Skip to main content

Danskerne droppede nødvendig statinbehandling efter medieblæst

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

16. nov. 2012
3 min.

Den 23. juli 2008 ændrede mange danskere - og herunder mange læger - syn på den kolesterolsænkende medicin.

BT bragte med store bogstaver historien: »Kolesterol-medicin kan ødelægge dit sexliv«.

Den blev starten på en lang række artikler i stort set samtlige danske medier om de bivirkninger, der er forbundet med statinbehandling. Samt den store udbredelse, som behandlingen har fået.

Statinbehandling er gået fra en snæver indikation (iskæmisk hjertesygdom) til at blive indtaget af over en halv million danskere, hvoraf mange udelukkende indtager medicinen som led i en forebyggende behandling, fordi de er i risikogruppen (primær profylakse). Næsten hver tredje over 65 år var i 2009 i statinbehandling.

Drastisk knæk i nystartere

Ny dansk forskning viser nu, at der fra 2008 til 2009 er sket et drastisk fald i antallet af både nystartende patienter, der spiser kolesterolsænkende medicin. Samtidig viser undersøgelsen, at andelen af patienter, der dropper behandlingen, steg i 2008.

»Vores undersøgelse kan ikke bruges til at dokumentere, at medieomtalen i 2008 var årsagen til disse ændringer. Men det er helt klart vores bedste bud«, siger post.doc. og førsteforfatter til undersøgelsen Helle Wallach Kildemoes, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet.

Forskerne har i analysen, som er publiceret i Health Policy, sammenholdt forbrugsmønstret med ny evidens, ændrede guidelines, tilskudsregler mv., og det stigende forbrug følger i store træk ændringerne i guidelines. Samtidig viser analysen, at over halvdelen af de danskere, der nu starter i statinbehandling, er som primær profylakse.

Mediefokus har øget skepsis

»Mediefokus har måske medført en generelt mere skeptisk holdning til statiner både i befolkningen og blandt læger. Det er selvfølgelig altid vigtigt at afveje fordele og ulemper ved alle behandlinger, men det er måske bare ikke så smart, hvis det sker via hurtige overskrifter«, siger hun.

Undersøgelsen dokumenterer, at forbrugsfaldet ses i alle indikationsgrupper, altså både blandt folk med erkendt hjerte-kar-lidelse samt raske folk i forebyggende behandling.

»Heldigvis kan vi af undersøgelsen se, at ophøret er mest udtalt blandt dem, der er i primær forebyggende behandling. Men det ses altså også blandt danskere med blodprop i hjertet, og de bør jo i al fald anbefales at fortsætte behandlingen«, siger Helle Wallach Kildemoes.

IRF advarede dengang om 349 unødige dødsfald

BT's artikel og den efterfølgende debat fik allerede i 2008 Institut for Rationel Farmakoterapi til at skrive et nyhedsbrev om bivirkninger ved statiner.

Den daværende institutchef Jens Peter Kampmann anslog dengang, at 349 danskere ville dø unødigt inden for en periode på fem år, hvis 10 pct. i behandling med simvastatin lod sig afskrække væk fra behandling af medieomtalen.

Den vurdering fastholder han i dag:

»Folk med blot den mindste arteriosklerotiske manifestation (åreforkalkning, red.) skal have statiner. Sådan tænkte vi i IRF dengang, og sådan ser jeg stadig på det. Primær profylakse er måske mere tvivlsom. Så jeg er ikke ked af det, når det nye studie viser, at flere af dem, der ophørte behandlingen, var i den primære profylakse. Men ingen i sekundær profylakse skal ophøre på grund af lidt avisskriverier«, siger dr.med. Jens Peter Kampmann, der i dag er overlæge på Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og fortsætter:

»Medier betyder meget for, hvad både fagfolk og befolkningen tænker og gør. Og der er ingen reel sygdomsmæssig grund til, at undersøgelsen viser det fald i forbruget, som den gør. Alle med hypertension, hjertesygdomme og diabetes skal have statiner, hvor det har en klar beviselig effekt«.