I forvejen kritiseres lægeverdenen for at være blevet for specialiseret, men Bodil Abild Jespersen ser et palliativt speciale som udtryk for nærmest det modsatte.
”Selvfølgelig forstår vi skismaet i forhold til for mange specialer, og vi er svinget for langt over til specialiseringssiden. Men både akutmedicin (som for nylig blev ændret fra fagområde til speciale, red.) og palliativ medicin er ret brede specialer, som ikke kun ser på en bestemt diagnose”.
Ikke kun palliation
Netop den brede tilgang er essentiel på smerteområdet, for patienterne findes overalt.
Ofte bruges udtrykket palliation i forbindelse med f.eks. smerteteam på hospitaler og hospicelæger, der beskæftiger sig med meget alvorligt syge og terminale patienter. Men området er langt større. F.eks. lever mange mennesker med tilbagevendende eller kroniske smerter, og ikke alle kan hjælpes med medicin.
”Jeg sidder med f.eks. 32-årige, der kan forvente at leve i op til 50 år mere. Hvis det f.eks. er en mor til to eller tre børn, måske med et job, der skal regne med at leve med smerter i mange år fremover, så kan man ikke tillade sig ret meget medicinsk”, siger specialeansvarlig overlæge Gitte Handberg, Smertecenter Syd i Odense, samt formand for Dansk Smerteforum, en forening for sundhedsprofessionelle, der beskæftiger sig med området.
”Hele min klinik er fyldt op med denne type patienter”.
Her er der stærk fokus på psykosocial smertebehandling, der overordnet set har til formål at få patienten til at acceptere smerterne og lære at leve med dem bedst muligt. Betegnelsen palliation anvendes ikke meget her – i stedet taler Gitte Handberg om rehabilitation.
”Det handler meget om at fortælle patienterne, at den smerte, de oplever, ikke er et signal om, at der er noget galt, og at de bare ikke har fundet en læge, der kan hjælpe dem. Det er heller ikke noget, man kan løbe sig fra, eller noget man kan slanke sig fra”, siger hun.
Tilgangen bygger bro over opdelingen i soma og psyke, ligesom den er tværfaglig, idet smertecentret har både læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgivere og psykologer tilknyttet. Hertil henvises de hårdest ramte patienter, men som Gitte Handberg skriver i sin artikel i smertetemaet, så kan ”langt størstedelen af patienterne” udmærket behandles i almen praksis.
Hvis altså den nødvendige viden foreligger. Hvilket den netop ikke gør.
Risikoen for afhængighed
Den ufuldstændige viden i sundhedsvæsenet om smertelindring har ikke forhindret lægerne i både primær og sekundær sektor i at ordinere mere og mere smertestillende medicin F.eks. er forbruget af såkaldte svage opioider såsom tramadol fordoblet i perioden 2001-2013, og ifølge Sundhedsstyrelsen tager 3-5 pct. af befolkningen nu regelmæssigt opioider.
Risikoen for afhængighed er indlysende, og her kan patienterne opleve endnu en suboptimal behandling, nemlig i form af for dårlig aftrapning i de tilfælde, hvor det er relevant. Ligesom der findes strategier til at undgå afhængighed.
Det er et område, som lægestanden om muligt ved endnu mindre om end selve smertebehandlingen, mener overlæge Henrik Rindom, Stofrådgivningen Novavi i København.
”Aftrapning kan være svær, og derfor skal den forberedes godt”, siger han. Helst allerede når medicineringen starter.
Nogle af de patienter, han ser, er ikke blevet forberedt på, at den medicin, de fik mod smerter, risikerede at gøre dem afhængige. Endsige talt med lægen om, hvordan de kunne aftrappe medicinen.
I nogle tilfælde kan afhængighed helt undgås. Der handler det især for lægen om at være opmærksom på, hvordan patienterne reagerer på medicinen i starten.
”Hvis patientens første oplevelse af medicinen er, at den er guddommelig, så skal man være meget påpasselig, for så er der større risiko for at udvikle afhængighed”, siger Henrik Rindom.
Påpasselighed er i det hele taget et kodeord – patienternes behandling bør overvåges for tegn på mulig afhængighed, så en aftrapning kan iværksættes i tide.
”Vi skal blive bedre til at skelne abstinenser fra smerter. Der er nogle patienter, der præsenterer deres abstinenser som smerter, og så tænker lægerne, at derfor må vi hellere give dem noget mere medicin. Det er en af faldgruberne”.
Kan alle aftrappes?
”Nej, og ikke alle skal. Men mange kan aftrappes – der er flere, end man forestiller sig”.
Læs også: Det handler om at finde meningen i et liv, der er fyldt med smerte
Se også web-tv: God smertebehandling er en udfordring
Læs også: Specialiseret palliativ indsats i Danmark mangler kapacitet og tilgængelighed
Læs også: Et liv mod smerter