Skip to main content

»De ting vi skal dokumentere, er jo ikke grebet ud af den blå luft«

I alt 62 forslag blev det til, da Region Nordjyllands ansatte indtil for nylig kunne indrapportere eksempler på meningsløs registrering. Blot to forslag kom fra læger.

Dorte R. Jungersen, dorte.r.jungersen@gmail.com

17. dec. 2015
5 min.

»Dokumentation med mening«. Sådan lyder credoet i Region Nordjylland, hvor medarbejdere på de nordjyske sygehuse har kunnet indrapportere forslag til at mindske mængden af unødvendige registreringer og dokumentationskrav i det daglige kliniske arbejde. De i alt 62 indkomne forslag til at forenkle eller afskaffe dokumentation, der ikke bidrager meningsfuldt i den kliniske hverdag, er blevet vurderet løbende, og en samlet liste over dokumentation, der kan forenkles eller helt afskaffes, vil blive samlet i et onlinekatalog på regionens personalenet.

Nogle fagpersoner har skrevet ti linjer, mens andre har skrevet meget langt. Og kun to læger har indrapporteret overflødige registreringer.

Nogle få henvendelser har haft karakter af, at »min leder siger, jeg skal gøre sådan og sådan – kan det virkelig passe«.

At der ikke er indkommet flere forslag, er kommet bag på styregruppen.

»Vi turde ikke love, at vi ville give alle en personlig tilbagemelding, for sæt nu der kom flere tusind indberetninger«, siger konsulent i regionens forbedringsenhed, Jens Ravnholt, der har været formand for styregruppen, og fortsætter:

»I betragtning af, hvor meget fokus der har været på unødvendige registreringer og overgjort dokumentation, og al snakken om, hvordan det kan tage tid fra patienterne og give stress og den slags, ja, så havde jeg forventet flere indberetninger. Spørgsmålet er, om det er en indikator på, at problemet alligevel ikke opleves som så stort? Men det kan også være en indikator på, at der er foregået en proces, hvor man f.eks. læge og læge imellem har drøftet om en given registrering er overflødig og så faktisk er nået frem til, at det er den ikke. Det havde jo været fantastisk, om vi kunne hive den ene overflødige registrering efter den anden op af hatten og dumpe dem som nogen, vi har foretaget i ti år til ingen verdens nytte. Men det er heldigvis ikke tilfældet. Og det er jo også et vigtigt budskab«, siger Jens Ravnholt.

Klinisk skøn trumfer »score«

Søren Ramme Nielsen er næstformand for Yngre Læger i Nordjylland, og han er ikke overrasket over, at der ikke er flere læger, der har indrapporteret.

»De ting, vi skal dokumentere, er jo ikke grebet ud af den blå luft. Problemet er den megen tid, vi bruger på computeren. Jeg er stor modstander af, at vi skal dokumentere ‘normale fund’ – blot for at holde ryggen fri og som mulig dokumentation, såfremt der skulle opstå en sag. Skal man screene meningsfuldt, forudsætter det en bund af tillid til de sundhedsfaglige. F.eks. er jeg ligeglad med TOKS-score (Tidlig Op-sporing af Kritisk Sygdom, red.) i sig selv – jeg vil se og være opmærksom på patienten. Man kan Ikke substituere klinisk skøn og erfaring med den dokumentation, som en TOKS-score er«, siger Søren Ramme Nielsen.

Han anbefaler, at der generelt foretages cost-benefit-analyser, inden et nyt dokumentationskrav lanceres, for at forebygge en given event.

»Skal der bruges rigtig meget tid på at dokumentere i forhold til, hvor mange events man kan opdage og forebygge, skal man overveje, om man ikke kunne bruge ressourcerne bedre. Det synes som om, personalets tidsforbrug til dokumentation ikke altid regnes som en ressource, hvilket jo er helt i skoven«, siger Søren Ramme Nielsen.

Ca. halvdelen af de indkomne forslag vedrører it – også selv om det på indrapporteringsportalen var præciseret, at fokus var på hvad, ikke hvordan der dokumenteres.

Flere efterlyser således bedre integration af it-systemerne. P.t. ses der på mulighederne for, at man centralt kan oprette en mailsignatur, der er knyttet til medarbejdernes firecifrede kode. Det vil betyde, at f.eks. den læge, der logger ind på mange forskellige computere i løbet af en dag, ikke hver gang skal oprette en ny mailsignatur.

It-afdelingen arbejder også på, at der kan ske automatisk indberetning af og til kliniske databaser. I første omgang er der fokus på tre databaser (diabetes, KOL og apopleksi).

»It er noget, der fylder i medarbejdernes bevidsthed. Og alle de forslag er sendt videre til it-afdelingen«, siger Jens Ravnholt.

20.000 færre »klik« og færre logbøger

En anden stor gruppe af indberetningerne er relateret til screeninger for f.eks. tryksår og kritisk sygdom (TOKS).

Retningslinjen for tryksårsscreening er allerede ændret, således at hele patientgrupper kan undtages. Forventningen er, at ca. 20.000 »klik« årligt kan undgås.

Og der er netop indført mobile enheder til registrering af TOKS, så personalet slipper for at gå tilbage til computeren efter måling: »Det har været et stort ønske«, siger Jens Ravnholt.

En del indmeldinger vedrører KRAM- og ernæringsscreening, som udføres, selvom de ikke er relevante for patienten, eller gentages unødvendigt.

Her lægges der op til, at retningslinjerne bliver mere lempelige, således at der på afsnitsniveau f.eks. kan udarbejdes en vejledende instruks, der kan fritage nogle patienttyper og diagnoser for pr. definition at være i ernæringsrisiko.

Ligesom det vil være muligt at undlade screening af patienter, som ikke forventes at skulle have en operation eller behandling på hospitalet.

Der vil også ske en udlugning i antallet af logbøger, hvoraf flere opleves som overflødige. Nogle er affødt af centrale krav, f.eks. infektions- og fødevarehygiejniske krav, mens andre logbøger føres som følge af lokale beslutninger. En oversigt over »skal«-logbøger er ved at blive udarbejdet, således at logbøger, der er overflødige eller ikke længere er aktuelle, skrottes.

Det nordjyske initiativ, der er en udløber af et dialogmøde mellem det politiske formandskab og de faglige organisationer, er i tråd med en udmelding fra Danske Regioner sidste år.

Her opfordrede det daværende formandskab – Bent Hansen og Carls Holst – til, at der skulle tyndes ud i skrivebordsarbejdet på de danske sygehuse til fordel for mere tid til direkte kontakt med patienterne. Og de lancerede »bureaukratiets dogmeregler«, hvorefter kun unormale fund skulle registreres, og hvoraf det fremgik, at hver gang der indføres én ny retningslinje, skulle to gamle droppes.