Den store generationsgave

Ved udgangen af 2017 lukkede Susanne Hegedüs den klinik i Hvidovre, som hun havde haft siden 2000, først som delepraksis og fra 2013 som sololæge. Ingen ville købe. Ingen ville heller overtage klinikken kvit og frit – komplet med veletableret patientliste, erfarne sygeplejersker og en beliggenhed i et stort lægehus med en halv snes andre praktiserende læger og speciallæger.

"Jeg annoncerede intensivt, både på Praksisbørsen, i Ugeskrift for Læger, Dagens Medicin og på Facebook ligesom jeg spredte rygtet rundt", fortæller hun.

Uden resultat.

”Det undrede mig utroligt meget. Jeg kunne ikke begribe det. Jeg prøvede i to år, og til sidst tænkte jeg, er der ikke bare nogen, der vil have den?”, siger hun.

”Men ingen bed. Der var ikke engang nogen, der kom og kiggede”.

Hun selv er endt med at tro, at der ganske enkelt ikke er den store interesse for solopraksis, også selv om den ligger i Storkøbenhavn og er placeret i et stort lægehus, hvor lægen således har rig mulighed for kollegial sparring.

Så det endte med en lukning, og Susanne Hegedüs starter nu den 1. april i et nyt job på en tværfaglig smerteklinik i Herlev. Med en velorganiseret lukning bag sig, men også en økonomisk bet.

I sin tid købte hun den oprindelige delepraksis til en goodwillprocent på 136, dvs. en årsomsætning plus 36 pct., som er det maksimale, praksis må sælges til ifølge de praktiserende lægers egne regler.

”Sådan var det dengang. Da skulle man være heldig overhovedet at få noget”, siger hun.

Da hun nogle år senere købte den anden læge i praksissen ud, var procenten på 66. Allerede der var den altså faldet betragteligt, og siden blev klinikken usælgelig. Investeringen var dermed tabt.

”Jeg ærgrer mig rigtig meget. Jeg fandt dog en køber til lokalerne, som jeg ejede. Patienterne blev fordelt til lægerne rundt omkring, så ingen stod uden læge. Den ene sygeplejerske gik tilbage til det job, som hun kom fra, og den anden gik på efterløn. Så jeg har ikke nogen dårlig smag i munden over det, men det var ikke sjovt”, siger den nu forhenværende klinikejer.

2017 et lavpunkt

Susanne Hegedüs er et eksempel blandt mange på det puds, den demografiske udvikling spiller de praktiserende læger i disse år, hvor mange står foran pensionering. Næsten en tredjedel af de praktiserende læger er over 60 år, nemlig 1.012, mens der kun er 250 hoveduddannelsesforløb i almen medicin om året til at udklække nye potentielle praksisejere.

De økonomiske grundvilkår – udbud og efterspørgsel – uddeler derfor øretæver til læger i pensionsalderen eller tæt på. Mange må sælge deres praksis til foræringspris, afhænde helt gratis eller bare lukke.

Sidste år var et – foreløbigt – lavpunkt for praktiserende læger at sælge praksis i. Hvor de for bare ti år siden kunne sælge deres klinik for i gennemsnit 63 pct. af en årsomsætning (goodwillprocenten), var tallet i 2017 nede på 37,5 pct.

Der er langt til tidligere tiders praksispriser, som f.eks. i 2001 lå på gennemsnitlige 113 pct. af en årsomsætning. På et tidspunkt var situationen sågar så bobletruende, at lægerne blev enige om at lægge låg på og besluttede, at en praksis kun måtte afhændes til maksimalt 136 pct. af gennemsnittet af de tre seneste års omsætning.

Ingen praksis er blevet solgt til maksimalpris de seneste fem år noget sted i landet.

Tredobling af nulhandler

Styrtdykket i priserne er bl.a. forårsaget af, at antallet af såkaldte nulhandler – altså handler uden betaling – raser i den modsatte retning. Alene de seneste ti år er tallet tredoblet.

Tallene fremgår af en ny analyse fra PLO, som dermed bekræfter, at mange praktiserende læger af de ældre årgange må se frem til flere år på arbejdsmarkedet, end de havde regnet med, da de i sin tid etablerede sig.

Det gælder især, hvis de nedsatte sig i landets randområder. Sidste år var den gennemsnitlige goodwillprocent i Region Nordjylland f.eks. på ultralave 10 pct., mens den var 50 pct. i Region Hovedstaden.

Gennemsnitstallene dækker således over store forskelle. Det gælder ikke bare mellem regionerne men også internt i de enkelte regioner.

I Region Midtjylland var der sidste år f.eks. eksempler på, at praksis blev solgt til pænt høje priser, også i historisk perspektiv. Den højeste pris, der blev opnået i regionen, var på 120 i goodwillprocent, hvilket også var landsdækkende rekord. Alligevel var den midtjyske gennemsnitlige procent under halvdelen, hvilket tyder på, at få klinikker eller måske blot en enkelt – f.eks. i Aarhus’ midtby – er blevet solgt lukrativt, mens andre praksishandler er sket til meget små beløb eller slet ingen.

Og i Region Nordjylland har markedet været helt underdrejet i adskillige år med flere nulhandler end almindelige salg. Sidste år var der således 10 almindelige handler og 14, der ikke involverede penge. Så slemt stod det trods alt ikke til i de øvrige regioner – i Region Hovedstaden f.eks. var der kun 10 nulhandler ud af 61 transaktioner i alt i 2017.

Hvad nu?

Konsekvensen af den demografiske knibtangsmanøvre, der har ramt de ældre praktiserende læger er, at de bliver ved i længere tid. F.eks. ved at blive nomadelæger som vikarer eller ved at fortsætte i praksis nogle år endnu for at kompensere for den pensionsopsparing, de mister, fordi de ikke kan sælge deres praksis til det beløb, de havde kalkuleret med. Gennemsnitsalderen for de praktiserende læger ved ophør er steget efter i en årrække i 90'erne og 00'erne at have ligget under 60.

De seneste år er den dog faldet igen og lå sidste år på lidt over 61 år. Det kan lyde lavt i forhold til, at den almindelige pensionsalder er 65 år, men gennemsnittet er ikke blot baseret på almindelig tilbagetrækning, men også f.eks. sygdom og død samt fravalg af almen praksis f.eks. på grund af frustration over stigende kontrol, akkreditering, stagnerende indtjening og politisk indblanding.

Så længe der ikke uddannes flere almenmedicinere, der kunne tænkes at finde vej til praksis, er der ikke udsigt til en bedre balance foreløbig. Ganske vist er der kommet flere hoveduddannelsesforløb i almen praksis til, men PLO har længe advokeret for, at der kommer endnu flere.

Som bestyrelsesmedlem Gunver Lillevang formulerede det i et tweet fra midt i februar:

"Det er altså NU, vi skal have dimensioneringen af speciallægeuddannelsen i almen medicin øget gevaldigt, hvis vi skal have muligheden for at vende udviklingen og bevare almen praksis, som vi kender den. Brug for flere praktiserende læger"!

Vinderne i spillet

Så længe den ubalance består, er de yngre almenmedicinere, som udklækkes i disse år, de store vindere i generationsspillet. De kan vælge og vrage mellem mange slags klinikker. Og især hvis de nedsætter sig uden for de større byer, kan de i mange tilfælde etablere sig utrabilligt eller sågar helt gratis.

I takt med at puklen af pensionsmodne læger afvikler deres praksis til stadigt lavere priser, er antallet af praksishandler da også steget. De seneste tre år har tallet ligget stabilt på 240-250 transaktioner årligt, mens det for ti år siden var på under 200. Det er dog stadig købers marked, men på det seneste er en væsentlig forhindring blevet ryddet af vejen.

"De unge er blevet mere kræsne. Det er det store udvalg, der gør det. Men det har hjulpet, at der nu er en ny overenskomst, så der er ro på det område. Det betyder meget", siger advokat Finn Altschuler fra Linde & Altschuler ApS, der har specialiseret sig i bl.a. praksishandler.

Sælgerne blandt de praktiserende læger kan godt selv gøre noget for at gøre deres klinik "salgsklar", som Finn Altschuler formulerer det.

"Det er en god ide ved et generationsskifte at starte i god tid. F.eks. ved at ansætte en læge eller blot få en ind som vikar en eller to dage om ugen, så den yngre læge kommer til at kende praksis. Det gør det mere naturligt at overtage senere", siger han.

Derimod lyder det ikke, som om der er nogen stor gevinst at hente for de læger, der skal sælge, ved at optimere indtjeningen. Det kunne f.eks. være ved at strømline processer, rationalisere og den slags forretningsmæssige tiltag. For mange købere interesserer sig ifølge Finn Altschuler ikke for den slags, hvilket faktisk undrer ham.

"Det er en virksomhed, der købes, og derfor synes jeg, at man bør fokusere noget mere på overskuddet", siger han.

At de unge læger ikke synes, praksisøkonomien er specielt væsentlig, fremgår af en undersøgelse fra 2016 udført for de yngre almenmedicineres forening FYAM. Ifølge undersøgelsen er det absolut vigtigste i forbindelse med praksiskøb, at man får "gode kolleger". Herefter kommer muligheden for deltid og beliggenheden. At praksis er økonomisk veldrevet lander på en fjerdeplads.

Kun lige under 8 pct. siger, at det er vigtigst, at praksis er nem at sælge igen. Og allerfærrest – under 5 pct. – peger på "at praksis er billig".

Læs også: PLO Analyse: Goodwill i almen praksis i 2017

Læs også: Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 – 2017