Et døgn med
»Det er mig, der stopper hjertet ...«
Overlæge Henrik Vad i samtale med patient. Da der kommer besked om et donorhjerte, må han slippe, hvad han har i hænderne. Foto: Claus Boesen.
8. aug. 2019
4 min.
6.15 Jeg står op i min lille 2V’er på Nørrebro. Hus, hund, den yngste af tre døtre og kone er hjemme i Ry ved Skanderborg. Det sidste år har jeg arbejdet på Rigshospitalet og tager hjem i weekender, og når jeg ikke har vagt. Men det er skønt at kunne gå til arbejde på ti minutter, når man var vant til at tilbringe 45 minutter på motorvejen til Skejby. Jeg har døgnvagt i dag
7.45 Morgenkonference. En kollega fylder 70 år, så der er morgensang og brød plus et par taler. Kollegaen elsker sit arbejde og har ingen planer om at gå af. Vi gennemgår akut indlagte og døgnets operationer samt de indlagte på intensiv. Der er overbelægning, og flere intensivpatienter er flyttet rundt. Vi har to patienter på urgent call til hjerte- og lungetransplantation. Dvs., at de er først i køen i vores skandinaviske samarbejde, så sandsynligheden for at vi bliver tilbudt organer i min vagt er høj.
9.00 Jeg har ambulatorium. Forvagten ringer et par gange, men kan klare det meste selv. Jeg får tilbudt et par lunger, men må afvise, da donor er for gammel, lungerne for store og ilter dårligt. Jeg når at tale med en patient, som jeg skal operere for spiserørskræft i morgen. Efter frokost opererer jeg en patient med kikkertoperation og fjerner ved lungen en suspekt lymfeknude, som skal undersøges.
14.00 Vi får opkald om et hjerte til patienten på urgent call. Donor passer i blodtype, højde, vægt og alder, men vi mangler at få undersøgt hjertefunktion ved en KAG og ekkokardiografi.
Jeg ser til patienten, som jeg har opereret, og snakker med afdelingen, som skal tage imod en intensivpatient i aftenvagten. Bemandingen på sengeafdelingen er ikke rigtigt til det, men sygeplejerskerne løser det. Efter at have forberedt visitationerne til i morgen, skynder jeg mig hjem for at få noget ordentlig mad, da jeg regner med at skulle hente hjertet senere.
19.00 Tilbagemelding om resultatet at KAG og ekkokardiografi: De er fine, så vi siger ja tak. Og nu går den store koordinering i gang. Da det er et urgent call, får vi kun hjertet tilbudt. Så mens jeg skal have hjertet, er der et kirurgisk hold fra Estland, der skal have leveren, mens Sverige skal have lunger, nyrer og pankreas. Alle holdene skal møde samtidigt på donorhospitalet. Transplantationskoordinator ringer og fortæller, at jeg skal møde på Rigshospitalet kl 04.15. Jeg går i seng.
4.15 En ambulance står klar til at køre mig og en sygeplejerske til lufthavnen. Vi har tre kufferter og en køletaske med og i Kastrup venter et privatfly. I den anden ende venter en ambulance og kører os til det lokale sygehus.
7.00 Vi er fremme. Jeg sikrer mig, at alle de rigtige dokumenter er udfyldt, at typen passer, og at donor er stabil. Sammen med kollegaen, som skal hente lungerne, frilægger jeg hjertet og lungerne. Nede i maven står to andre kirurger og frilægger deres organer. Alle organer, der skal ud, skal have katetre i, så de er klar til at blive skyllet igennem med kold væske, der præserverer dem. Det er mig, der stopper hjertet, så jeg skal være sikker på, at alle er klar. Fra vi siger go, går der 15 minutter, så har jeg stoppet hjertet, kølet det ned, klippet det ud, lagt det i en pose med kølevæske og puttet det i køleboksen, og vi er klar til at blive hentet.
8.07 Vi er tilbage i ambulancen. Der må højst gå fire timer, men jo kortere, desto bedre. Udrykning ud til flyet og fra Kastrup til Rigshospitalet gennem Københavns morgentrafik med fuld alarm.
10.00 Jeg er fremme på operationsstuen og kan overdrage køleboksen. Alt er timet, og holdet står klar med patienten åben og parat til at tage hjertet og sætte det ind.
10.20 Min vagt er slut. Jeg tager hjem, træt og sulten. I dag skulle jeg have opereret en spiserørskræft, men det må min kollega tage sig af. Udtagning af organer foregår stort set altid i nattetimerne, og det har sin pris for dagtidsarbejdet – svært at planlægge i et Excel-ark. À