Skip to main content

Danmark har Nordens mindste medicinforbrug

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

27. jan. 2012
2 min.

Er bægeret halvt fuldt? Eller halvt tomt?

Denne gamle sandhed om, hvordan den enkelte anskuer et område kommer også til udtryk på lægemiddelområdet.

De seneste uger stores fokus på medicinalområdet og lægers samarbejde hermed har atter først til mediehistorier om »eksplosion i danskere medicinforbrug«.

Ekstra Bladet havde sidste weekend i den trykte avis overskriften: »Vi spiser piller som vanvittige«. Undersøttet af underrubrikken: »Overforbrug: Indtaget af medicin er eksploderet uden beviselig grund«.

Avisen havde set på udviklingen af lægemiddelforbruget målt på ti udvalgte og ofte ordinerede lægemidler - eksempelvis Simvastatin, Paracetamol, Citalopram og Lansoprazol - i perioden 1995 til 2010.

Ifølge Peter Gøtzsche fra Det Nordiske Cochrane Center er der klart tale om et overforbrug:

»Vi tager i dag så meget medicin, at hver eneste dansker kan være i behandling med halvandet lægemiddel hele sit liv. Det giver ganske enkelt ikke mening, der er tale om et klart overforbrug«, siger han til avisen.

Men Danmark har det laveste medicinforbrug i Norden, jf graf nedenfor.

Så måske underbehandler vi danske patienter i forhold til vores nordiske kolleger. Måske overforbruger de lægemidler i endnu højere grad i de andre nordiske.

Det afhænger som bekendt af, hvordan man ser glasset.

Men ifølge formand for de Praktiserende Lægers Organisation Henrik Dibbern er halvandet lægemiddel til hver evig eneste dansker uanset hvad et højt tal.

»Jeg synes, vores primære fokus bør være på at behandle de syge. Og sikre, at de får den bedste behandling. Vi bruger i dag lægemidler til en masse for at nedbringe risici. Spørgsmålet er, om det er den rette vej, vi betræder,« siger han til Ugeskriftet.dk.

Det har ikke været muligt for Ugeskriftet.dk at få fat i 2011 forbrugstallene.