Overlæger på Færøerne har pr. 1. februar fået overenskomst. »Et skridt på vejen« til at sikre rekrutteringen af de speciallæger, der mangler i stort tal. Men fremtiden er langtfra »lyserød«, vurderer lokale overlæger.
Selv om Færøerne er en del af Rigsfællesskabet, tåler øgruppens tre sygehuse ikke en sammenligning med danske sygehuse. Bemandingen af læger til de 50.000 færinger er langt under det niveau, der trods alt møder patienterne på nødlidende sygehuse i den danske udkant.
Lige nu er er ca. 13 ud af 46 overlægestillinger på de tre sygehuse i Thorshavn, i Klaksvik og på Suderø ubesatte – i alt mangler der 20 speciallæger.
»Vi er for få speciallæger til at kunne løfte byrden. Den rettidige omhu i forhold til at opnormere de specialer, der har en stor vagtbelastning, er ikke udvist. Man har i alt for lang tid fokuseret på at holde udgifterne nede, i stedet for at sikre fremtidig rekruttering af sundhedspersonale«, siger Tummas i Gardi, en ud af tre anæstesiologiske overlæger på Landssygehuset i Thorshavn.
»Vi burde være seks til otte anæstesiologer. I mange år har vi været fire, men en er for nylig gået på pension og er ikke blevet erstattet. De tre tilbageblevne – hvoraf en er 69 år – er i treskiftevagt.
Hvis vi skal sammenligne os med nordisk standard, halter vi langt bagefter – de to små sygehuse kæmper også en kamp for at overleve«.
10-15 månedlige vagter skræmmer
Mange specialer er helt fraværende på Færøerne. Der er ikke thorax- eller neurokirurgi – de specialer er bevidst henlagt til udlandet, fordi patientgrundlaget er for lille.
I mange andre relativt patienttunge specialer er der ingen speciallæger. Der er ingen onkolog, neurolog eller dermatolog. Og kun én gastroenterolog og kun én reumatolog.
Specialerne aflægger derfor besøg, som f.eks. en onkolog fra Rigshospitalet, der drager op til midten af Nordatlanten en gang om ugen.
Fraværet af speciallæger er ifølge Tummas i Gardi belastende for de resterende specialer, der skal tage sig af en del, der ligger uden for eget speciale.
Ligesom flere patienter må sendes til Danmark – også til mere rutineprægede udredninger og behandlinger.
»Vi har hidtil forladt os på, at de færinge, der som 18-19 årige rejser til Danmark for at læse medicin, kommer tilbage hertil. Men det gør de stort set ikke længere. Hvis ikke vi får dem i KBU-forløb, er de som regel tabt for os. De kommer ikke tilbage, når først de har arbejdet i Danmark og har oplevet en god work-life-balance og kolleger at sparre med. Så ser de på os, der arbejder i treskiftevagter og siger ’nej tak’. Og udsigten til 10-15 vagter om måneden skræmmer«, siger Tummas í Gardi.
Vikarforbruget er stort og væsentligt større end for ti år siden.
Vikarerne kommer typisk fra Danmark og arbejder som regel på Færøerne en uge ad gangen. Oftest er det overlæger, der er gået på pension, eller overlæger, der bruger deres afspadsering på at vikariere.
Et skridt mod bedre rekruttering
Tummas í Gardi, der har læst medicin på Københavns Universitet, efterfølgende var i turnus på Færøerne og efter sin speciallægeuddannelse i Danmark vendte tilbage til Færøerne, forbliver heller ikke på Landssygehuset for enhver pris.
»Læger er mere og mere blevet lønmodtagere. Og globaliseringen er også kommet til Færøerne. Vi har speciallæger, der bor her, men arbejder i Norge. Bliver forholdene ikke bedre, er jeg også parat til at se mig om efter noget andet – i Norge eller et andet sted«.
Overlægeforeningens lokale tillidsrepræsentant på Færøerne, Frodi Joensen ser indgåelsen af overenskomsten som et »skridt på vejen« i forhold til at sikre rekruttering af speciallæger og overlæger. Ikke nok med at mange overlæger er svært belastede af vagter. De er heller ikke hidtil blevet kompenseret for, at de har en 40-timers arbejdsuge – en overlæge har alene haft en grundløn.
»Det er i princippet godt, at der nu er mulighed for lokal løn, fordi det giver mulighed for at rekruttere de speciallæger, vi har så hårdt brugt for. Men det er for tidligt og også uærligt at tegne et for lyserødt billede af fremtiden, idet vi ikke ved, i hvor stort omfang systemet heroppe vil gøre brug af mulighederne.
Den færøske finansminister har udtalt, at overenskomsten er et kæmpe fremskridt i forhold til fremadrettet at rekruttere læger – det kan vi ikke være helt sikre på, eftersom rekruttering af overlæger afhænger af andre faktorer end løn. Men med overenskomsten er der sendt et signal om, at der fra begge sider er et ønske om at vende den negative spiral.
Af rekrutteringsmæssige hensyn har det også været vigtigt for os ikke at indgå en separat færøsk overenskomst, men at indgå en aftale i regi af FAS«, siger Frodi Joensen.
For FAS’ forhandlingsleder, Mette Worsøe har det været vigtigt at indgå en overenskomst, der er tilpasset færøske forhold, og som skeler til, hvor rekrutteringen skal komme fra.
»Jeg mener, at overenskomsten gør det lettere at rekruttere overlæger til Færøerne. Både blandt færøske og danske læger. Man behøver ikke binde sig for mange år, men kan vælge at være læge på Færøerne i en periode. Og så glæder det mig rigtig meget, at vi også har fået en lønpulje til de læger, der allerede er der«, siger Mette Worsøe.
