LÆGEMØDE: 150 nye socialpsykiatriske botilbud med en kommunal visitationsordning er "en halvforkølet løsning", mener Danske Regioner. Lægeforeningen finder det mærkeligt, at det ikke er lægen, der skal visitere.
Er 150 nye socialpsykiatriske botilbud nok til at løse et af de alvorlige problemer i psykiatrien? Det var ét af hovedtemaerne til gårsdagens debat på Lægeforeningens repræsentantskabsmøde i Kolding.
De nye tilbud skal oprettes efter flere sager om vold og drab på psykiatriske bosteder, og Lægeforeningen er sammen med syv andre aktører kommet med et udspil i forbindelse med udarbejdelse af løsning.
De 150 nye botilbud skal finansieres af regionerne, men det er kommunerne, der står for visitationen. Formand for Danske Regioners Psykiatriudvalg, Charlotte Fischer, mener ikke, at det er en helstøbt løsning med 150 socialpsykiatriske tilbud.
”Jeg synes, det er en halvforkølet løsning. Måske endda en kvartforkølet løsning. Den hviler på old school-tænkning, hvor vi tænker kommuner og regioner hver for sig. Regionerne skal drive og finansiere, og kommunerne skal visitere, i stedet for at tænke i integrerede løsninger", sagde hun og pegede desuden på, at det ikke er læger, der visiterer patienterne til de socialpsykiatriske tilbud.
Lægeforeningens formand Andreas Rudkøbing mener, at de nye botilbud er "et skridt i den rigtige retning". Men også han udtrykte sin frygt for visitationsrollen:
”Det, der skal foregå på de her pladser, er psykiatrisk behandling. Derfor bør det være en lægelig opgave at vurdere, om patienten er egnet til sådan et ophold. Det er meget mærkeligt, at det skal være kommunen, der har det sidste ord i den sammenhæng. Så jeg håber meget, at vi kan blive enige om, at det i sidste ende må være en lægelig vurdering”, sagde han.
Handlingsplanen for psykiatrien blev en plan uden de nødvendige handlinger. Derfor er der brug for en ny plan for psykiatrien. Eller jeg har lyst til at lade være med at kalde det en plan. Der er brug for konkret handling. Andreas Rudkøbing, formand for Lægeforeningen.
De nye socialpsykiatriske tilbud er tiltænkt særligt udsatte psykisk syge. Direktør i Kommunernes Landsforening (KL), Kristian Heuniche, ser de nye botilbud som en løsning på problemet med aggressive og farlige patienter. Han er ikke helt enig i, at kommunerne tager visitationsopgaven fra lægen.
”I praksis bliver lægen afgørende i beslutningen om, hvem der kommer ind på de her tilbud. Når vi lægger vægt på den kommunale krog ved den endelige visitation, er det fordi, vi mener, at der er behov for samarbejde. Og der mener vi, at man er nødt til at gøre noget radikalt for at få sikret det samarbejde”, sagde Kristian Heunicke.
Men vold på psykiatriske botilbud er ikke det eneste, der er galt i psykiatrien. Flere psykiatriske afdelinger har længe savnet ressourcer og flere sengepladser. Personalet er hårdt presset, og forholdene er til fare for både ansatte og patienter. Derfor berørte Andreas Rudkøbing i sit oplæg til debatten også psykiatriplanen fra 2014, som han mener, trænger til forbedringer:
”Handlingsplanen for psykiatrien blev en plan uden de nødvendige handlinger" sagde han.
"Derfor er der brug for en ny plan for psykiatrien. Egentlig har jeg ikke lyst til at kalde det en plan. Der er brug for konkret handling. Vi skal én gang for alle have gjort op med den stedmoderlige behandling, som psykiatrien har fået i sundhedsvæsenet igennem alt for mange år. Vi skal have sikret ordentlige forhold for patienter med psykiske sygdomme", sagde Andreas Rudkøbing.
Derfor blev spørgsmålet om, hvad de penge, som Danske Regioner har fået til at drive psykiatrien, er blevet brugt til, også bragt på bane. Charlotte Fischer pegede på de 200.000 flere behandlede på to år samt en høj patienttilfredshed. Men den købte Andreas Rudkøbing ikke. Han pegede i stedet på, at hans kolleger i psykiattrien ikke har oplevet betydelige forbedringer. Han efterlyste længere og seje træk frem for korte løsninger med satspuljemidler.
