Miles Mack er praktiserende læge i Dingwall i det nordlige Skotland. Han er også formand for Royal College of General Practioners Scotland - de praktiserende lægers faglige organisation - og fordeler sin tid mellem Dingwall og Edinburgh. Mandag 15. juni var han hjemme i klinikken for foden af Ben Wyvis.
08.30 Jeg kom ind på arbejdet efter at være stået op kl syv. Det første jeg gjorde, var at håndtere e-mails og papirarbejde.
09.00 Den første patient kom, og i alt så jeg 14 patienter frem til frokost. Patienterne kommer med en meget stor bredde af problemer. F.eks. så jeg en patient med depression, som også har forhøjet blodtryk og forstoppelse. Hun bad mig også se på en lille plet på hendes kind, som jeg mistænkte for at være basalcellekarcinom, og jeg henviste hende til en specialist. Variationen slår mig. F.eks. at skulle være i stand til at håndtere ikke bare depression hos en patient men også den vedvarende regulering af blodtrykket, patientens afføringsregulerende medicin og diagnosticere hudkræft er for mig indbegrebet af, hvad vores jobs som praktiserende læger går ud på - at være patienternes kontaktpunkt men også der, hvor de får deres kontinuerlige behandling.
13.00 Vi havde vores ugentlige praksismøde, og der var seks partnere - vi er 11 i alt - foruden vores praksismanager og hans assistent. Vi snakkede især om et møde, som den lokale sundhedsmyndighed har indkaldt til om driften af et lokalt plejehjem. Vi følte, det var vigtigt for os at deltage og besluttede at sende en af mine kolleger. Frokosten var en baconsandwich, en skål suppe og en yoghurt - det er mere eller mindre, hvad jeg plejer at spise. Og selvfølgelig en kop te.
14.00 Vi dækker et ret spredt geografisk område, så to af os var sat på skemaet til at tage hjemmebesøg. Min kollega havde vagten til kl. seks, mens jeg var sat til at tage nogle besøg i et af de mere perifere områder ca. ti km. fra klinikken, i Muir of Ord.
16.00 Jeg kom tilbage til klinikken, fik en kop te sammen med mine kolleger og begyndte at se eftermiddagens patienter. Frem til kl. 17 var der fem. Bl.a. en ung pige, som var blevet sendt hen til os fra skolen, der var bekymret over, at hun havde selvmordstanker. Som man kan forestille sig, tog det ret lang tid at få talt med hende om hendes situation, om en plan for hvad vi gør ved den, og om, hvordan hun kan beskytte sig selv. Jeg henviste også hendes sag til børne- og ungemyndighederne.
17.40 Vi har et elektronisk mail- og svarsystem, hvor henvendelserne kanaliseres til hver af os. Jeg havde 65 sådanne henvendelser, som var en kombination af prøveresultater og mails, som jeg skulle handle på. Så havde jeg nogle breve, jeg skulle diktere, og nogle medicingennemgange. Jeg diskuterede med en kollega, hvordan vi skulle lave en audit af variationerne i ordinering af antibiotika mellem forskellige praksisser. Vi er meget interesserede i at forbedre vores kvalitet ved brug af data.
19.20 Jeg tog hjem efter at have håndteret nogle flere e-mails. Hjemme havde min søn lavet en fremragende pastaret med pølser. Så gik jeg tur i vores landsby med min kone og en af mine andre sønner. Tilbage igen brugte jeg tre kvarter på noget komitearbejde - jeg repræsenterer vores praksis i det lokale praksisudvalg.
23.20 Jeg gik i seng efter en helt almindelig arbejdsdag.
