere/flygtninge.
»Sundhed har fyldt forsvindende lidt. Jeg tror, at det skyldes både, at sundhedsudspillet fra regeringen blev klappet af inden valget, og at flygtninge- og indvandrerdebatten med Rasmus Paludan i spidsen formåede at kuppe dagsordenen lige i starten af valgkampen«, siger Mads Kæmsgaard Eberholst, der er studielektor og ph.d.-stipendiat i journalistik på RUC og har undersøgt mediernes dækning af valgkampen sammen med professor Mark Blach-Ørsten, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUC.
Lars Løkke Rasmussens intention om at gå til valg på sundhedsreformen gik lokumskold. Det var et flop at lancere nedlæggelse af regioner som et valgtema. Peter Mogensen, direktør i tænketanken Kraka
Andre temaer og aktører på dagsordenen
Politisk kommentator på Berlingske, Thomas Larsen, er enig i, at en lang række andre temaer og aktører har overtaget dagsordenen.
»Ingen kunne forudse, at Rasmus Paludans person ville komme til at fylde så meget, og senest har udmeldingen i Lars Løkke Rasmussens bog, hvor han åbner op for muligheden for en SV-regering også taget opmærksomheden. Man kan sige, at sundhed måske er blevet debatteret så meget i løbet af foråret, at det har mistet dampen«, siger Thomas Larsen.
Berlingskes politiske kommentator bakkes op af Peter Mogensen, direktør for tænketanken Kraka og politisk kommentator.
»Lars Løkke Rasmussens intention om at gå til valg på sundhedsreformen gik lokumskold. Det var et flop at lancere nedlæggelse af regioner som et valgtema. Der er ikke grundlag til for alvor til at lave en kæmpestor debat om det. Det er ikke noget, der fylder i befolkningen«, siger Peter Mogensen.
Enige om sundhed
Begge kommentatorer vurderer, at der i virkeligheden ikke er så stor forskel på rød og blå bloks holdninger til, hvad der skal ske med sundhedsvæsenet. Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen deler grundlæggende opfattelse – både når det gælder, at sundhedsvæsenet skal prioriteres, og hvad angår de største udfordringer – nemlig lægedækningen, og at der skal uddannes flere læger og sygeplejersker.
»Der er mange ting omkring sundhed, som de er enige om. Det er Lars Løkke Rasmussens problem, at der ikke rigtigt er nogen uenighed, så han har valgt at tie. Mette Frederiksen står bedst, når det gælder velfærd generelt, så hun har ingen interesse i at bringe sundhed specifikt på banen«, siger Peter Mogensen.
Den brændende platform mangler
Han mener, at en anden årsag til den manglende debat om sundhed i valgkampen kan være, at det faktisk går meget godt med sundhedsvæsenet.
»Det er ikke en indlysende brændende platform. Man vil selvfølgelig gerne have mere af det hele. Men hånden på hjertet, det er mindre problemer set i forhold til 1998, hvor Poul Nyrup-regeringen var ved at vælte på grund af de lange ventelister, og hvor hele Danmark var berørt, fordi man ikke kunne komme op på operationsbordet«, siger Peter Mogensen.
Selv om et så vigtigt tema som sundhed er blevet sparket så meget til hjørne, som det er blevet, vurderer Thomas Larsen, at sygehuse, praktiserende læger, og behandling meget hurtigt efter valget igen kan få en central placering i dansk politik.
»Målinger viser, at danskerne går meget op i sundhed. Man bruger tilstanden i sundhedsvæsenet som en slags lokumstest på, hvordan hele velfærdsstaten fungerer og leverer. I starten af året fyldte sundhed jo meget i debatten – især statsministerens sundhedsreform. Hvis Lars Løkke Rasmussen ender med at blive statsminister, skal han jo have rullet reformen ud. Bliver det Mette Frederiksen, som skal stå i spidsen for den nye regering, så er jeg også sikker på, at sundhed bliver vigtigt – også selv om Socialdemokratiets planer er langt mindre gennemgribende end Lars Løkke Rasmussens reformplaner«, siger Thomas Larsen.
Få politikere har taget sundhedsvæsenet alvorligt
Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, ærgrer sig over, at sundhedspolitik ikke har fyldt mere i valgkampen.
»Sundhedsvæsenet står i en vanskelig situation. Det er meget tydeligt, at det er nødvendigt at investere i et langsigtet økonomisk løft, hvis der også i fremtiden skal være råd til at behandle det stadigt stigende antal patienter. Den problemstilling er der uforståeligt nok kun ganske få politikere, som har taget alvorligt her op til valget. Også set i lyset af, at den nuværende regering faktisk gik til valg på en sundhedsreform, har sundhed fyldt alt for lidt«, siger Andreas Rudkjøbing.
Han mener, at eksempelvis Danmarks Radio og TV2 burde have haft mere sundhed i deres valgdækning.
»Vi ved, at sundhed betyder rigtig meget for befolkningen. Og når vi ser på partierne, har de forskellige visioner for sundhedsvæsenet, som ville være godt at få debatteret. Det synes jeg ikke er kommet nok frem, hvis man ser bort fra højere tobakspriser, som vi og andre gode kræfter havde held med at få på dagsordenen«, siger Andreas Rudkjøbing.
Lægeformanden er dog fortrøstningsfuld med hensyn til at få sundhed tilbage på den politiske dagsorden efter valget.
»Hvis vi lige ser bort fra denne usædvanlige valgkamp, fylder sundhed meget i den daglige politiske debat, og den nye regering er jo også nødt til at finde svar på de udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for. Så når støvet fra valgkampen har lagt sig, er der stadig rigeligt at tage fat på for både pressen og politikerne. Det agter vi fortsat at presse på for«, siger Andreas Rudkjøbing.