Skip to main content

Danmarks smukkeste skadestue

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk Foto Peter Voss

16. aug. 2010
3 min.



07.00

Vi spiser morgenmad og pakker bilen - min mand og min yngste søn på 11 år skal også med. Tvillingerne på 18 år arbejder allerede derude, og vores ældste søn kommer senere i dag. En hel familieudflugt. Vi skal indkvarteres på den gård, hvor vores ældste søns kærestes forældre bor nær festivalen.

09.45

Ind på området med shuttle-bus. Mange sover efter nattens fester, en del er aldrig nået længere end til grøftekanten. Vi får armbånd på og følges til Skovskadestuen, som er indrettet i skurvogne, i telte under og presenninger, der er banket op.

10.00

Vagten begynder roligt. Afløser en træt kollega og briefes om sidste døgns begivenheder. Skifter til arbejdstøj og får nøglen til medicinskabet. De første tre timer er jeg ene læge sammen med nogle sygeplejersker og en sekretær. Småting som skrammer, vabler og lidt hovedpine klares primært af sygeplejersker i modtagelsen. Derudover er der en opvågningsstue, en akutstue og en operationsstue.

10.00-13.00

En jævn strøm af af småskader under hele vagten: forstuvninger, infektioner, en klemt tå, hvor jeg fjerner en negl, et sår som skulle have været syet, men er blevet for gammelt pga. nattens fest, en absces, som skal skiftes, halsbetændelser, insektstik og flåtbid. En formodet fraktur henvises til røntgen.

13.00

En kollega møder - nu er vi to læger. Her er rart at være. Alt foregår i en atmosfære af hjælpsomhed, humor og tryghed.

14.00

Får en sandwich og besøg af familien. En »backupperson« servicerer, laver kaffe, henter mad og drikkevarer.

16-tiden

Lidt af et chok, da en mangeårig ven bringes ind. Vi tager ekg, måler værdier - blodtryk, blodsukker osv. Ekg viser et muligt infarkt. Det var noget med stille at vende sig om og sige: »Jeg tror lige, du skal en tur videre«. Kommunikationscentralen tilkalder en ansvarshavende anæstesilæge og sørger for at få en ambulance ind. Alt fungerer fint. Han indlægges, og senere får jeg at vide, at han formentlig ikke har et infarkt, har det bedre, og skal til videre undersøgelse.

17.00

En musiker giver os en lille, intim koncert på skadestuens frokostområde. Køber hans cd. Kollega skal hen og tage blodprøve på en, politiet har taget i spritkørsel.

19.00

Aftensmad. Usund grillburger og cola. Besøg af en af vores 18-årige, som er båreslæber.

19.30

Mand med mavesmerter tror, at han er alvorligt syg. Han er beruset og bliver overvældende glad, da jeg kan fortælle, at undersøgelsen ikke viser tegn på sygdom. Suturerer en større flænge i et ben.

21.30

Jeg tilkaldes af politiet til en psykisk syg kvinde, som er selvskadende og voldelig. Går ned og får en snak med hende. Hun er faldet til ro og behandlingen afsluttes. Møder god veninde på vej tilbage.

22.00

Nu har vi travlt. Alle de stærkt berusede og påvirkede begynder at komme. De fragtes til skadestuen af bårebærere og »gule vagter«. Der er fyldt på opvågningen, men ingen alvorligt dårlige.

23.00

Pige fragtes ind, er blevet klemt ved en af scenerne, blevet trykket på halsen, bange og hyperventilerer. Ingen alvorlig skade. Hun går selv derfra igen lidt senere.

01.00

Jeg har fri og er godt træt, men glad. Vil herned igen næste år. Mødes med min mand og nogle venner, får en øl, inden vi tager ud på gården.