Langt flere bekymrer sig om deres bankdata end deres sundhedsoplysninger, viser undersøgelse. Kun 11 pct. synes, at deres sundhedsdata burde være mindre tilgængelige for sundhedsfaglige end nu. De fleste sætter dog også pris på at kunne overvåge, hvem der ser deres data.
Danskerne stoler i det store og hele på, at balancen mellem beskyttelsen af deres private sundhedsdata og lægers og andre sundhedsfagliges adgang til dem, er i orden.
Det fremgår af en ny undersøgelse, som Analyse Danmark A/S har udført for sundhed.dk.
Ifølge analysen synes kun 11 pct. af respondenterne, at balancen mellem fortrolighed og åbenhed bør være strammere.
Faktisk vil 17 pct. gerne have, at deres sundhedsdata blev nemmere tilgængelige for de sundhedsfaglige, og hele 77pct. erklærer sig enige i, de sundhedsfaglige skal kunne få adgang til ”alle deres sundhedsdata”, hvis de bliver ”akut syge” og ”bevidstløse” udsat for en behandler, de ikke kender.
Samtidig viser undersøgelsen dog også, at de fleste gerne vil have muligheden for at kunne overvåge, om deres sundhedsdata ses af andre – gerne suppleret med myndighedskontrol.
Helt overordnet er danskerne langt mere bekymrede for deres banksikkerhed end deres sundhedssikkerhed, når det kommer til data. Hele 79 pct. er mest bekymret for, at andre skulle få uberettiget adgang til deres bankoplysninger på nettet. Adgangen til sundhedsoplysninger er kun 15 pct. nervøse for.
”Konklusionen må være, at sundhedsvæsenet står godt i denne sag, og det glæder mig”, siger regionsrådsformand for Region Sjælland, Jens Stenbæk (V), der er formand for sundhed.dks bestyrelse, i en pressemeddelelse.
”I regionerne vil vi være kede af, hvis patienter gerne ville gøre det sværere for sundhedsfaglige at se deres data i f.eks. en akut situation – fordi vi vil formode, at det vil føre til ringere behandling”, siger han.
Faktaboks
Undersøgelsen spørger også ind til danskernes tryghed ved, om uvedkommende holder fingrene fra deres sundhedsdata. Her svarer 24 pct., at de i ”meget høj grad” er trygge, mens 38% er det ”i høj grad”.
Det overrasker ikke Morten Elbæk, sundhed.dks direktør.
”Vi har en opfattelse af, at folk er trygge ved vores løsning, men det er rart at blive bekræftet i det. Vi har også en opfattelse af, at der er tillid til de ansatte i sundhedsvæsenet, og det bliver også bekræftet”, siger han.
Som bekendt er der p.t. heftig debat blandt især praktiserende læger om udnyttelsen af de patientdata, der genereres i deres praksis – ikke mindst affødt af de seneste udkast til bekendtgørelser om emnet.
En af de mest vokale deltagere, praktiserende læge Trine Jeppesen, synes, regionernes undersøgelse i vid udstrækning afspejler, at spørgsmålene er indrettet, som de er.
”Generelt har jeg det sådan med disse analyser, at spørgeteknikken har stor indflydelse på resultatet. Havde man f.eks. spurgt: "Synes du, at det er relevant, at fodterapeuter og fysioterapeuter kan tilgå alle dine personlige helbredsoplysninger på sundhed.dk, eller mener du, at de kun bør se det, der er relevant for din behandling?", så gætter jeg på, at langt flere, end hvad den aktuelle undersøgelse viser, ville rynke brynene”, siger hun.
Det handler ikke nødvendigvis om, at oplysninger ikke må deles, men med hvem og hvordan, mener Trine Jeppesen.
”Tillid til datasikkerheden er noget, vi skal værne om, fordi det er alfa omega, at patienterne tør gå til lægen med elle typer af problemer. Det giver rigtig god mening at udnytte teknologien, så vi kan tilgå patientens relevante oplysninger fra de instanser, der har patienten i behandling. Men ikke alt er relevant at dele”, siger hun.
Og så synes hun, at patienterne bør have hånd i hanke med deres egne data.
”Patienterne har ifølge persondataloven og epikrisereglen ret til at blive informeret om deling af deres oplysninger, inden de bliver delt, og de har retten til at sige nej tak- inden de bliver delt. Dette respekteres ikke”, siger hun.
Læs også: BLOG - Per Pedersen: "Det fortrolige rum er truet"
Læs også: BLOG - Ynse de Boer: Hvem definerer det fortrolige rum?
