Skip to main content

Der bruges mange sprog på et sygehus, selvom alle taler dansk

På Regionshospitalet Nordjylland er halvdelen af speciallægerne fra udlandet. Herfra udgår et forskningsprojekt, der skal ende med anbefalinger til at tackle udfordringerne, når kommunikationen ikke flyder.
Foto: Lars Horn
Foto: Lars Horn

Anne Steenberger, as@dadl.dk

6. sep. 2019
6 min.

Hvad siger danske læger, udenlandske læger, sygeplejersker og patienter egentlig om hinanden? Hvordan oplever de at arbejde på afdelinger, som er befolket af læger med mange nationaliteter?

Svarene på de spørgsmål er fundamentet i et forskningsprojekt på Regionshospitalet Nordjylland, som, når det er helt færdigt, skal munde ud i et sæt anbefalinger, som alle afdelinger, hvor der arbejder udenlandske læger, kan få glæde af.

Regionshospitalet Nordjylland har et af landets allerstørste rekrutteringsproblemer. Hospitalet kan slet ikke klare sig uden de mange udenlandske læger, der gennem de seneste mange år er blevet ansat. Omkring halvdelen af den samlede speciallægebestand er i dag udlændinge, dvs 60 ud af 120 speciallæger.

Det er således ingen tilfældighed, at det er herfra landets første tilbundsgående analyse af, hvilke udfordringer, det medfører, er på vej.

Region Nordjylland har taget initiativet og i spidsen for projektet står professor Peter Leutscher, Center for Klinisk Forskning, på Aalborg Universitetshospital.

Der er vigtigt at lægen kender de sproglige nuancer, så samtalen med patienten kan lade sig gøre. Det skal sprogundervisningen af udenlandske læger tage højde for. Lægen skal kunne omsætte sproget til den situation, de er i Peter Leutscher, Center for Klinisk Forskning, Aalborg Universitetshospital.

Omstridt DR-dokumentar

Peter Leutscher var en af de mange, som kritiserede DR-dokumentaren »De udenlandske læger«, som blev vist i dette forår. Udsendelsen viste en række ret grelle eksempler på dårlig kommunikation, hvor udenlandske læger var involveret. Peter Leutscher skrev i et ret indigneret indlæg i Ugeskrift for Læger blandt andet:

»Hvorfor bruge tid og resurser på at redegøre nøgternt for de mange aspekter og nuancer, der normalt indgår i en sag, som i dette tilfælde omhandlede mere end tre tusinde udenlandske læger, når man nu kan tegne et ensidigt billede ved blot at trække en nøje udvalgt case frem«.

Nu står han i spidsen for et forskningsprojekt, der har fokus på netop den problemstilling.

»Vi vil lave et forskningsprojekt, der afdækker nogle af de udfordringer, der kan være på afdelinger, som har ansat udenlandske læger. Men vi vil også pege på de gode ting, der kan være. Vi skal ikke ud i det samme som DR's skrækkelige udsendelse om udenlandske læger«, siger han.

Generelle problemstillinger

En underliggende tese eller pointe ved det nordjyske projekt er, at kommunikation kan være en generel udfordring, som ikke bare vedrører udenlandske læger. Derfor vil projektet også forsøge at kaste lys over de udfordringer, som alle læger, danske som udenlandske, sygeplejersker og patienter møder, når de skal kommunikere med hinanden. For at se om de problemer, som de udenlandske læger møder, også eksisterer blandt danske.

»Vi vil gerne skabe en forståelse af, at kommunikation kan være en svær ting. Det har ikke altid noget med hudfarve eller oprindelse at gøre, det kan være en udfordring i sig selv. Men det er vigtigt at få den nuance med ind i det, at det også er noget generelt. Der kan f.eks. være en læge-sygeplejerske-konflikt, hvor lægen har svært ved at lytte til sygeplejersken. Det kan være en problematisk patient, som læger og sygeplejersker har forskellige vinkler på. Sygeplejerskerne vil lægge højere vægt på nogle menneskelige ting, hvor læger lægger mest vægt på det rent faglige. Der kan være divergens i, hvordan læger og sygeplejersker ser på patientforløb«, siger Peter Leutscher.

»Sagen er, at hvis vi lavede en undersøgelse, hvor man kun så på kommunikation i forhold til de udenlandske læger, så ville vi miste en meget vigtig pointe. Vi vil gerne kunne sige: Hvordan ser det her ud for danske læger. Er den danske reference o.k., eller er der også noget der, vi bør se på? Altså, når vi kigger på udenlandske læger, bør vi i virkeligheden også se på de danske læger. På den måde får vi en øget forståelse«, siger han.

Flittige udenlandske læger

Fem danske læger, fem udenlandske læger, fem sygeplejersker og fem patienter har svaret på spørgsmålene om, hvordan de oplever det at arbejde på afdelinger med udenlandske læger.

Sociolog Andreas Lindgaard har stået for interviewene, der giver et billede af, at noget ikke fungerer så godt, men også at noget er godt.

En dansk læge siger f.eks. om sine udenlandske kollegers faglighed:

  • De er rigtig flittige, jeg tror det er den eneste måde, de skiller sig ud fra os andre, ikke at vi ikke er flittige, men de har en enorm arbejdsindsats, det er virkelig bare næsen i sporet og så ud over stepperne. Fagligt set er de på topniveau.

Om det sproglige hos de udenlandske læger siger en anden dansk læge:

  • Der har været enkelte tilfælde – men det er fåtallet – hvor det simpelthen er svært at kommunikere. Jeg har engang været ude for en nat at blive ringet op (af en udenlandsk læge, red.), og hvor jeg bagefter måtte ringe til sygeplejersken for at sikre mig, at lægen gjorde det, som jeg havde sagt, fordi jeg ikke var sikker på, at vedkommende havde forstået det.

Sproget til patienten, sproget til kollegaen

Interviewene handler bredt om kommunikation, mellem læger, mellem læger og patienter og mellem læger og sygeplejersker. Og der er selvfølgelig nogle tendenser.

F.eks. afdækker de, at danskkundskaber selvfølgelig er vigtige, forklarer Peter Leutscher. Han tilføjer, at kultur og sammenhæng også spiller ind og er vigtige for, om kommunikationen fungerer.

»Vi tager udgangspunkt i, at der er forskellige sproglige kategorier. Der er det faglige sprog, som man bruger til kolleger og sygeplejersker. Når lægen taler med patienter, bruges der et andet sprog. Og så er der det sociale sprog, smalltalken, som vi bruger i alle andre sammenhænge. I de sidste to kategorier kan udenlandske læger opleve problemer, i hvert fald i den første tid her i landet. Men faktisk kan alle have problemer der. Mange har oplevet en dansk læge, som er enormt god til det faglige, men som har svært ved at kommunikere med en patient. Det er universelt, så man kan altså ikke bare sætte en etikette på, der hedder udenlandske læger«, mener Peter Leutscher.

I næste fase vokser projektet og 200 sygeplejersker og 400 danske og udenlandske læger på hospitaler i Region Syddanmark og Region Midtjylland bliver involveret. De skal udfylde spørgeskemaer på grundlag af de indledende interview.

Til sidst skal et fokusgruppeinterview sammen med de første to undersøgelser danne grundlag for konkrete anbefalinger til afdelinger og sygehuse om integrationen af udenlandske læger. Der vil være anbefalinger til både nyansatte og lidt ældre læger. Måske kan der være behov for at rette op på nogle ting, siger Peter Leutscher.

»Vi har gode udenlandske og danske læger, som fagligt gør det fantastisk godt. Men det kan være en overvejelse værd med et tilbud om evaluering af patientsamtaler. Det er så vigtigt med en grundlæggende god kommunikation med patienterne, og det er aldrig for sent at lære«, siger han.

LÆS OGSÅ: Sygeplejersker har en vigtig formidlerrolle på afdelinger med mange udenlandske læger