Græske Vasiliki Panou blev ansat som læge på Aalborg Universitetshospital i 2012. Dengang var der ingen formelle krav om danskkundskaber for udenlandske læger fra EU-lande.
»Jeg havde et mundtligt interview med en dansklærer, inden jeg blev ansat, men for min egen skyld gik jeg året efter op til Danskprøve 3«, siger Vasiliki Panou, der blev uddannet som læge fra universitetet i Athen. Hun nåede kun at arbejde et halvt år som akutlæge i Grækenland, inden hun flyttede til Danmark, fordi der er »bedre lægeuddannelse, bedre arbejdsforhold og bedre muligheder for at forske«.
LÆS OGSÅ: Nu skal læger fra EU-lande også bevise, at de kan tale dansk
Inden hun flyttede til Danmark, tog hun sprogtimer i tre måneder hos en dansker bosat i Athen, så da hun ankom til landet, kunne hun dansk nok til at »bestille en kop kaffe« og gik straks i gang med sprogkurserne ved siden af arbejdet med at få autorisationen i land.
»Det gik fint med at læse og skrive sproget, men dansk er virkelig svært at udtale. Jeg kommer aldrig af med min accent, men folk forstår mig, og jeg forstår dem«, siger Vasiliki Panou, der ganske rigtigt har en lille brydning i sit ellers flydende og formfuldendte danske sprog.
Mit råd til andre læger, der kommer til Danmark, er at komme i gang med sprogundervisningen for enhver pris.
Mange udlændinge har et charmerende islæt af den lokale danske sprogtone ved siden af deres accent, men man kan ikke høre på Vasiliki Panou, at hun mestendels har lært at tale dansk i Nordjylland. Måske fordi der er mange ikke-nordjyder på hospitalet, heraf en del egentlige udlændinge.
I dag arbejder hun på Lungemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor halvdelen af speciallægerne kommer fra udlandet.
»Alle kollegerne her kan rigtig godt dansk, og det er helt fair at kræve, at også læger fra EU skal bestå danskprøven. Men jeg synes, det skal være fælles krav i alle regioner. Et højt sprogniveau er i både patienternes, de udenlandske – og danske – lægers samt plejepersonalets interesse. Ingen tvivl om det. Men når det er sagt, er nogle udenlandske lægers manglende sprogkundskaber langtfra den vigtigste udfordring for vores sundhedsvæsen i dag. Og jeg håber, at politikerne vil bruge lige så mange eller flere kræfter på at løse de langt vigtigere problemer, der vedrører f.eks. finansiering og bemanding«, siger Vasiliki Panou, der ikke selv har oplevet det som et problem hos patienterne, at hun kom fra udlandet.
»Jeg kan huske enkelte patienter, som har været skeptiske. Men jeg arbejder med lungekræft og møder ofte mennesker, der er i krise. Så jeg ved faktisk ikke, om det var mig eller situationen, der fik dem til at slå bak«, siger Vasiliki Panou, der også havde personlige grunde til at få papir på sine danskkundskaber.
Om et halvt år kan hun søge dansk statsborgerskab, hvis reglerne ellers ikke ændres igen, og at bestå Danskprøve 3 er et krav for at få statsborgerskab. Men det er ikke kun et spørgsmål om formaliteter. At kunne sproget er altafgørende for at virke som læge i Danmark, siger hun.
»Mit råd til andre læger, der kommer til Danmark, er at komme i gang med sprogundervisningen for enhver pris. Det er fantastisk både for sproget, men også for at blive integreret«, siger Vasiliki Panou, der kom til Danmark på et tidspunkt, da sprogundervisning for voksne udlændinge var gratis.
»Det er en stor gevinst at lære dansk, men det var også nemmere for mig. Når man først kommer til landet, så arbejder man ikke og har ikke så mange penge. Og man kan ikke få arbejde, før man har lært sproget«, siger Vasiliki Panou, der selv valgte at investere i en ulønnet praktiktid først på Lungemedicinsk Afdeling i Aarhus og siden på Aalborg Universitetshospital.
»Jeg fik min lægeautorisation, før jeg startede som praktikant i Aarhus. Men jeg kunne ikke tale dansk på et højt nok niveau til at arbejde som læge«, siger hun.
Som praktikant fulgte hun med lægerne rundt og lærte på den måde både det danske sundhedsvæsen og sproget at kende.
Og i år har investeringen virkelig givet afkast – ikke mindst for det danske samfund: Den 1. juni blev Vasiliki Panou speciallæge i lungemedicin, og to uger senere forsvarede hun den ph.d., som hun gik i gang med i 2015.
