En dag med Thomas Lykke Veedfald, som i september 2017 påbegyndte sin hoveduddannelse i geriatri på OUH Svendborg.
6.20 Vækkeuret ringer. Efter morgenrutinerne tager vi af sted på arbejde. Min kæreste er tandlæge i Odense og cykler, mens jeg tager bilen til Svendborg.
8.05 På afdelingskonferencen er der undervisning ved en af de andre HU-læger om ældre og tandsundhed. Bagefter har vi tværfaglig konference i ambulatoriet. Vi snakker om udvalgte patienter og drøfter nogle særligt komplicerede for at planlægge de næste skridt.
9.30 Der er fuldt program med ni patienter sat til i ambulatoriet – primært opfølgninger. Der er allerede omrokeringer nu pga. en transport, der er gået galt, plus en akut indlæggelse. Så der skal manøvreres lidt rundt. Den første patient er en 74-årig dame, som vi så ved juletid pga. svimmelhed. Hun har osteoporose, men ellers er hun rask og har det godt igen. Vi har taget en skanning af hendes hoved. Den viser en gammel blodprop, som hun skal informeres om og startes op i behandling. Men skanningen skal ikke bestemme fremtiden. Det vigtige er, at hun har det godt og kan afsluttes.
Til nyhenviste patienter har vi ca. fem kvarter, men kun en halv time til kontrollerne, så man skal prioritere problemerne. Som ny læge er man særligt presset – men jeg har nu også hørt speciallæger sige, at selv med deres erfaring har de travlt.
10.30 En patient, som skulle være ankommet tidligere, forlangte en liggende transport, så det gav noget forsinkelse. Hun klager over smerter over det hele, men kan ikke præcist sige hvor. Venstre arm gør ondt, når man rører ved den. Hun mener ikke at kunne bevæge den, men når man beder hende rulle om på siden, kan hun godt alligevel. Der er noget funktionelt præg over det, og hun drikker nok lidt mere, end hun vil stå ved. Måske er der begyndende demens eller maniodepressivitet. Vi prøver at indlægge hende til observation, justere smertebehandlingen, få taget billeder af armen, der giver smerter, og måske se, om gerontopsykiaterne kan hjælpe med en diagnose.
11.55 Jeg henter min madpakke ind til computeren og godkender blodprøver, mens jeg spiser halvdelen af madpakken. Resten må jeg gemme jeg til senere.
12.35 En patient, som også kan afsluttes. En 75-årig kvinde, som har haft en del pres på hjemmefronten, hvor manden har haft nogle apopleksier. Selv har hun leddegigt, og vi har fået hende henvist til flere forskellige instanser. Vi har endelig fået bevilget hende et ophold på gigtsanatorium, og det er hun ovenud lykkelig for og takker os hjerteligt. Den slags har jeg ikke oplevet andre steder. Vores patienter er glade for, at vi tager dem seriøst. Jeg spiser resten af madpakken, inden jeg skal supervisere en introlæge.
14.10 En 85-årig kvinde med mange kroniske problemstillinger. Der er stort set ikke det, hun ikke fejler: Parkinsons, skoliose, mange sammenfald. Hun er også tilknyttet smertecenter og får cannabis. Hun blev henvist hertil, fordi egen læge havde brug for at få alt samlet ét sted. I dag skal vi følge op på nogle ændringer i hendes medicin og se, hvordan det går med hendes vægt. I morgen skal hun til operation for en vaginalprolaps, som generer meget. Hendes skoliose er så slem, at hendes ribben rører ved bækkenkanten, så hun dårligt kan spise eller trække vejret igennem. Men rygkirurgi er ikke en mulighed, så vi undersøger, om hun kan få et korset, og hvad med smertebehandlingen? Cannabis ved vi jo ikke så meget om.
16.10 Kører hjem, hvor min kæreste er kommet hjem. Vejret er godt, så vi skynder os ned i Munke Mose med tæpper og bøger. Vi nyder solen og snakker lidt om dagen.
19.00 Vi henter vietnamesisk takeaway, som vi tager med hjem. Resten af aftenen går med praktiske forberedelser til vores bryllup om få uger – indtil vi slutter af med et afsnit af Mad Men.
