Skip to main content

Danske læger har befolkningens tillid

Danmark indtager andenpladsen blandt 29 industrialiserede lande, viser en undersøgelse af borgernes opfattelse af lægestanden bragt i The New England Journal of Medicine

28. okt. 2014
1 min.

I international sammenligning har danske læger i meget høj grad befolkningens tillid. I en undersøgelse bragt i The New England Journal of Medicine indtager de anden pladsen i en sammenligning med 29 andre industrialiserede lande. Kun overgået af Schweiz. Lægerne i Holland og England kommer lige efter Danmark.

Se artiklen her

Undersøgelsen er foretaget af International Social Survey Programme (ISSP) fra Marts 2011 til april 2013 og spørgsmålene, der blev stillet, gik både på tillid og på patienttilfredshed. I Danmark giver 79 pct. udtryk for, at de har tillid til lægerne. 61 pct. er tilfredse med den behandling, de fik, sidst de var i lægelig behandling.

USA ligger ikke så godt, her indtager lægerne en 24. plads. Det er et paradoks, at de amerikanske læger faktisk har en meget høj score hvad angår patienttilfredshed med behandlingen – tilliden ligger derimod ganske lavt. Det skyldes ifølge forfatterne til artiklen, som bringer undersøgelsen, blandt andet, at der ikke er et landsdækkende sundhedssystem i USA.