Skip to main content

Datafangst sparer samfundet penge

En ny analyse fra Syddansk Universitet viser, at de praktiserende lægers datafangst giver overskud til samfundets økonomi. Ganske vist øges udgifterne i almen praksis, men samtidig reduceres antallet af indlæggelser.

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

24. jun. 2014
3 min.

En forskergruppe hos Institut for Virksomhedsledelse og

Økonomi (IVØ) på Syddansk Universitet har begået en indledende analyse af den datafangst i almen praksis, der er beregnet på at give de praktiserende læger bedre overblik over deres kronisk syge patienter.

Forskergruppen har set på diabetespatienter og brugt perioden 2008-12, hvor det var frivilligt for de praktiserende læger at være tilmeldt Sentinel, som datafangstsystemet kaldes. Siden 1. april 2013 har det været obligatorisk.

Her har forskerne fokuseret på de praktiserende læger, der blev tilmeldt Sentinel i 2010 og sammenlignet tal for deres diabetespatienter før og efter tilmeldingen. Samtidig har forskerne sammenlignet med en kontrolgruppe af ikke-tilmeldte læger.

Overordnet set viser analysen, at der generelt sker færre komplikationsindlæggelser af diabetespatienter, men at faldet er større blandt Sentinel-deltagerne end andre. Ifølge rapporten tyder tallene på, at Sentinel-lægerne i gennemsnit undgår en diabetesindlæggelse om året i forhold til de læger, der ikke er tilmeldt systemet.

Færre indlæggelser på de dyre hospitaler er godt for samfundsøkonomien. Men omvendt er udgifterne til disse patienter øget i almen praksis – og de øges mere hos Sentinel-lægerne end andre.

Det overordnede samfundsregnskab ender dog med et plus, idet de øgede udgifter i primærsektoren overhales af besparelserne i sekundærsektoren.

”I den samlede økonomi sparer man penge. Der bliver brugt lidt mere i almen praksis. Til gengæld sparer man på indlæggelser”, siger Kim Rose Olsen, en af forskerne bag rapporten.

Efter hans mening siger analysen ikke blot noget om det konkrete regnestykke men også noget om incitamentsstrukturer generelt.

”Der er lignende studier i England, hvor man har set på effekten af noget mere hardcore pay-for-performance, hvor man har betalt lægerne for at opnå bestemte kvalitetsindikatorer på diabetespatienter. Det har en effekt. Og i Italien har man betalt lægerne for at deltage i nogle compliance programmer. Det har også en effekt. Vi viser, at mildere incitamentssystemer også kan have en effekt”, siger han.

Den logiske konsekvens på det mere politiske plan er, at økonomiske lokkemidler og kontrolforanstaltninger ikke nødvendigvis er de bedste incitamenter.

”Det spiller ind i spørgsmålet om styring versus tillid. Det har en effekt på lægerne, hvis man bruger deres altruistiske indstilling, hvor man spiller på, at de gerne vil gøre det godt for patienterne. Det er interessant, at man måske kan nå lige så langt ved at køre på tillid frem for betaling. Det er selvfølgelig afgørende, om den fundne effekt også holder for læger, der fremover bliver Sentinel-læger, eller om de skal motiveres ved finansielle incitamenter ”, siger Kim Rose Olsen.

"Pointen er, at vi jo har analyseret på de læger, der fik Sentinel på frivillig basis i 2010. Vi har gjort alt, vi kan analystisk for at sikre, at vi finder en effekt af datafangst, og at effekten ikke skyldes, at dem, der deltager friviligt, bare er anderledes end andre læger. Men man kan indvende, at de læger, der først deltager, efter det er blevet obligatorisk, måske ikke vil kunne påvirkes på samme måde".

IVØ-analysen er første skud i et længere forløb, hvor kvalitetstiltag i almen praksis følges – ikke mindst for at se, om de har en effekt på hospitalernes aktivitetsniveau.