Skip to main content

Den kinesiske forbindelse

Aarhus Universitetshospital har indledt et ambitiøst samarbejde med et af Kinas førende universitetshospitaler. Samarbejdet omfatter forskning og udveksling af viden og personale, og det skal blandt andet give danske læger erfaring i behandling af sjældne sygdomme. Men der er en forhistorie…

SONY DSC
SONY DSC

Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

27. aug. 2014
6 min.

En dag i 1996 trådte en yngre kinesisk læge ind af døren på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitetshospital. Lægen hedder Jian Guo Wen, og hans ønske var at tage ph.d. i pædiatrisk urologi i Aarhus. 17 år senere, en dag i efteråret 2013, satte sygehusdirektør Gert Sørensen sig ved siden af sin kinesiske kollega på et podie i Zhengzhou for at underskrive en samarbejdsaftale med et af Kinas største og mest specialiserede hospitaler.

Dette er historien om, hvordan en tilfældighed blev indledningen på et unikt samarbejde mellem to hospitaler på hver sin side af kloden. Et samarbejde, der de kommende år skal omfatte forskning, udveksling, studiebesøg og meget mere. Og et samarbejde, som begge hospitaler investerer en hel del penge og ressourcer i.

To af dem, der har været gennemgående og på deres helt egen måde har oplevet udviklingen i samarbejdet, er netop Jian Guo Wen, der i 1996 kom til Aarhus, og professor dr. med Jens Christian Djurhuus, der den gang tog ham som ph.d. studerende på sit institut.

I dag er Jian Guo Wen professor i pædiatrisk urologi/inkontinens og i direktionen på First Affiliated Hospital of Zhengzhou University, som han selv betegner som Kinas største. Men han glemmer ikke de fire år i Aarhus:

Faktaboks

Fakta

”Aarhus er mit andet hjem”

”Nej, Aarhus er mit andet hjem. De fire år var spændende og frugtbare, og jeg oplevede en meget venlig modtagelse og et godt forskningsmiljø. Da jeg tilbage i Kina fortalte om min tid i Aarhus, opfordrede mine kollegaer mig til at kontakte mine supervisere i Aarhus for så hurtigt som muligt at få etableret et samarbejde. Dette samarbejde har siden udviklet sig frugtbart gennem 13 år”, siger Jian Guo Wen.

Hidtil har det været et institut-til-institut samarbejde, hvor læger fra Zhengzhou har været på studiebesøg i Aarhus, og hvor læger fra Aarhus har været i Zhengzhou for at introduceret nye behandlingsmetoder mv. Der er således blevet samarbejdet bredt om forskning og behandling inden for ikke mindst urologi:

”For os er det selvfølgelig en stor tilfredsstillelse, at vi blandt andet har kunnet bidrage til at få løftet det kinesiske hospitals behandling af børn med misdannelser i urinvejene til et højt niveau”, siger Jens Christian Djurhuus.

”Siden Wen i 2000 forsvarede sin ph.d. og rejste tilbage til sit hospital i Zhengzhou, har jeg og mine kollegaer jævnligt været derovre. Vi har blandt andet holdt foredrag og demonstreret forskellige behandlingsmetoder, og vi har fra vort institut kunnet bidrage med en hel del, fordi forskningen nu en gang er meget avanceret her i Danmark. Efterhånden er det dog blevet et meget ligeligt samarbejde, og rent teknologisk er vi nok ved at sakke bagud. Nu tages så næste skridt i samarbejdet, hvor institut-til-institut samarbejdet bliver til et hospital-til-hospital samarbejde”, siger Jens Christian Djurhuus.

Sjældne sygdomme

Dette næste skridt blev indledt, da en delegation fra det kinesiske hospital var i Aarhus for at se på, hvordan det i Region Midtjylland er organiseret, så at alle borgere kan få samme undersøgelse og behandling ved blodprop i hjernen, uanset hvor i regionen, de bor.

”Det er netop nogle af de organisatoriske udfordringer, de står med på hospitalet i Zhengzhou, fordi det er det mest specialiserede hospital i Kinas folkerigeste provins med 100 mio. indbyggere. Under besøget konstaterede vi, at begge parter ønskede at løfte samarbejdet og gøre det formaliseret mellem vore hospitaler, og det har nu resulteret i en aftale”, siger lægefaglig direktør Claus Thomsen, Aarhus Universitetshospital, der forventer sig meget af samarbejdet:

”Det her vil komme de danske patienter til gode. Blandt andet er der jo sjældne sygdomme, som de ser 500 gange, hver gang vi ser dem fem gange. Det giver os mulighed for at give vore læger større erfaring og rutine i behandling af disse sygdomme. Vi kan sende hele hold ud, hvor man kan lære ved at lære fra sig og samtidig få rutine og erfaring”.

Ifølge Claus Thomsen vil de kinesiske samarbejdsparter også gerne trække på danske erfaringer for, hvordan man skaber sammenhæng på et stort hospital med mange klinikker. Hvordan får man hospitalet til at fungere som én organisation med patientens behov i centrum?

”De har ambitionerne og vil gerne lære mere hos os om organisation, kommunikation og samarbejde i teams. De har for eksempel netop indrettet en særdeles avanceret operationsstue til operationer i hjernen. Teknologisk er det mere avanceret end noget, vi kan fremvise, men det kræver samarbejde på tværs mellem faggrupper at kunne foretage disse operationer. Det er således ikke nok at have specialister, der hver især er dygtige. Der skal kunne arbejdes i teams. Det ved de godt, og derfor vil de gerne lære af vore erfaringer på dette punkt, siger Claus Thomsen.

Også Jian Guo Wen forventer sig meget af samarbejdet:

”Flere konkrete aktiviteter er allerede planlagt, blandt andet med gensidige studiebesøg. Mit hospital er Kinas største med 10.000 senge og fire mio. ambulante patienter om året. Det giver et godt grundlag for både medicinsk praksis og for forskning, men samtidig er vort forskningsmiljø ikke så udviklet som det tilsvarende i Aarhus. Dermed kan samarbejdet give gevinst for begge parter og nok så vigtigt for vore patienter”, siger Jian Guo Wen.