”Der kommer jo ikke færre patienter”

Jakob Espesen er fuld af gode idéer. Som yngre læge havde han ophold på Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus i forbindelse med sin uddannelse til speciallæge i reumatologi. Allerede dengang boblede idéerne. For eksempel fandt han på et system, der sikrer, at alle prøvesvar bliver læst. Det er implementeret på afdelingen og bliver vedligeholdt, så der bliver handlet rettidigt på svarene.

For tre år siden blev han færdig som speciallæge, og så vendte han tilbage til Vejle. Her er han igen i fuld gang med at finde på nye idéer og løsninger.

Nu har han fundet på et system, så lægerne dækker hinanden ind i ferier, og som samtidig sørger for, at det ikke går ud over patienter, hvis behandling eller kontrol ikke kan udsættes.

Det handler alt sammen om at gøre det bedste for patienterne og samtidig mere effektivt, forklarer han. Hans ledende overlæge, Ejler Ejlersen, nikker bifaldende: Jo-jo, Vejle Sygehus’ slogan ”Patienten først” siver ned gennem lagene.

Jakob Espesen er en af de unge læger, hvis initiativrigdom skal udvikle afdelingerne, så effektivitet og kvalitet går hånd i hånd, lader Ejler Ejlersen forstå. Hans slags bliver en vigtig spiller i fremtidens sygehuse.

Ingen ændring i hverdagen

Ugeskrift for Læger er på besøg for at høre om, hvordan livet er på en afdeling uden det famøse produktivitetskrav på to procent. At det lige er Vejle Sygehus, skyldes den kvalitetsdagsorden, som sygehuset har haft i en årrække. Det rammer lige ind i den forhåbning, som ikke mindst læger har, om at sygehusene nu vil forlade styringen efter kvantitet og i stedet skal styre efter kvalitet. Vejle Sygehus scorer højt på målinger af kvalitet og patienttilfredshed.

Men det hører også med, at sygehuset interesserer Christiansborgs toppolitikere. Finansminister Kristian Jensen var der i januar, sundhedsminister Ellen Trane Nørby og innovationsminister Sophie Løhde var der i september.

Fritagelsen for produktivitetskravet skete ved årsskiftet. Men en decideret før og efter-beretning er dog svær at hive frem.

Arbejdet med at finde på kvalitetsforbedringer fylder i hvert fald mere end produktivitetskravet, lader det til. Jakob Espesen ser noget forvirret ud, da Ugeskriftet spørger, hvad det har betydet, at kravet blev afskaffet på hans afdeling ved årsskiftet.

”Det er slet ikke noget, vi har haft fokus på. Det har ingen betydning for vores hverdag, og det har ikke medført nogen ændringer. Vi lægger om og effektiviserer, som vi har gjort hele tiden”.

Patienterne kommer alligevel

Som ledende overlæge er Ejler Ejlersen mere bevidst om, at kravet forsvandt ved årsskiftet.

”Men det er ikke noget, jeg har haft ledelsesmæssigt fokus på”, siger han.

På spørgsmålet, om personalet løber mindre stærkt og har fået mere tid til patienterne, svarer han:

”Personalet løber stadig stærkt, ikke mindst plejepersonalet”, siger han.

Forklaringen er, at i modsætning til, hvad man måske skulle tro, er aktiviteten er ikke faldet. Tværtimod.

”Der kommer jo ikke færre patienter, blot fordi produktivitetskravet forsvinder”, som Ejler Ejlersen siger.

Et kig på afdelingens aktivitetstal for årets første otte måneder viser en stigning på cirka ti procent. Der har været 3.500 flere ambulante kontakter end samme periode sidste år. Hvorfor, har han ikke svar på, der er ikke sket omstruktureringer, der kunne medføre det.

Da afdelingen er rammestyret, er der heller ikke sket en tilsvarende stigning i budgettet, som en aktivitetsfinansiering ville have medført.

Men må I så ikke skære ned på aktiviteten og afvise patienterne eller henvise til andre steder eller sætte dem på venteliste?

”Vi kan ikke afvise patienterne. Det vil ledelsen ikke acceptere”.

Så I løber stærkere, selvom produktivitetskravet er væk?

”Ja”.

Afdelingen er i en situation, hvor aktiviteten stiger, og der er ikke kommet mere personale. Sygehuset har en kvalitetsdagsorden, som er baseret på patientundersøgelser, der viser, at det vigtigste er relationen til lægen og øvrigt personale.

Var det ikke målet at drosle ned for det ensidige fokus på produktion?

”Jo, vi skal skrue ned for kvantiteten og op for kvaliteten”.

Men I løber stærkere, så bliver der vel mindre tid til patienterne?

”Ja. Det er ikke lykkedes endnu. Men vi arbejder på det”.

Smalhals på sygehusene

Humlen i dette er, at der bliver flere og flere patienter, produktivitetskrav eller ej. Og der er ikke udsigt til ekstra penge.

Og det er generelt, forklarer sundhedsøkonom, professor Kjeld Møller Pedersen:

”Der er smalhals i sygehusvæsenet. At sige andet vil være ubegavet”.

Han forklarer:

”Siden krisen i 2009-2010 har væksten i sygehuset været lav eller svagt negativ. Selvom vi nu er oppe på omkring en procent vækst om året, er det sammenlignet med tiden før krisen beskedent. Samtidig betyder alene aldringen af befolkningen, at der helst skal være 1-1,5 procent flere ydelser om året. Så i den forstand er der ingen tvivl om, at der er smalhals – og nogle steder mærkes det mere end andre. Og intet tyder på, at der vil komme en stigning i væksten i de kommende år, uanset partifarve”.

Effektivisering, hele tiden

Så planen på Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus er: fortsat effektivisering.

”Vi danderer ikke. Og vi holder ikke op med af effektivisere, det er 100 procent sikkert. Men vi har ingen mål for det”, forklarer Ejler Ejlersen.

Regeringen forventer at have en alternativ styringsmodel klar til næste år – har I det?

”Nej. Vi har mål for kvalitet her, ikke for kvantitet. Her hos os fungerer tillid og risikofrivillighed. Vi sætter patienten først, og ledelsen har tillid til, at afdelingen bedst ved hvordan. Vi får ikke dikteret, hvordan vi skal gøre det. Vi har hele tiden nye initiativer på afdelingen – mange unge og yngre læger, der sprudler af idéer”.

Direktionen: Løs det

Det var da også direktionens udmelding, da kravet forsvandt: I skal ikke skære ned på aktiviteten. Hvis aktiviteten presser, så løs det. Men det må aldrig gå ud over kvaliteten (se boks).

”For så vidt var det med at droppe produktivitetskravet en fis i en hornlygte. For vi skal ikke lave mindre”, siger Ejler Ejlersen.

Der er flere veje at gå for at klare det forventede pres. Langsigtet handler det om at lægge opgaver ud af sygehuset og over i primærsektoren – som er tidens tendens. Derudover vil afdelingen fortsætte ad nogle allerede lagte spor: erstatte visse ambulatoriebesøg med telefonsamtaler, eksempelvis. ”Det gælder om at lade sig inspirere af hinanden”, siger Ejler Ejlersen.

Endelig kan man flytte rundt på ressourcerne, så de bliver skubbet hen, hvor der er mest brug for dem.

Helt akut er der, denne dag hvor Ugeskriftet er på besøg, opstået et problem, som berører sygehusets hjertebarn: patientoplevet kvalitet. Der er nemlig opstået for lang ventetid på en bestemt type undersøgelse i udredningen af lungekræft. Netop ventelister var den oprindelige sygdom, som produktivitetskravet skulle kurere. Men siden er der kommet nye redskaber på hylden. Et af dem hedder tidstro data, som i stor stil bruges her på sygehuset. Ikke bare til at overvåge ventetider, men til at allokere ressourcer de rigtige steder hen i det hele taget.

Ugentligt kvalitetstjek

Det er det ugentlige datatræk, der kom her tirsdag morgen, på ventetider til endoskopisk bronkial ultralydundersøgelse, der har afsløret en ventetid på to uger. Det er en undersøgelse, der kan afsløre evt. kræftsygdom, så derfor er det helt uacceptabelt. Reaktionen kom prompte, siger Ejler Ejlersen.

Afdelingsledelserne mødtes og fandt løsningen på få minutter: De fire afdelinger, der er involveret i undersøgelsen, stablede ekstra kapacitet på benene ved at udvide arbejdsdage og omlægge operationsprogrammer. Ventetiden er siden kommet ned på cirka en uge.

De friske data, der blev reageret på, er egentlig hentet frem til det ugentlige møde, hvor alle sygehusets afdelingsledelser og direktionen mødes. Det opstod den 1. januar i år som led i en større omgang, der hedder Den Syddanske Forbedringsmodel. Det holdes hver tirsdag kl. 15.30 og varer maksimalt en halv time.

Her præsenterer hver afdeling tal, som viser noget om kvaliteten i behandlingen, som man gerne vil snakke med de andre om. Samt tal, der viser aktiviteten. Hvis en afdeling har gennemført et kvalitetsforbedringsarbejde, bliver det gennemgået og kommenteret til inspiration for de andre. Utilsigtede hændelser og patientsikkerhedsspørgsmål bliver også drøftet her på tværs afafdelingerne.

Hvis data viser et stort pres på nogle områder eller afdelinger, er øvelsen at flytte rundt på ressourcerne. Er der lav aktivitet et sted, kan der bruges ressourcer derfra, som flyttes til et område, hvor der aktuelt er pres på. For det veksler. Og det kan man se på de systematiske ugentlige datatræk, som sygehuset foretager. Tidstro data i fuld aktion.

Før årsskiftet mødtes afdelingsledelserne også, men langt sjældnere. Og Ejler Ejlersen synes, at det virker godt at mødes ofte – også på kulturen:

”Her kommer svesken på disken. Beslutninger træffes ud fra data, ikke fornemmelser. Og vi bond'er. Hele idégrundlaget, om at patienten er først, bliver gentaget og gentaget. Og når vi har et problem, så behøver vi bare at se på hinanden og spørge: Er det nu det bedste for patienten?”.

Læs også:

Blandede forventninger til produktivitetskravets afløser