Skip to main content

”Den gode læge” lider under fremdriftsreformen

Lægelig dannelse er et individuelt valg om, hvad der relevant for den studerende uden for pensum for at blive en god læge. Men det er svært at blive en god læge med fremdriftsreformen, hvilket blev debatteret til en debat ved kongres for Studentermedicinsk Forskning.

Mette Brøndserud præsenterer sin forskning for første gang til kongres for Studentermedicinsk Forskning.
Mette Brøndserud præsenterer sin forskning for første gang til kongres for Studentermedicinsk Forskning.

Freja Kierstein Johansen, fkj@dadl.dk

27. mar. 2015
5 min.

Medicinstuderende Mette Brøndserud fra Syddansk Universitet skal præsentere sin forskning for første gang. Hun står klar ved sin planche, som hun skal præsentere ud fra. Rundt om hende står andre nysgerrige medicinstuderende, som ligesom hende forsker, mens de studerer. De suger til sig med øjne og ører - forhåbentlig kan de lære noget af hinanden.

”Hvis medicinstuderende slet ikke kunne forske, så tror jeg, at Danmark ville få dårligere læger ud på arbejdsmarkedet. Jeg bliver i hvert fald bedre til at vurdere og være kritisk, hvilket vi jo skal kunne som læger for ikke at komme til at antage alt muligt forkert,” siger Mette Brøndserud, som har et år tilbage af sit studie til sommer, når hun er færdig med sin forskning.

Jeg er bekymret for, at den studiekultur vil betyde, at vi får nogle dårligere læger ud. De vil skulle bruge endnu mere energi på at finde ud af, hvordan forbindelsen er mellem uddannelsen og selve arbejdet, fordi deres fokus har været på at leve op til de krav, der blev formuleret på studiet. Det er selvfølgelig et vilkår, at man på mange måder aldrig er færdiguddannet, men der er ingen grund til en politisk ambition om at gøre det sværere at komme ud på arbejdsmarkedet Lars Ulriksen, forsker i universitetspædagogik ved Københavns Universitet

Der har netop været afholdt kongres for Studentermedicinsk Forskning på Sinatur Hotel i Nyborg, hvor blandt andre Mette Brøndserud præsenterede sin forskning. Medicinstuderende fra hele landet deltog for at præsentere deres egen forskning, blive inspireret af andres forskning og deltage i debatten om lægelig dannelse, der er vigtig for, at Danmark får gode læger ud. Den lægelig dannelse lider dog under fremdriftsreformen.

Men hvad er lægelig dannelse?

"Der er ikke nogen endelig definition af dannelse, men dannelse handler blandt andet om at sætte et fagligt indhold i forhold til din person og dine erfaringer. Så dannelse opnår du ved at prøve ting af uden for pensum. Du skal sætte dig selv i spil med din medicinske faglighed ved for eksempel at prøve at placere dig selv i en situation, hvor du ikke er dækket ind af den medicinske viden, men prøver at se verden på nogle andre måder for eksempel via forskning eller andre praksissammenhænge. Her bliver du nemlig nødt til at reflektere og tænke over dine handlinger. Men med fremdriftsreformen er der ikke tid til dannelse," siger Lars Ulriksen, forsker i universitetspædagogik ved Københavns Universitet.

Forskning er dannende

Først kom fireårsreglen, så femårsfristen og sidenhen fremdriftssreformen. Kommende og nyuddannede læger presses fra alle sider, og den dannede læge er efterhånden en truet art. Men forskning kan bidrage til lægelig dannelse, mener Sidsel Støy, formand for Studentermedicinsk Forskning og til daglig Ph.D.-studerende.

“Muligheden for at forske giver os meget - ikke bare vidensmæssigt, men også udviklingsmæssigt for at blive en god læge. For mig er den lægelige dannelse at finde en faglig, professionel og personlig identitet i lægejobbet. Det teoretiske er jeg sikker på, vi alle sammen nok skal lære. Men alt det ved siden af er også super vigtigt, og det får vi ikke ved at sidde på universitetet i et mørkt auditorium,” siger hun og fortsætter:

“Den frihed, vi som studerende har haft til at putte noget personligt ind i vores studie og på den måde være med til at specialisere os bare en smule og udfolde vores lægelige interesser, er taget fra os - i hvert fald blevet udfordret,” siger hun og forklarer, at det netop er derfor emnet lægelig dannelse er hot og grunden til, at det skal debatteres til kongressen.

Bestå frem for forstå

Der er noget om snakken. Forsker i universitetspædagogik ved Københavns Universitet, Lars Ulriksen, mener, at der ikke er tid og plads til dannelse på universitetet - bortset lige fra den, der måske er skrevet ind i studieordningen. Ifølge ham risikerer universiteterne en usund studiekultur med fremdriftsreformen.

”Reformen får de studerende til at fokusere entydigt på at bestå deres eksamener på den normerede tid og bevæge sig videre i systemet. Deres opmærksomhed retter sig mod studieordningen og eksamenerne, og de glemmer dermed at løfte hovedet og se, om der er andre ting, som har betydning for, hvad de skal ud og lave bagefter,” siger han.

Lars Ulriksen mener godt, at forskning eller relevante studiejobs kan være givende, selvom det måske ikke hjælper den studerende med at bestå en eksamen.

“Der er ikke nogen uddannelser, der er så gode, at den studerende kan komme ud og blive for eksempel en god læge bare ved at have fulgt studieplanen til punkt og prikke,” siger han og fortsætter:

“Jeg er bekymret for, at den studiekultur vil betyde, at vi får nogle dårligere læger ud. De vil skulle bruge endnu mere energi på at finde ud af, hvordan forbindelsen er mellem uddannelsen og selve arbejdet, fordi deres fokus har været på at leve op til de krav, der blev formuleret på studiet. Det er selvfølgelig et vilkår, at man på mange måder aldrig er færdiguddannet, men der er ingen grund til en politisk ambition om at gøre det sværere at komme ud på arbejdsmarkedet.”

Læger skal være dannede

I manglen på læger har politikerne bestemt, at der skal uddannes flere – og det skal gå hurtigere. Men i kampen om at få flere læger, lider kvaliteten af lægernes læring. Der er nemlig ikke tid til individualisering og dannelse, som er et vigtigt element.

En af de inviterede debattører til kongressen for Studentermedicinsk Forskning var Christian Aalkjær, professor ved Institut for Biomedicin – Forskning og uddannelse ved Aarhus Universitet. Han har skrevet et kapitel til bogen ”Dannelse”, hvori han giver sit bud på en definition. Den lægelige dannelse er ifølge ham en udvikling hen imod nogle værdier og holdninger. For at være dannet har man brug for viden og værktøjer, der gør, at vi kan forstå.

”Selvfølgelig skal læger være dannede. Og de skal være redelige, men desværre viser det sig, at medicinstuderende bliver mindre og mindre redelige gennem studiet – og mere kyniske, blandt andet fordi de bliver tvunget til at fokusere mere på at bestå frem for at forstå,” siger han.