Skip to main content

Dansk Hjerteregister - et vigtigt redskab

Overlæge Hans Mickley & afdelingslæge Bo Juel Kjeldsen

8. feb. 2008
4 min.

Dansk Hjerteregister (DHR) er en klinisk database, som omfatter invasive kardiologiske procedurer og hjertekirurgiske indgreb. Dataene er baseret på indberetninger fra de fem danske offentlige hjertecentre. Herudover indgår der oplysninger fra de otte satellitenheder, hvor man udfører koronararteriografi (KAG). Endelig bidrager man med data fra Varde Privathospital, hvor man tilbyder KAG, perkutan ballonbehandling (PCI) og bypasskirurgi (CABG). Tanken bag DHR er unik, idet alle danske kardiologiske og hjertekirurgiske procedurer samles i et fælles register. Dette giver mulighed for at følge undersøgelses- og behandlingsindsatsen, ligesom kvaliteten af behandlingen kan vurderes, såvel generelt som de enkelte centre imellem. Dataene vil kunne indgå i forskningsmæssig sammenhæng og give mulighed for at beskrive patientforløb inden for og på tværs af forskellige specialer. DHR omfatter data fra 2000 [1]. I dette nummer af Ugeskriftet præsenterer Abildstrøm et al udvalgte data fra DHR vedrørende prognosen hos patienter, der i 2004 eller 2005 fik foretaget PCI eller CABG [2]. Hovedbudskabet er, at prognosen hos danske patienter er på niveau med prognosen hos patienter, der er behandlet i Sverige eller England. Opgørelsen viser også, at der ikke er nogen signifikant forskel mellem landets seks hjertecentre, hvad angår 30-dages-dødeligheden efter PCI og CABG.

I den generelle DHR-rapport er der en markant underrapportering af komplikationer i forbindelse med PCI, og man har valgt at behandle uoplyste data forskelligt. Eksempelvis er komplikationer fra indstiksstedet og forekomsten af procedurerelaterede akutte myokardieinfarkter uoplyst hos 19,9% respektive 20,6% af patienterne. Disse »uoplyste« data er efterfølgende udeladt af beregningerne. Øvrige PCI-komplikationer er alene registreret, »hvis de forekommer, og uoplyst er lig med nej« [1]. Forfatterne bag rapporten har således tilsyneladende valgt at præsentere de indrapporterede data som et absolut best-case scenario. Ud over den mangelfulde rapportering af sikkerhedsdata ved PCI bemærkes det, at 10-13% af indikationerne for PCI i 2004-2005 var registreret som »uoplyst« eller »andet« [2].

I den fremtidige anvendelse håber vi, at DHR kan styrkes og forbedres til også at kunne bruges til at finde optimale patientforløb og behandlinger. Et omdiskuteret emne blandt hjertelæger er den »rigtige« behandling af patienter med trekarsygdom [3]. I internationale kliniske retningslinjer anbefales CABG af disse patienter, i særdeleshed hvis der samtidig forekommer diabetes og/eller nedsat venstre ventrikel-funktion [4]. I DHR registreres det totale antal stenoser, som den enkelte patient behandles for. Desværre synes det ikke at fremgå, om patienterne har et-, to- eller trekarsygdom. Man kan heller ikke finde resultater af behandlingen af de mest syge patienter - dem med hovedstammestenose. Det vil være interessant at få belyst brugen af PCI kontra CABG ved trekarsygdom (og hovedstammestenoser) på de enkelte danske hjertecentre. Af hensyn til de prognostiske informationer vil det være ønskeligt, om venstre ventrikels uddrivningsfraktion blev medtaget i registeret. Anvendelsen af den fremstormende multislice -computertomografi-koronararteriografi bør ligeledes indgå som en naturlig del af fremtidens DHR. Et yderligere forslag til forbedring er, at man fremover registrerer den anvendte stenttype (metal eller medicinafgivende) og indikationen for valget. Internationalt debatteres brugen af dyre medicinafgivende stent versus almindelige metalstent fortsat, og der hersker uvished om prognosen de forskellige stenttyper imellem [5]. Store databaser som DHR vil gennem langtidsopfølgning kunne bidrage til at belyse denne væsentlige problematik. Endelig bør DHR løbende revideres til også at kunne håndtere data fra nye behandlingsmetoder såsom rytmeforstyrrelser, hvor der er såvel kateterbaserede som kirurgiske procedurer.

DHR er et godt initiativ og et vigtigt redskab til at følge og forbedre invasive kardiologiske procedurer og hjertekirurgiske indgreb med. For at det kan være pålideligt, må man fremover sikre, at de oplysninger, der er medtaget i DHR, er valide og komplette. Dette er ikke uden omkostninger, og økonomien til driften af DHR bør sikres, således at basis for en fortsat bedre behandling af danske hjertepatienter bliver resultatet.



Korrespondance: Hans Mickley, Hjertemedicinsk Afdeling B,
Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense C.
E-mail: hans.mickley@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Ingen


Referencer

  1. DHR, Årsberetning 2005, www.hjerteregister.dk /aug 2007.
  2. Abildstrøm SZ, Kruse M, Rasmussen S et al. Dansk Hjerteregister - en klinisk database. Ugeskr Læger 2008;170:532-6.
  3. Mølstad P. Survival after percutaneous coronary intervention and coronary artery bypass grafting in a single center. Scand Cardiovasc J 2007;41:214-20.
  4. Eagle KA, Guyton RA, Davidoff R et al. ACC/AHA 2004 guideline update for coronary artery bypass surgery: a report of the American College of Cardiology/American Heart Association Task Force on Practice Guidelines. Circulation 2004;110:e340-437.
  5. Carlsson J, von Wagenheim B, Linder R et al. Is late stent thrombosis in drug-eluting stents a real clinical issue? Clin Res Cardiol 2007; 96:86-93.